Waldemarus, dei gratia rex Danorum, uniuersis in Gutlandiam transeuntibus sub iurisdictione suæ maiestatis constitutis, gratiam et salutem.
Moris est uniuersæ gentis, præcipue horum, qui diuersa mundi climata transnauigant causa aquisitionis statum suum legibus et cæremoniis confirmare in melius, quia ubi aliena non subueniunt præsidia, propriarum uirtutum suffragari non desistent munimina. Inde est quod uestræ fraternitatis ac societatis connexionem, quam in honore sancti Kanuti martyris salubri consilio atque utili<ssi>ma prouidentia incoastis, magni fauoris gratia amplectimur, præsertim cum nobis præsentibus necnon et posteris <no>stris regioque honori fructuosissime consultum sit. Sed quia deus cunctorum gubernator sicut uni capiti diuersorum officiorum distinxit membra, sic uarietate rerum ac temporum determinauit negotia gentium. Igitur, siue mercimoniarum negotiis laborantibus, siue agriculturis desudantibus uel militiæ cingulo fulgentibus, æqua lance iuris omnibus paterno tenemur affectu. Proinde est, quod uestræ fraternitatis nouiter inchoatæ participes esse uolumus et in omnibus, in quibus uestra consenserit licita institutio, nostræ authoritatis consensu participabimur. Igitur rogamus atque præcipimus, quatenus ea, quæ incepistis, scilicet domus ædificationem et conuiuii solempnitatem tempore pr<æ>fixo atque oportuno nulla ratione neque contradictione, nec aliquorum æmulorum dissensu omittatis, quin elaborando perficiatis. Et sicut communicato consilio capellani nostri Ottonis atque legati tam deo quam legibus obnoxios <u>os spopondistis, ita teneatis. Scriptum est enim in euangelio: Reddite deo, quæ sunt dei, et cæsari, quæ sunt cæsaris. Propterea præcipimus uniuersitati uestræ, quatenus eleemosynæ annuales, quæ proueniunt de eadem fraternitate, siue apud uos in Gutlandia, siue in uniuersis ciuitatibus regni nostri, ubi conuiuium beati Kanuti celebratur, ad locum eiusdem martyris per fideles homines trans- ferantur, introitus eiusdem conuiuii ad ædificationem domus fratrum, donec consummetur, deferatur. Huius autem præsentis paginæ tenorem maiestatis nostræ manutentione et confirmatione corroboramus et i<r>refragabiliter confirmamus. Seruantibus ea, quæ supradicta sunt, pax dei et nostra perpetua maneat. Ualete in domino
7 præsidia] rettet fra subsidia a. 8 desistent] herefter overstreget subsidia a. 10 utili<ssi>ma] utilima a. 11-12 <no>stris] uestris a. 21 pr(æ)fixo] profixo a. 24 <u>os] nos a.
25-26: Cf. Matth. 22,21, Marc. 12, 17 og Luc. 20,25: Reddite ergo quae sunt caesaris, caesari, et quae sunt dei deo.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle, som farer på Gotland, og som hører under hans kongelige majestæts retshåndhævelse, nåde og hilsen.
Det er skik og brug hos alt folket, men især hos de folk, som befarer verdens forskellige egne for vindings skyld, at de forbedrer deres stilling ved love og skikke, fordi de der, hvor en fremmed beskyttelse ikke yder dem værn, ikke vil give afkald på at have en støtte og et værn i egen styrke. Som følge heraf omfatter vi Eders broderskab og gildesammenslutning med megen gunst og nåde, en sammenslutning, som I til ære for martyren St. Knud har stiftet efter en vis beslutning og med en såre gavnlig fremsynethed, især da det på en højst frugtbringende måde vil være til gavn for os som også for vore efterkommere og for den kongelige ære. Men ligesom Gud, alles styresmand, har skabt forskellige lemmer under eet hoved og givet dem et forskelligt virkefelt, har han på samme måde efter forholdenes og tidernes vekslen fastlagt, hvad folk har at gøre. Derfor skylder vi i faderlig kærlighed alle en ligelig afbalanceret ret, hvad enten de giver sig af med handelsanliggender eller slider med markarbejde eller glimrer med ridderbælte. Følgelig vil vi være parthaver i Eders broderskab, som I nyligt har påbegyndt, og vi vil med vor fulde myndighed være delagtige i alt det, som Eders anerkendte samfund måtte give bifald til. Derfor beder og påbyder vi, at I ikke af nogen årsag eller som følge af indsigelse eller strid med nogle modstandere giver op, men tværtimod stræber efter at fuldføre det, som I har påbegyndt, nemlig opførelsen af huset og den højtidelige indvielse af gildet til fastsat og belejlig tid. Og således som I, efter at have indhentet råd fra Otto, vor kapellan og udsending, har lovet at være lydige såvel mod Gud som mod lovene, således skal I overholde det. Thi der står skrevet i evangeliet: Giv Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er. Derfor påbyder vi Eder alle, at de årlige gaver, som fremkommer i samme broderskab, hvad enten hos Eder på Gotland eller i alle stæder i vort rige, hvor St. Knuds gilde fejres, hvert år af tro mænd overføres til samme martyrs hvilested. Indtrædelsesafgiften til samme gilde skal anvendes til opførelse af gildesbrødrenes hus, indtil det er fuldført. Men vi styrker ordlyden af dette nærværende brev med vor majestæts beskyttelse og stadfæstelse og stadfæster det ubrydeligt. Guds og vor evige fred være med dem, der overholder det, som oven for er sagt. Lev vel i Herren.
Hamsfort har øjensynligt læst dokumentets in Gutlandiam og in Gutlandia som in Iutlandiam og in Iutlandia. Men selv. om Hamsfort kan ses at have et forlæg, der har været uafhængig af Ringstedbogen, cf. nr. 15, kan denne læsning ikke være rigtig. Derimod er der intet grundlag for at anfægte hans årsangivelse, cf. at kongens kapellan Otto nævnes i 1175, nr. 49.