I faderens og sønnens og den helligånds navn, amen. Jeg Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af kirken i Lund, til alle troende kristne, såvel dem, der er genfødt, som dem, der endnu skal genfødes i den helligånd, med ønsket om, at de må dø i fromhed og salighed og blive bekranset i al evighed.

Da vi - ikke ved vore fortjenester, men ved det himmelske forsyn - er blevet kaldet til ledelsen af denne hellige kirke, bør vi indfinde os i Herrens vingård, som i lang tid har været gold, og frugtbargøre den og med støtte fra oven ved vanding og kultivering mangedoble dens greneN, der spreder sig vidt udN; men de knappe og ringe midler har stedse lagt hindringer i vejen for den pålagte pligt til at efterkomme det, og håndens vedvarende optaget hed har ikke tilladt den på tilbørlig måde at føre det ud i livet i alle henseender. Men mon dog en levende og uudslukkelig kærlighed skulde høre op der, hvor midler i rigelig mængde ikke er til stede? Ingenlunde. Lad en bevågen og stedse redebon vilje komme den svækkede hånd til hjælp, og lad altid en betimelig gavmildhed gøre undskyldninger hos de virksomme for utilstrækkelighed - vi har gjort, hvad vi kunde, mindre end hvad vi burde. Men for at vi dog ikke skal synes aldeles at være uden frugt og at have sovet, har vi derfor - især da vi er indsat til det formål, at vi faderligt skal være til trøst for Kristi fattige - bestemt os for at begunstige de fattige søstre, som i Vor Frue kirke i Roskilde uafladeligt tjener Gud, og har i en følelse af from hengivenhed og ud fra rene hensigter sørget for at sikre dem i fremtiden, for at deres trang kan blive lettet ved vor overflod, som vi som en gave fra Gud for tiden nyder, og for at de stedse ihukommende vore gode gerninger med uafladelige bønner kan stræbe efter at vinde os Guds barmhjertighed, når vi er draget bort fra dette liv. Ligesom derfor omsorgen for at øge eller udvide vor kirkes besiddelser eller virkeområder påhviler os, således står det fast, at rådigheden til samvittighedsfuldt at disponere over det samme og til deraf på rette tidspunkt at udrede et mål hvede til vore medtjenere er betroet os. Af den grund har vi overgivet de fornævnte søstre to kirker ikke langt fra staden Roskilde, nemlig Sengeløse og Gadstrup, og bekræftet det til evig tid ved en kanonisk gyldig gave og bestyrket det ved ordlyden af dette brev og med aftryk af vort segl. Men vi forbyder med Gud den Almægtiges og den hellige jomfru Marias og alle helgeners myndighed under anathema, at søstrene fra nogen af vore efterfølgeres side skal blive udsat for nogen overlast i anledning af denne overdragelse. Vidner: abbed Simon, Henrik, søstrenes forstander, magister Jens og adskillige andre kvalificerede personer.