Til Eskil, ærkebiskop af LundN.

Idet en ægte følelse af venskab tvivlrådigt har vaklet mellem håb og bekymret betænkelighed, har den ikke længere formået at holde sig inden for de grænser, tålmodigheden afstikker. Håbet kom daglig til den overbevisning, at den såre opmærksomme og elskede herre og ven vilde give os en beretning om sin tilstand. Tvivlrådigheden pressede på og forlangte, at intet måtte udskydes med hensyn til at skaffe sig vished i uvisheden om den modgang, som sagdes at have ramt så høj en herre. Idet sindet derfor indtil bevidstløshed plages af disse anfald og i længere tid har overvejet, hvad det burde vælge at gøre, har jeg efter at have plejet råd med Eders elskede søn abbeden af St. Crispinus' og St. Crispinianus' kloster skyndt mig at sende vor udsending til Eder, for at vi kunde få at vide, på hvilken måde Herren har fristet og prøvet Eder såvel på havet som på landjorden. Thi for en kort stund slap han tøjlerne på den brølende løve, de tøjler, som han holder i sin hånd. Men han har hverken revet tøjlerne over eller givet slip på demN. Thi hvis Gud havde givet slip på dem, eller djævelen havde revet dem over, havde det umådelige hav opslugt Eder. Altså tålte han for at forjage den apatiske tilstand - om den fandtes hos Eder eller i Eders omgivelser - retfærdigt at der blev givet en advarsel; for at vise sin faderkærlighed til Eder, lukkede han fromt løvernes gabN og standsede havets vilde rasen. Guds retfærdighed har ikke sovet, og hans nåde har ikke holdt sig fjern. Djævelens ønske var det, at der skulde angribes, men Herren undskyldte de enkeltstående forseelser. Mørkets fyrste vilde tilsløre og tilsmudse den rene tro, den højhellige fromhed, men Gud, som er lys, og i hvem der ikke er noget mørkeN, tog sit guld mere klart ud af diglen og gjorde det mere prydefuldtN.

Hvis vor elskede Crispinus endnu er i live, anbefaler vi ham mest indtrængende til Eder, og desuden sønnen af Johannes, vor borger, og alle dem, som I har taget med Eder. Eders såre elskede abbed af St. Crispinus og St. Crispinianus hilser Eder. Angående det, som foregår hos os, underretter jeg i kort hed om, at det forløber nok så heldigt. Ærkebispen af Sens er blevet ærkebisp af Reims. Magister Johannes af Salisbury, forhen vor klerk, er blevet biskop af Chartres. Vort konvent beder stedse for Eder. Johannes, borgeren, hilser Eder mange gange.