Tekst efter a:
Waldemarus dei gratia rex Danorum. uniuersis sancte matris ecclesie filiis salutem.
Quod antiqua predecessorum nostrorum maiestas firmauit. nullatenus uolumus infirmare. uerum prout debemus et possumus roborare. et ampliare. Notum satis est et uerum est. quod cum auus meus pie memorie Ericus aput Othenesei monachos habere disponeret suggerente et constituente Hubaldo tunc ibidem episcopo. edificatores primos de ecclesia Eueshamensi et monastice religionis institutores accepit. Dignum itaque iudicamus ut confederationem ecclesie de Othenesei quam habet ad matrem suam ecclesiam de Eueshamia et dignitatem quam habet ecclesia. Eueshamensis in filiam ecclesiam de Otheneseia\ a prefato auo nostro Erico confirmatam. auctoritate nostra firmemus. ut scilicet ecclesia de Othenesei matrem suam de Eueshamia ueneretur. consilium et auxilium in desolatione ab ea querat. ecclesia de Eueshamia filiam suam ecclesiam de Othenesei et filios inibi habitantes diligat. et foueat. prior loci de Othenesei apud Eueshamia uel Otheneseia electus. auctoritate matris ecclesie de Eueshamia firmetur. Si quis frater cum licentia ad utroslibet uenerit sicut monachus ecclesie suscipiatur. nec in aliquo quod ad fratres ecclesie pertineat fiat alienus. Sic usque ad tempora nostra fuisse. et sic esse debere. et hec Otheniensis et illa Eueshamensis testatur ecclesia. Quod et nos in omnibus in perpetuum obseruari uolumus. et auctoritate nostra precipimus. et ne ducatur id in irritum\ ut inconcussum. et ratum maneat sigilli nostri testimonio confirmamus. Hec conseruantes conseruet dominus. renitentes et obloquentes impugnet altissimus. Amen. Data est carta anno dominice incarnationis. mo .co . lxxiiiio. per manum fratris Willelmi a corpore ecclesie de Eueshamia\ tunc in priorem electi. et ad regimen prioratus\ Otheneseiam transmissi. et per propriam manum nostram ibidem introducti. presidente tunc eidem loco uenerabili episcopo. S. et presente Frethericho Hethebiensi episcopo.
7 in desolatione] tilf. o. l. a. 12 ecclesie] tilf. o. l. a. 22 S. = Simone.
17: Cf. Eccli. 28,1: servans servabit.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle sønner af kirken, vor hellige moder, hilsen.
Hvad vore forgængere fordum har bekræftet i deres kongelige majestæt, vil vi på ingen måde afkræfte, men tværtom styrke og forøge det, som vi bør og er i stand til. Det er tilstrækkeligt vitterligt, og det er sandt, at da min farfader Erik - from ihukommelse - efter tilskyndelse og retningslinier angivet af Hubald, da biskop sammesteds, traf bestemmelse om, at der skulde være munke i Odense, modtog han de første klosterbyggere og retningsgivere for klosterlivet fra kirken i Evesham. Derfor anser vi det for rigtigt, at vi med vor myndighed bekræfter den overenskomst, som kirken i Odense har med sin moder, kirken i Evesham, samt den værdighed, som kirken i Evesham har i forholdet til datterkirken i Odense, som er stadfæstet af vor fornævnte farfader Erik, nemlig således at kirken i Odense skal vise sin moder i Evesham ærbødighed og søge råd og hjælp hos hende i vanskæbne; kirken i Evesham skal elske og yde datterkirken i Odense og de sønner, der bor sammesteds, sin gunst, og prioren for stiftelsen i Odense, der er valgt i Evesham eller i Odense, skal bekræftes af moderkirken i Evesham. Hvis en broder med tilladelse kommer til en af parterne, skal han modtages som munk i kirken, og han skal ikke behandles som en fremmed i noget forhold, som vedrører kirkens brødre. Både denne kirke i Odense og den i Evesham bevidner, at således har det været lige til vor tid, og således bør det være. Og vi både ønsker og påbyder med vor myndighed, at det i alle henseender skal overholdes til evig tid; og for at det ikke skal gøres ugyldigt, stadfæster vi det med vort segl til vidnesbyrd, så det kan forblive uanfægtet og retsgyldigt. Herren bevare dem, der bevarer dette, den Højeste bekæmpe dem, der sætter sig op derimod og gør indsigelse. Amen. Brevet er givet år 1174 for Herrens menneskevorden ved broder Vilhelms hånd, da udvalgt til prior af kirkesamfundet i Evesham og sendt til Odense til ledelsen af prioratet og introduceret sammesteds af os personlig, idet den ærværdige biskop Simon da stod i spidsen for samme stift, og i nærværelse af Frederik, biskop af Hedeby.