I den hellige og udelelige treenigheds navn.

Jeg Absalon, biskop - omend uværdig - ved den hellige kirke i Roskilde, der ønsker at lægge mig stærkt i selen for den hellige kirkes fred - og det både for min egen tid som for tiden efter mig - gør vitterligt for alle sønner af denne hellige kirke, såvel nulevende som fremtidige, at Peder Scalle, søn af Niels Dota, medens jeg stod hos sammen med de øvrige vidner, hvis navne er anført nedenfor, lovformeligt og højtideligt i påsyn af min herre herr kong Valdemar har skødet brødrene i Esrom halvdelen af den jordbesiddelse, som kaldes Såne, og at han gerne og frivilligt har overdraget den til syndsforladelse for sig og sin fader efter at være kommet til en bedre erkendelse af de svigefulde råd, han havde fået. Men denne min herre kong Valdemar havde jo også tidligere i sit enekongedømmes første år overdraget samme fornævnte brødre i Esrom denne halvdel af fornævnte jordbesiddelse til forladelse for sine synder, at besidde med rette evindelig. For altså for fremtiden at udelukke ethvert holdepunkt for svigagtig kære, og for at det, som vi skriftligt bekræfter, skal forblive gyldigt og uomstødeligt, har vi bestyrket det af os affattede skriftstykke med vort eget billede - seglet - indtrykt i voks. Men hvis nogen prøver på at gå imod dette, skal han være under anathemaN, medmindre han besinder sig og lader være. Men navnene på de vidner, der stod hos sammen med mig, er følgende: Knud, konge, søn af min herre kong Valdemar, Markus, abbed i Allehelgens kloster, Asser, domprovst ved St. Laurentii kirke, Jørgen, søn af Peder, Torben, slotshøvedsmand, Mogens, søn af Ulf, og adskillige andre, hvis navne for kortheds skyld er udeladt her. Men dette er foretaget år 1174 for Herrens menneskevorden den 25. februar i Lund, hovedstaden i vor kirkeprovins.