Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1175. 25. juni | Søllested | 49 | Kong Valdemar 1. den Store giver ved mageskifte Odense St. Knuds kloster landsbyen Heden samt tre bol og påbyder, at borgerne i Odense alene skal benytte munkenes mølle |
1175. [o. 15. september] | Cîteaux | | Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at man i hele ordenen skal forholde sig over for ærkebiskop Eskil af Lund som over for en munk. |
[o. 1175] | | 50 | Kong Valdemar 1. den Store overdrager til forladelse for sine synder og til frelse for dronning Sofies, sine arvingers og sine forgængeres sjæle St. Peders kirke i Slesvig halvdelen af mønten i Slesvig til bispernes brug samt efter sin død en halv hovedlod af sin fædrenearv og andre erhvervelser sønden å. |
[o. 1175] Udkast | | 51 | Biskop Absalon af Roskilde bekræfter på anmodning af abbed Vilhelm af Paraclitus (Æbelholt) og hans brødre de dispositioner, han har truffet til fordel for klostret, og bevilger dem fuld tiendefrihed af den jord, de selv dyrker eller driver, samt frihed for afgifter til bispestolen af landbojord. |
[o. 1175] | | 52 | Abbed Vilhelm af Paraclitus (Æbelholt) stifter en årtid i kirkerne Tjæreby og Freerslev. |