Tekst efter Reg.:
Valdemarus annuit et statuit ut omnibus que ante eum de regali dono. quocumque modo nominata. monasterium possederat. libere in eius tempori- bus. et post. potiatur. et prenarratum unius diei seruicium plene remittit et in recompensam. v. mansos in Møen accepit scilicet in uilla Chelby tres mansos et ɉ. in Tornby mansum unum in Albech itidem mansum dimidium. Pro his igitur monasterii possessionibus. tam uillam Nestuet quam omnes colonos eorum perpetualiter. tam ab expedicione. quam ab omni iure regali absoluit. He sunt possessiones. que libertati ab eo sunt donate. Tota Nestuet magna et parua Latby Latbytorp. Grimstorp. Faxinge. Preter has quoque uillas ubicunque monasterium aliquas nunc possessiones obtinet. <seu> si contigerit eas aliqua oportunitate commutari. usque ad sex marcarum redditus. omnimode libertati rex donat. Ego primus Waldemarus rex propria manu subscripsi. Similiter et Canutus filius eius. et Absalon episcopus Roskildensis.
1 prenarratum] sigter til den forudgående registratur af 1140 31. marts, Dipl. Dan. 1. rk. 2 nr. 78. 8 <seu>] mgl. reg.
Valdemar bifalder og fastsætter, at alt, hvad klostret havde besiddet før hans tid ved kongelig gave, med hvilket navn det end benævnes, kan det frit besidde i hans tid og i senere tider; og han eftergiver fuldt ud den fornævnte een dags tjenesteydelse og modtog som vederlag fem bol på Møn, nemlig 3½ bol i landsbyen Keldby(magle), et bol i Tornby og ligeledes et halvt bol i Ålebæk. Til gengæld for disse klostrets besiddelser, fritager han derfor evindeligt såvel landsbyen Næstved som alle deres landboer både for leding og for al kongelig ret. De besiddelser, som er skænket til friheden af ham, er disse: Hele Næstved, Store- og Lille-, Ladby, Ladbytorp, Grimstrup, Faksinge. Ud over disse landsbyer skænker kongen også frihed under enhver form for afgifter indtil seks mark, hvor som helst klostret nu har besiddelser, eller hvis det måtte hænde, at de ved en gunstig lejlighed bliver mageskiftet. "Jeg den første kong Valdemar har skrevet under med egen hånd". I lige måde både Knud, hans søn, og Absalon, biskop af Roskilde.
Blandt underskriverne anføres kongens søn Knud og biskop Absalon af Roskilde. Da Knud fødtes tidligst 1162, cf. Annales Dan. 82, 150 og 164, kan han antagelig først i 1177 have optrådt som underskriver. Absalon blev indviet som ærkebiskop af Lund i foråret 1178.