Til ærkebispen af Lund:

For nylig har vi modtaget dit brev, fuldt af udtryk for hengivne følelser, men ikke blottet for sorg, eftersom det jo både på vanlig måde gav udtryk for din såre dybe følelse af kærlighed til os, men også indeholdt dit mod kirkens tarv stridende krav om at måtte give afkald på ærkebispeembedet, et embede, som vi glæder os over, at du med held har beklædt og stadig beklæder. Thi som en indsigtsfuld og forstandig mand ved du, at tidens ondskab er så stor og den stærke forfølgelse af Guds kirke så alvorlig og vedvarende, at det aldeles ikke vil være til gavn for den, om det skulde ske, at dit ærkesæde skulde blive udsat for en sådan brøst. Men hvis du, idet du muligvis i betragtning af din alderdom eller din utilstrækkelighed anmoder om som gammel og udtjent at blive lettet for den byrde, skal du vide, at vi tror og holder det for vist, at det i en tid som denne er mere trygt, om den kirke, der er betroet dig, styres i ly af dit navnN, end hvis det betroes en anden ny og uerfaren person at lede den i en så farefuld stund, ikke mindst fordi fromhedens og troens styrke hos dig ikke svigter, om også dit legeme ældes; men gløden i din ånd hæver sig mod det høje, når legemet hælder mod slutningen. For at derfor ikke denne smertens brod skal tilføje den levende kærlighed, som vi nærer til dig i vort hjerte, et sår, har vi ment hellere at måtte bede og påminde dig om, at du i dette anliggende ikke i disse tider gør dig bekymringer i anledning af modgangen, eftersom det anses for aldeles usømmeligt, at en stridsmand løsner sit bælte førend modstanderne i en kamp gi ver op for sejrherrerne. Stå derfor fast og fortsæt som en god Kristi stridsmand med din omsorgsfulde pligtopfyldelse, så at du ikke skal lide nogen skade på det pund, der er betroet dig, når du i ønsket om egen ro, søger det, der er dit egetN. Du bør også omhyggeligt betænke, at selv om du har vinger, hvormed du søger at flyve til ensomheden for der at hvile ud, er vingerne dog bundet af forskrifternes bånd, der, som du ved, i kraft af den hellige kirkeret lægger bånd på dig, så at du ikke uden vor tilladelse har frihed til at flyve bort.

For at du imidlertid ikke skal beskylde os for, at vi bebyrder dig uudholdeligt, broder, der bedre ved besked om såvel din sjælelige som din legemlige svækkelse, tilstår vi dig sluttelig dette, hvis sagen efter din samvittigheds fulde skøn fortsat kræver det: at du, når det rette tidspunkt byder sig, enten personligt eller - hvis du enten ikke kan eller vil give møde der i egen person - også ved brev fra dig og ved hertil egnede udsendinge samt ligeledes ved landets fyrste og ved andre fromme og kvalificerede mænd i det rige skal give dig i lag med at indsætte en anden person og bestræbe dig for at finde en sådan efterfølger, som hverken afviger fra den rene tro eller forvilder sig bort fra fromhedens og agtværdighedens smalle sti. Men med hensyn til det, som du måtte mene at måtte forbeholde dig til bestridelse af dine fornødenheder, bør du forhandle og rådslå herom sammen med de samme personer, så at vi, når alt dette såvel ved dit som ved deres udsagn måtte være kommet til vort kendskab, på et sikkert grundlag og fremsynet kan gå således videre i sagen, så hverken vi eller du selv i fremtiden skal komme til at angre, hvad der er foretagetN.