I den hellige og udelelige treenigheds navn. Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle troende kristne, såvel gejstlige som læge, såvel nulevende som fremtidige, helse i al evighed.

Selv om det højlovligt har behaget alles skaber i sit fremsyn at stille os over andre, er vi dog vidende om, at mennesket i sin skrøbelighed ikke har fået noget som gave fra naturens hånd, hvormed det blot i nogen grad kan undgå at stå plettet under anklage, thi menneskelivet er fuld af elendighed og det visner som blomstenN, og idet vi husker på, at menneskets måneder er talte hos den HøjesteN, kan vi ikke undlade at tage vor yderste dag i betragtningN. Ud fra det synspunkt overdrager vi til evig tid halvdelen af møntsmedien i staden Slesvig til det sæde, der helt og holdent er viet til Gud ved St. Peters kirke sammesteds - og det til brug for bispen - til forladelse for vore og dronning Sofies og vore arvingers synder samt også til frelse for vore forgængeres sjæle. Desuden har vi overdraget en halv hovedlod af vor fædrenearv og også halvdelen af vore andre erhvervelser for "sønden å"N, som vi for øjeblikket besidder eller i fremtiden erhverver, til samme sæde i overensstemmelse med det foregående og i henhold til, hvad vore landslove har godkendt (at måtte overdrages) efter vor ligemlige død. Thi alt hvad mennesket sår, det skal det også høsteN. Vi har altså anordnet, at intet menneske forvovent må forstyrre disse vore bestemmelser eller mindske eller tage noget af det fornævnte fra fornævnte kirke eller tilbageholde det fratagne eller plage den ved noget overgreb, men at alt skal overholdes uindskrænket til brug for dem, til hvis underhold det er givet. Men hvis nogen drister sig til at sætte sig op imod denne vor anordning, skal han være udelukket fra vor Guds og herres Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle dem, der efterlever den, så de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Da hukommelsens kostelige skat er brevet, som med uforanderlig sandhed fortæller om begivenhedernes rækkefølge og udgør en hindring for opstående, svigagtige trætter, har vi derfor erkendt, at det er til gavn for kundskaben hos de nulevende og fremtidige at bestyrke denne gave med vort segl til vidnesbyrd, idet også dette forhold på ingen måde er overset, (nemlig) at hvis der måske under en eller anden opstået nødssituation eller af anden årsag skulle hænde, at samme kirke afstår en del af eller hele den fornævnte gave, skal vore arvinger, hvis de vil det, foretage mageskifte med dem for anden jord eller skaffe sig den til dens rette pris.

Jeg Valdemar, de Danskes konge, har skrevet under.

Jeg Frederik, biskop af Slesvig, har skrevet under.

Jeg Asser, provst i Lund, har skrevet under.

Jeg Bjørn, kannik i Lund, har skrevet under.

Jeg Karl, kansler, har skrevet under.

Jeg Omer, kapellan, har skrevet under.

Jeg Otto, kannik i Ribe, har skrevet under.

Jeg magister Jens har skrevet under.