DatoStedNr.Regest
1177. 23. majRingsted62Kong Valdemar 1. den Store stadfæster, hvad han tidligere har overdraget til St. Marias og St. Knuds kirke i Ringsted, og fastsætter, at kirken i Halsted skal høre under abbed Pains myndighed, særlig så længe kirkebyggeriet i Halsted varer.
117763Kong Valdemar 1. den Store erklærer at ville indtræde som broder i Gotlandsfarernes St. Knuds gilde (i Ringsted) og bestemmer, at de årlige midler, som indgår fra brødrene såvel på Gotland som fra andre steder i hans riger og lande, dels skal anvendes til klostret og kirken, hvor martyren hviler, dels til færdiggørelse af det hus, hvis opførelse gildebrødrene havde påbegyndt.
1177(?)64Kasimir 1., vendernes fyrste og hertug, skænker de brødre fra Trinitatisklostret i Lund, der kommer til hans land, 11 landsbyer ved Regafloden, en halv fiskegård i denne flod, halvdelen af Niflosesøen med tilhørende fiskerlandsby, kirken i Treptow samt ret til at anlægge seks saltpander ved Kolberg.
[1177]65Petrus, abbed af St.-Rémi (i Reims), lykønsker Eskil, forhen ærkebiskop af Lund, fordi han nu er kommet i sikker havn i Clairvaux, men at han selv på grund af svagelighed desværre ikke er i stand til at besøge ham.
[o. 1177]66Kong Valdemar 1. den Store pålægger indbyggerne i Faurås herred at lade Esrom kloster fuldt ud på samme måde, som de selv gør, bruge det skovområde i Glumstenschog, som ærkebispen af Lund har overdraget det. Samtidig pålægger han Bare og Atti i Okome at gengive den kvinde sin frihed tilbage, som de havde bragt under trællekår.
[1177-1178]67Kong Valdemar 1. den Store stadfæster Næstved St. Peders klosters besiddelser og fritager såvel Næstved som alle klostrets landboer for redskud, leding og alle kongelige rettigheder mod at klostret afstår fem bol på Møn.
[1177-1178]68Biskop Absalon af Roskilde tiltræder den gamle sædvane, at munkene i Ringsted kloster fra gammel tid har oppebåret Knudsskud af alle sysler og Marieskud af Vester- og Middelsyssel på Sjælland.
[1177-1178]69Biskop Absalon af Roskilde skænker Sorø kloster en trediedel af det offer, der erlægges ved den hellige Margretes grav i Roskilde Vor Frue kloster.
[1177-1178]70Biskop Svend af Århus' testamente.
[1177-1182. f. 12. maj]71Kong Valdemar 1. den Store stadfæster, at biskop Svend af Århus har skænket munkene i Øm kloster alt sit gods i Sønder herred på Djursland samt jordegods i Karleby foruden andet gods, som bispen har indført i sit testamente, på det vilkår, at denne må disponere over det, så længe han lever.
[1177-1182?]72Kong Knud 6. stadfæster biskop Svend af Århus' gave af gods i Sønder herred på Djursland til Øm kloster.
[1177-1180]73Petrus, abbed af St.-Rémi (i Reims), skriver til ærkebiskop Eskil af Lund, der opholder sig i Clairvaurw efter sin ydmygelse, om sin og mange andres medfølelse med hans skæbne og bevidner ham sin hengivenhed.