Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, Danmarks og Sveriges primas, til alle troende kristne, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.

Gud har i sit forsyn truffet bestemmelse om at indsætte nogle personer over andre i kirken med det mål, at de, for hvem fromheden ikke var løn nok, eller som var genstridige, strengt skulde holdes i ave ved retslige forholdsregler. Af den grund er det, at Herren har ophøjet os - omend uværdig - på bispestolen, for at vi både med faderlig kærlighed kan elske og ved at føre sagerne ud i livet gavne de regelbundne mænd og med kirkens dom fordømme de vantro, omstyrterneN og de fattiges undertrykkere, hvis vi ikke kan forbedre dem med ord eller ved skriftsted, så at de, som er overgivet til Satan til kødets undergang, sluttelig kan drage sig ud af djævelens snare, og ånden kan frelses på Herrens dagN. Eftersom vi derfor erfarer, at de regelbundne brødre i St. Thomas' kirke af Paraclitus hengiver sig til tjenesten for Gud, er det vor vilje, at vor nådes beskyttelse skal yde støtte til samme brødre, da de behøver og udbeder sig den, for at det ikke skal hænde, at enten de eller deres gods på nogen måde bliver anfægtet ved ulyksalige indgreb. Vi har også bestemt, at den ordensregel, der ved vor bestræbelse og møje er indført sammesteds med Guds vilje og i overensstemmelse med den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser, til evige tider ubrydeligt skal overholdes i samme kirke og ikke på nogen måde ændres. Altså tager vi fornævnte kirke med alt dens gods under vor beskyttelse og byder, at den evindeligt skal være styrket ved dette brev, der er kendetegnet med vort segl, idet navnene på fornævnte kirkes besiddelser er optegnet herefter: Øen Eskilsø, på hvilken de tidligere vides at have boet, tillige med kirken, som findes på samme, hvilken ø tillige med samme kirke vi har bestemt at høre til klostret Paraclitus, nemlig som et lem af den stiftelse, kirken i Jyllinge tillige med den jord og tiende, der hører til den, også hovgården i samme landsby, der hører til samme stiftelse, med alle dens tilliggender, og møllen ved Værebro, kirken i Tjæreby og hovgården, der ligger sammesteds, med agre, enge og skove, hovgården i Ullerød med agre, enge og skove, hovgården i Harløse med agre, enge og skove, hele landsbyen, som kaldes Nejede, med al jord og enge og skove uden enhver protest og svigagtig trætte, og fiskestederne i Klønne og de andre, som de har fælles med andre mænd, gården i staden Roskilde med huse og dens indhegnede område, trediedelen af tienderne til kirkerne i Annisse, Helsinge, Kregme, Alsønderup og hele tienden til kirken i Tjæreby, som fornævnte brødre dels har for tjenesten i samme kirke, dels har fra os, dels velvilligt har fået overladt af sognebeboerne for den kirken påhvilende forpligtelse med undtagelse af omstøbning af klokker og reparation af murværket, hvis det måske skulde falde nedN, landsbyen, som kaldes Freerslev, med agre og skove og enge og møller og kirken i samme landsby med dens tiender. Men for at dette brev om vor bestemmelse kan forblive ubeskåret og anerkendt, så det ikke på nogen måde skal svækkes enten ved trætte eller ved nogen som helst form for tilsnigelse eller kneb, har vi bestemt, at enhver, der formaster sig til at bryde det, skal blive ramt og lagt i banlysningens bånd, hvad enten han er en gejstlig eller verdslig person, og på den yderste dommens dag være berøvet vor Guds og genløsers legeme og blod, medmindre en så stor ubesindig forseelse ved en passende bod bliver gjort god igen.