I den hellige treenigheds navn.

Det skal være vitterligt for alle elskede sønner på Sjælland af kirken, vor hellige moder, og det såvel for alle fremtidige som nulevende gejstlige og læge, at jeg Absalon, af Guds nåde biskop ved den hellige kirke i Roskilde, med fast holdepunkt i den guddommelige ret i overensstemmelse med kendskab til de kanoniske retsregler under vort segl har kunnet stadfæste, at de munkebrødre, der lever efter St. Benedikts regel og tilbringer deres liv i Ringsted i klostret for den evige jomfru St. Maria og martyren St. Knud bør bevare deres gamle rettighed vedrørende de to kollekter i rede penge, dels den, som vi kalder Knudsskud, dels den anden, nemlig St. Marias skud, dog blot af to sysler, nemlig af Vestersyssel og af Middelsyssel, så at de herefter hvert år og til de tidligere fastlagte tidspunkter kan udredes så udtømmende og frivilligt af de to fornævnte sysler, som de fra gammel tid på bedste måde og i fuldeste omfang vides at være blevet udredet. For at det da kan blive til syndernes forladelse for dem, der yder dem på en både sømmelig, redelig måde og frivilligt, så har vi nu, idet vi i overensstemmelse med vore forgængeres ældgamle anordning - således som det ovenfor er berørt - bestyrker det, som indtil nu og tidligere har rådet, føjet vor godkendelse til ved et lov formeligt brev, d.v.s. ved et privilegium, bygget på vor myndighed. Hvis måske en eller anden, vildledt af dumdristig forvovenhed eller opblæst af en overmodighedens ånd, skulde prøve på at svække eller ophæve dette vort godkendelsesbrev, skal han vide for vist, at han både vil blive ramt af det evige anathemas sværd som også være hjemfaldet til evig forbandelse, medmindre han angrer og forbedrer sig ved at gøre passende og fyldestgørende bod.