Tekst efter a:
Alexander episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis Nicolao decano et canonicis Roschildensibus, tam præsentibus quam futuris canonice substituendis in perpetuum.
Licet omnibus Christi fidelibus in suis sumus iustitiis iuxta testimonium apostoli debitores propensius tamen eorum debemus iura tueri et ipsorum paci attentius prouidere, qui in remotis partibus constituti a uicinis indomitis et agrestibus persecutiones difficiles patiuntur et pro defensione et augmento fidei Christianæ frequentius et efficacius elaborant. Eapropter, dilecti in domino filii uestris iustis postulationibus clementer annuimus et præfatam ecclesiam, in qua d<iu>ino mancipati estis o<bsequ>io, sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et præsentis scripti priuilegio communimus, statuentes, ut quascunque possessiones, quæcunque bona eadem ecclesia inpræsentiarum rationabiliter possidet aut in futurum concessione pontificum <largitione regum uel principum> oblatione fidelium seu aliis iustis modis, præstante domino, poterit adipisci, firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. Ad hæc auctoritate apostolica constituimus, ut Roiana insula de manibus paganorum et potestate, sicut ex literis uenerabilium fratrum nostrorum E. quondam Lundensis archiepiscopi, et F <. E>stonum episcopi, et aliorum religiosorum manifeste cognouimus, per ministerium carissimi in Christo filii nostri Waldemari, illustris Danorum regis, et uenerabilis fratris nostri Absolonis, Lundensis archiepiscopi, apostolicæ sedis legati, tunc Roschildensis episcopi, e<r>e<p>ta in spiritualibus ecclesiæ <in iuribus> tantum Roschildensi respondeat et in perpetuum Roschildensi episcopo, qui pro tempore fuerit, dioecæsana sit lege subiecta. Præterea libertates et immunitates, a præfato rege uel antecessoribus eius ipsi ecclesiæ uel possessionibus ipsius, tam in Scania quam in Selandia constitutis, indultas et scripto autentico confirmatas, autoritate apostolica confirmamus. Decernimus ergo, ut nulli omnino homini liceat præfatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones aufferre aut ablatas retinere, minuere seu quibuslibet uexationibus fatigare, sed omnia illibata atque integra conseru<entur> eorum, pro quorum gubernatione ac sustentatione concessa sunt, usibus omni<modis> profutura, salua sedis apostolicæ auctoritate et Lundensis archiepiscopi canonica reuerentia. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostræ constitutionis paginam sciens contra <eam> temere uenire præsumpserit, secundo tertioue commonita, nisi reatum suum congrua satisfactione correxerit, potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Iesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districtæ ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Iesu Christi, quatenus et hic fructum bonæ accionis percipiant et apud districtum iudicem præmia æternæ pacis inueniant. Datum Tusculani* iii. calendas iulii anno incarnationis dominicæ mclxxx. pontificatus uero xxi.
7 d<iu>ino] domino a - o<bsequ>io] officio a. 11 (largitione regum uel principum)] mgl. a. men cf. nr. 104. 12 præstante] præsentante a. 15 E. = Eskilli. 16 F (. E)stonum] Festonum a - F. = Fulconis. 19 e<r>e<p>ta] exemta a. 28 conseru<entur>] conseruare a. 29 omni<modis>] omnino a.
2 <eam>] mgl. a. 10 Tusculani] Tusculani anno et die quo supra a, der dog derefter tilføjer dateringen.
1-2: Cf. Rom. 8, 12: Ergo, fratres, debitores sumus.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Niels, dekan, og kannikerne i Roskilde, nulevende såvel som de, der i fremtiden er at indsætte på kanonisk vis, helse i al evighed.
Omend vi ifølge apostlens vidnesbyrd står i gæld til og er forpligtet over for alle troende kristne med hensyn til deres rettigheder, bør vi dog i videst omfang værne om deres rettigheder og med største opmærksomhed drage omsorg for deres fred, som i fjerne lande lider svare forfølgelser fra tøjlesløse og vilde naboers side, og som hyppigt og virkningsfuldt arbejder på at forsvare og forøge den kristne tro. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi i nåde Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte kirke, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium, idet vi fastsætter, at alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på gyldig vis eller med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, eller ved skænk fra de troende eller på andre lovlige måder, urokket og uantastet skal forblive i Eders og Eders efterfølgeres eje. Herudover fastsætter vi med apostolisk myndighed, at øen Rügen, der, således som vi klart har erfaret det af breve fra vore ærværdige brødre Eskil, fordum ærkebiskop af Lund, og Fulko, esternes biskop, og fra andre fromme mænd, gennem vor såre kære søn i Kristus Valdemar, de Danskes berømmelige konge, og vor ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, dengang biskop af Roskilde, er udrevet af hedningenes hænder og frigjort for deres magt, i åndelige anliggender alene skal stå kirken i Roskilde til svar og til evig tid i stiftsmæssig henseende være under lagt den til enhver tid værende biskop af Roskilde. Ydermere stadfæster vi med apostolisk myndighed de friheder og immuniteter, der er tilstået og med autentisk brev stadfæstet af fornævnte konge eller hans forgængere for denne kirke med hensyn til dens rettigheder eller dens besiddelser, såvel i Skåne som på Sjælland. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ærbødighed, der tilkommer ærkebispen af Lund. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Givet i Tusculum den 29. juni år 1180 for Herrens menneskevorden, men i det 21. pontifikatsår.