© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Privilegiet mangler invocatio og Ego-indledning, men er til gengæld forsynet med en arenga. Dateringselementerne stemmer alle overens. Privilegiegiveren optræder i 1. person pluralis.
9 por<ti>one] porone a. 17 co<n>tulimus] comtulimus a. 18 sanxciuimus = sanxiuimus.
7: Cf. 2. Mac. 1,19: sacerdotes, qui tunc cultores dei erant.
1: Cf. lerem. 51,56: quia fortis ultor dominus reddens retribuet.
Waldemarus dei gratia rex Danorum tam posteris quam presentibus salutem et pacem in perpetuum.
Ad nostri nominis pertinet dignitatem ueri dei cultoribus ueris. et precipue nobis regiminis ratione commissis paternam impendere prouidentiam et de indulta nobis desuper gratuita beneficii por<ti>one quo dignum est deuocionis intuitu eorum indigentie subuenire. Hanc enim humanitatis gratiam priorum temporum duces adepti fuisse leguntur, qui post breuem regni temporalis amministrationem patrie felicioris principibus meruere perhenniter sociari. Horum itaque exemplum imitacione procul dubio dignum. ad nostram simul. et posteritatis nostre cupientes retorquere salutem. fratribus in Esrom deo famulantibus terram quandam in Hallandia ad nos hactenus pertinentem. eorum utilitatibus admodum necessariam. in perpetuum possidendam co<n>tulimus\ et ut liberam habeant sicut ceteri terre illius inhabitatores cedendorum lignorum facultatem sanxciuimus. Ne uero alicui calumpniandi pateret occasio. possessuris predictam terram. scotauimus. his fidelibus et nobis dilectis in testimonium astantibus uiris. Nicholao domini regis Kanuti filio. Kanuto Priszlaui filio. Sunone Ebbonis filio. Georgio Petri filio. Gangulfo de Nesbu. et aliis quam pluribus nostris uiris. Et terminos eiusdem terre presenti pagine annotari iussimus. quorum hec sunt nomina. Primus Lindebiarg. secundus Lindedal. tertius Holebech. quartus Phyalzmose. quintus Biueruth. et eandem paginam sigillo nostro cere impresso muniuimus. statuentes ex dei et ab ipso nobis collata regie maiestatis auctoritate. ratum et inconuulsum in posterum haberi. quod nos fecisse. in ipsa attestamur. Quisquis igitur institucionis huius paginam. sigilli nostri impressione munitam. et illustrium que simul aderant personarum credibili attestacione. roboratam. ausu temerario uiolare presump- serit. transgressionis infidelitate notatus. ultoris dei iram incurret. Cuius idem fratres singulari seruicio salubriter occupantur quietis autem et pacificis erit retributio quietis et pacis. Facta est autem hec scotatio in Sklandethorp anno ab incarnacione domini mo . c.mo septuagesimo sexto. indictione .viiii. concurrente .iiii. pridie nonas. iulii. monarchie autem regni nostri anno ixoxo.
9 por<ti>one] porone a. 17 co<n>tulimus] comtulimus a. 18 sanxciuimus = sanxiuimus.
7: Cf. 2. Mac. 1,19: sacerdotes, qui tunc cultores dei erant.
1: Cf. lerem. 51,56: quia fortis ultor dominus reddens retribuet.
Valdemar, af Guds nåede de Danskes konge, til såvel fremtidige som nulevende helse og fred i al evighed.
Det hører til det, der ligger i vort kongenavn, at vi viser de sande dyrkere af den sande Gud og især dem, der er givet i vor varetægt, en faderlig omsorg og ved hjælp af den lod, der er tilstået os fra oven, kommer dem til hjælp i deres trang til støtte for fromheden, som det sig bør. Thi man læser, at tidligere tiders ledere, som var i besiddelse af denne menneskekærlighedens nåde, efter den kortvarige forvaltning af det timelige rige gjorde sig fortjent til for evigt at blive forenet med førstemænd i det mere salige fædreland. Idet vi derfor ønsker at vende vort blik mod disses eksempel, der uden for enhver tvivl er værdigt til efterfølgelse, har vi af hensyn til vor og også vore efterkommeres frelse overdraget de brødre, der tjener Gud i Esrom, en jord i Halland, der indtil dette tidspunkt hører til os, og som er særlig nødvendig for deres tarv, at besidde evindelig; og vi har godkendt, at de ligesom de øvrige beboere i det land skal have fri adgang til at fælde træer. Men for at der ikke skulde åbne sig en mulighed for nogen til at rejse trætte, har vi skødet fornævnte jord til dem, der skal besidde den, idet disse tro og elskede mænd til vidnesbyrd stod hos: Niels, søn af den herre kong Knud, Knud, søn af Prizlav, Sune, søn af Ebbe, Jørgen, søn af Peder, Gangulf af Næsby og adskillige andre af vore mænd. Og vi har befalet, at denne jords markeskel skal optegnes i dette brev; navnene er disse: det første er Lindebjerg, det andet Lindedal, det tredie Holebech, det fjerde Phyalzmose, det femte Biueruth; og vi har givet samme brev styrke med vort segl i voks. Vi fastsætter i kraft af Guds myndighed og i kraft af den kongelige majestæts myndighed, der er givet os af Ham, og bevidner ved denne, at hvad vi har foretaget, i fremtiden skal holdes for gyldigt og ubrydeligt. Enhver, der i dumdristig forvovenhed drister sig til at krænke dette retsstiftende brev, der er bekræftet med vort påtrykte segl og bestyrket ved berømmelige mænds troværdige bevidnelse, hvilke samtidig var til stede, skal derfor stå brændemærket som dem, der bryder troskabsforholdet og pådrager sig den straffende Guds vrede. De samme Guds brødre (i Esrom) er på en frelsebringende måde optaget af en enestående tjenergerning; for de rolige og fredsommelige vil lønnen være fred og ro. Men denne skødning er sket i Sklandethorp år 1176 efter Herrens menneskevorden, i den niende indiktion, konkurrenten fire, den 6. juli, men i vort enekongedømmes 19. år.