Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1180. 6. februar | Hjulby | 89 | Kong Valdemar 1. den Store fritager i lighed med tidligere konger Odense St. Knuds kloster for al kongelig afgift og tynge af alle dets besiddelser og afstår gæsteri, ægt, leding samt 40 og 3 marks bøder af dets landboer mod, at klostret overlader kongen halvanden fjerding jord i Quarstathe og landsbyen Søndersø samt holder ti hestespand rede, når kongen opholder sig på sin gård i Odense. Kongen fastsætter endvidere, at klostrets foged skal oppebære ti mark sølv af øen Sild samt midsommergælden af Odense. |
1180. 12. maj | Lund | 90 | Ærkebiskop Absalon af Lund stadfæster de privilegier, som kong Valdemar 1. har givet Odense St. Knuds kloster med hensyn til dets besiddelser, som vurderes til 30 bol, samt kongens øvrige gaver, dog med den tilføjelse, at alt, hvad klostret måtte erhverve ud over de 30 bol, skal være underkastet kongelig afgift og tynge, medmindre det på tilsvarende måde i fremtiden fritages derfor. |
1180. 29. juni | Tusculum | 91 | Pave Alexander 3. tager kirken i Roskilde i sin beskyttelse og stadfæster dens besiddelser samt de friheder og immuniteter, som kong Valdemar 1. og hans forgængere har tilstået den i Skåne og på Sjælland. Paven forordner, at øen Rügen, som kong Valdemar og Absalon har frigjort for hedningevældet, i åndelige sager skal være underlagt kirken i Roskilde og bispen sammesteds, og indskærper, at kirken skal respektere ærkebispen af Lund. |
[1180]. 21. oktober | Tusculum | 92 | Pave Alexander 3. tager Odense St. Knuds kloster i sin beskyttelse og stadfæster dets besiddelser. Paven fastsætter regler for valg af biskop og prior og bekræfter de privilegier, der er givet klostret af ærkebisperne Eskil og Absalon og af kongerne Valdemar 1. og Knud. |
U 1180. 27. december | Stolp | 93 | Hertug Svantopolk af Pommern erklærer, at skønt slotsfogediet Stolp i mange år har hørt under hertugerne af Polen i verdslige anliggender og under ærkebispen af Gnesen i åndelige, 'har Valdemar, Danmarks konge - der forsikrer, således som det er sandt, at han gennem sin bedstemoder nedstammer fra Polens fyrsteslægt - på den tid, da den berømmelige fyrste Vladislav den ældre, hertug af Polen, herskede i slotsfogediet Stolp ligesom også i Polen, på grund af dennes sorgløshed eller forsømmelighed bemægtiget sig samme slotsfogedi Stolp og i flere år holdt det besat', hvorfor stormændene i fogediet Stolp i ærkebiskop Henrik Keclik af Gnesens 3. ærkebispeår har valgt ham (Svantopolk) til herre over fogediet, idet han samtidig bekræfter ærkebispens rettigheder. |
1180 | | 94 | Ærkebiskop Wikman af Magdeburg skænker brødrene ved St. Nicolai kirke i Magdeburg en halv mansus i Rottersdorf - idet egnede vidner er tilkaldt, hvis navne er følgende: Rothger, domprovst i Magdeburg, Sigfred, dekan og provst ved St. Nicolai, Rothmar, domprovst i Halberstadt, Witold, provst, Gere, vicedominus, Ludolf, provst ved St. Wipert i Nienburg, Asser, domprovst i Lund, Frederik, provst i Seeburg, Bodo, dekan ved St. Nicolai kirke, Sigbod, Burchard, Altman, Frederik, Konrad, skolemester, Degenhard, klokker, Godskalk, Burchard, borggreve i Magdeburg, Rudolf af Jerichow, Johan v. Plote, Henrik v. Konre, Heidenrik v. Grabow, Gerbert, foged, Rudolf v. Vrekenleven og Kristoffer v. Alsleven, hans broder, Bertold v. Wilmersleven og Crafto, hans søn, og adskillige andre gejstlige og lægmænd. Forhandlet år 1180 for Herrens menneskevorden i den 13. indiktion. |
[1180-81] | | 95 | Pave Alexander 3. tager augustinerklostret St. Thomas af Paraclitus (Æbel holt) under sin beskyttelse, stadfæster dets besiddelser og formulerer dets rettigheder. |
[o. 1180-1183] | | 96 | Ærkebiskop Absalon af Lund overdrager ved mageskifte præmonstratenserabbediet i Væ kirken i Kiaby med alle tilliggender, herunder kapellet i Kjuge samt bispetienden af sognet, til gengæld for kirken i Skepparslöv. |
[1180-92] Udkast | | 97 | Walbert, abbed af Esrom, indgår forlig i striden mellem klostret i Esrom og klostret af Paraclitus (Æbelholt). |
[1180-92] Udkast | | 98 | Vilhelm, abbed af St. Thomas af Paraclitus (Æbelholt), indgår forlig i striden mellem hans kloster og klostret i Esrom. |