Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, Sveriges primas, til alle retfærdige og gode indbyggere i Njudung, Värend og Finnveden hilsen med Gud.

Ligesom det timelige sværd er stillet til rådighed i verdslige anliggender for at legge en dæmper på de ondes frækhed, således er der også i kirkelige anliggender betroet kirkernes prælater et sværd, nemlig det åndeligeN, for at de kan straffe forurettigelser, begået mod dem, der tjener kirken, nemlig de regelbundne mænd. Af den grund kan vi ikke med roligt sind tolerere de røverier og hærgninger, som slette og fordærvede mennesker forvolder Guds kirke i Nydala, ikke alene med hensyn til dens besiddelser, men, hvad der er værre, ved at lægge ulovlig hånd på de personer i fornævnte kirke, der uafladeligt tjener Gud, men tværtimod skal vi i henhold til den os påhvilende pligt i første omgang i overensstemmelse med apostlen med sagtmodig åndN formane sådanne, som måtte indlade sig på sådant, så de hører op med mishandling og udplyndring af kirken. Men hvis de ikke under de omstændigheder besinder sig, er det vor pligt at lægge dem under anathema, således at det ikke skal være tilladt nogen præst, ja ikke engang en biskop eller ærkebiskop at absolvere nogen person, som gudsbespotteligt lægger hånd på nogen, der tilhører den hellige stand - og dette gælder ikke blot en gejstlig eller en munk, men også en lægbroder - men alene paven eller højst os, hvem paven har betroet som sin stedfortræder at give dispensation i disse anliggender. Vi formulerer dette også for de mindre sager, og der, hvor vi måtte synes, at det er til gavn. Det skal derfor være såvel bisper som præster befalet, at de med Guds og vor myndighed skal lyse såvel dem, der plyndrer kirker, som dem, der lægger voldelig hånd på gejstlige, under ban, og hvis de forbliver genstridige og skulde afgå ved døden, skal de ikke give dem en kirkelig begravelse.