© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Absolon dei gracia Roskilde<n>sis ecclesie episcopus omnibus in Christo fidelibus tam posteris quam presentibus inperpetuum.
Officii nostri nos hortatur auctoritas. ut in his que religiosorum deposcit utilitas segnes non inueniamur aut desides\ sed prompti. sed deuoti. sed alacres\ Sic enim poterimus deo gratum exibere nostre seruitutis obsequium. si <religiosorum utilitas> nostrum inuenerit paratum in sua necessitate suffragium. Nouerint itaque tam futuri quam presentes uenerabilis et karissimi filii nostri Willelmi abbatis sancti Thome de Paraclito et eiusdem ecclesie fratrum nos ita precibus inclinatos ut ea que iusto cambio aut spontanea donacione a nobis optinuerunt\ speciali priuilegio muniremus\ Quia igitur super hoc facto nolumus nec predictam ecclesiam uel fratres eiusdem ecclesie prauorum hominum incursibus uel aliquibus calumpniis aliquando fatigari ea presenti pagine commendari curauimus. Pro tota uilla Næueth cum silua pratis et agriss et piscacionibus eius et Clønæ\ pro Therby et Frethersløff\ cum silua pratis et agris earum diuersis in locis multas terras suscepimus Pro tercia parte decimarum quam in quatuor ecclesiis Thorstenstorp\ Akætorp\ Kyrkætorp\ et Gwthensø quam prius habuerant. in aliis quatuor eccleciis Crækym\ scilicet Helsinghe\ Annessæ\ et Alsæntorp\ incompensauimus\ Duas uero ecclesias de Therby et Frethersløff\ <cum> earum decimis\ pro anime nostre remedio eis contulimus\ Possessiones uero eorum ne quis decimas de his quas propriis laboribus ac sumptibus excolunt exigere\ aut colonos eorum preter ipsos fratres pro nostra iusticia perturbari presumat\ libertati donauimus. Quicumque hanc paginam irritare attemptauerit <. . . . .>.
25 <commutauit>] dette el lign. udtryk mgl. 27 <ordinabat>] dette el.lign. verballed mgl. 28 <sed>] mgl.
15 Roskilde<n>sis] Roskildesis a. 20 (religiosorum utilitas)] dette el. lign. mgl. a. 32 eccleciis = ecclesiis.
Absalon, af Guds nåde biskop ved kirken i Roskilde, til alle troende kristne, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.
Den myndighed, der er forbundet med vort embede, foreholder os, at vi angående det, som de regelbundne munkes tarv udkræver, ikke må befindes at være efterladende eller ørkesløse, men redebonne, hengivne og årvågne. Thi på den måde vil vi i underdanighed kunne yde Gud vor kærkomne tjeneste, hvis de regelbundne munke i deres trang finder en redebon støtte hos os i deres nød. Derfor skal fremtidige såvel som nulevende vide, at vi har bøjet os for bønnerne fra vor ærværdige og såre kære søn Vilhelm, abbed af St. Thomas i Paraclitus, og fra brødrene i samme kirke, på den måde at vii et særligt privilegium vil lægge det fast, som de ved lovligt mageskifte eller som frivillig gave har fået af os. Eftersom vi ud over denne kendsgerning ikke ønsker, at hverken fornævnte kirke eller brødrene i samme kirke nogensinde skal blive plaget ved slette menneskers overgreb eller klagemål, har vi derfor angående dette sørget for, at det bliver overgivet til dette brev.
For hele landsbyen Nejede med skov, enge og agre og dens fiskerier og Klønne, for Tjæreby og Freerslev med skov, enge og deres agre på forskellige steder har vi modtaget mange jorder. For trediedelen af tienderne, som de tidligere havde i de fire kirker (Høje) Tåstrup, Ågerup, Kirkerup og Gundsømagle, har vi givet dem erstatning i fire andre kirker, nemlig Kregme, Helsinge, Annisse og Alsønderup. Men de to kirker i Tjæreby og Freerslev tillige med deres tiender har vi overdraget dem til bod for vor sjæl. Men vi har skænket deres besiddelser den frihed, at ingen må fordriste sig til at kræve tiender af de besiddelser, som de dyrker ved eget arbejde og for egne midler, eller at nogen ud over disse brødre må stille krav til deres landboer vedrørende den rettighed, der tilkommer os. Hvem som helst der forsøger at ugyldiggøre dette brev.....
Cf. nr. 20. Udkastkarakteren fremgår umiddelbart af den ufuldendte tekst. I formen svarer det til de udkast, der findes i Epistolæ abbatis Willelmi abbatis de Paraelito, cf. s. 429 flg.
Udkastet må være affattet i forbindelse med overflytningen af klostret fra Eskilsø til Æbelholt. Hvornår dette fandt sted, vides ikke, men den gængse tidsfæstelse til omkr. 1175 beror på et rimeligt skøn. Det giver kun et ufuldkomment udtryk for de indviklede transaktioner, der i den anledning foregik mellem bispestolen og Æbelholt kloster. Abbed Vilhelm selv berører disse i en anniversarienotits om Absalon, brudstykkevis overleveret i Æbelholtbogen f. 44r, trykt SRD. VI 79: . . . . . .tus eiusdem ecclesie prius in maris periculo uersabatur placuit ei ut id in claustrum alibi transferretur ubi nunc est quod a latinis de nomine Paraclito appellatur a Danis laycis Ebblæholt Ne uero nimis grauaremur si terras quas possidebat ecclesia a nobis longius remanerent pro terra quam habebat in Gwdensø ecclesia et illa que nostra erat in Iwlighe retento nobis molendino et eciam quam in Synderby possidebat cum illa de Fridersløuæ et illa de Geretorpp/ cum illa de Hals et illa de Tyeræby uidelicet dimidium boll et illa que erat in Walby uersus Roskildim terras suas proprias <commutauit> uidelicet Fredesløuæ Thærby Nædeweth cum sua piscacione que singulariter ipsius est et hec quidem nemorose sunt. Nec illud est pretermittendum quod per triginta sex annos <ordinabat> quin de beneficiis suis quantum uidelicet haberemus <sed> est in lucem producendum. Omnes igitur agnouerint quicumque scire uoluerint quod in aliquo predictorum annorum de argento suo habuimus uiginti marcas argenti/ in uno aliquando octo marcas argenti/ in alio sex/ in quodam quatuor/ in aliquo duodecim/ in aliquo sexdecim/ nec fuit annus de predictis quin ad minus sex marcas reciperemus excepto uno sicut meminimus. Omni igitur anno in anniuersaria eius die duodecim pauperes pascendos statuimus in pane et ceruisia et carne uel piscibus ut eius anima in futura uita cum domino locum beatorum optineat Amen.
Notitsen viser iøvrigt, at Paraclitus er at opfatte som et stednavn og ikke som et attribut til St. Thomas; det samme fremgår af hans helgenlegende: monasterium sancti Thome apostoli in loco. qui Paraclitus dicitur, Vitæ Sanctorum Danorum s. 330, cf. også s. 333, 344 og 370. Når Vilhelm har givet sit nye kloster navnet Paraclitus, kan der næppe være tvivl om, at han derved har haft en berømt og tragisk affære i sit eget moderklosters historie i tankerne. Efter at Abailard († 1142) på den bekendte grusomme måde var blevet straffet for sit forhold til Heloïse, trak han sig tilbage fra sin lærergerning i Ste.-Geneviève og bosatte sig i et munkebo i Champagne, som han kaldte Paraclitus. Det udviklede sig allerede i hans tid til et egentligt kloster, cf. S. M. Deutsch, Peter Abilard, ein kritischer Theologe des zwölften Jahrhunderts (Leipzig 1883), s. 39.