Tekst efter a1:
Alexander episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis monachis monasterii sancte Marie sanctorumque martirum Kanuti atque Albani tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Officii nostri nos hortatur auctoritas/ pro ecclesiarum statu satagere/ et earum quieti/ ac tranquillitati salubriter auxiliante domino prouidere. Dignum namque et honestati conueniens esse dinoscitur/ ut qui ad regimen domino disponente assumpti sumus/ eas et a prauorum hominum nequicia tueamur/ et beati Petri atque sedis apostolice patrocinio muniamus. Eapropter dilecti in domino filii/ presencium latoris deuoti filii nostri .Iohannis. uestrisque iustis postulacionibus clementer annuimus/ et prefatum monasterium in quo diuino mancipati estis obsequio/ sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et presentis scripti priuilegio communimus/ statuentes/ ut quascumque poss<ess>iones/ quecumque bona in siluis. prediis/ pratis/ agris/ aquis/ aquarumque decursibus/ molendinis/ piscacionibus/ idem monasterium in presentiarum iuste et canonice possidet/ aut in futurum concessione pontificum/ largicione regum/ uel principum/ oblacione fidelium/ seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci/ firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant// Obeunte eiusdem loci antistite/ uel alio casu discedente/ uel suorum quolibet successorum/ nullus ibi qualibet surrepcionis astucia/ seu uiolentia preponatur/ nisi quem fratres de propria congregacione communi consensu/ uel fratrum pars consilii sanioris/ secundum domini timorem et canonicam iusticiam elegerint/ Quod si in suo collegio inuenire nequiuerint/ qui huic regimini idoneus habeatur/ liceat eisdem de quocumque maluerint loco sui ordinis uirum uel alterius professionis eligere. Qui electus propriis sit contentus ad episcopatum pertinentibus/ nec aliqua fratrum usibus attinentia sibi uendicare presumat/ non obedientiarios claustri constituere/ uel prebendas dare aut aliquid nouitatis inferre/ Nullum grauamen in expensis/ non libros/ aut albas/ casulas/ aut cappas/ stolas/ aut mappulas/ calices/ aut cruces/ aut aliquam omni<n>o rem de ecclesia auferat/ nisi consensu congregacionis/ Quod si aliquid acceperit/ et perdiderit/ condignum restituat/ Capitulum eciam nisi uocatus a fratribus non introeat/ nec monachos de aliqua causa nisi in proprio capitulo respondeat/ aut iudicium subeat/ Quod si se senserit iniusto iudicio pregrauari/ appellacionis remedio que omnibus iniuste afflictis graciam et iusticiam contulit/ se non excludat. Prior autem predicto ordine eligatur/ electus episcopo presentetur/ ab ipso curam animarum suscepturus/ debitamque ei obedienciam facturus. Qui licet non officio/ dignitate tamen fungatur abbatis. Statuimus eciam/ ut si quis prior fratribus/ uel ecclesie famulis/ percussuram/ rapinam/ uel aliam aliquam iniuriam intulerit/ anathematis uinculo percellatur/ nec prius absoluatur/ quam delictum eius digna satisfactione/ et debita poenitencia/ a fratribus corrigatur\ adicientes/ ut census eis antiquitus datus/ iuxta testimonium et priuilegium uenerabilis fratris nostri Eskilli quondam Lundensis ecclesie archiepiscopi de Iutia/ Selandia/ Lalandia/ Falstria/ aliisque insulis ad edificia claustri singulis annis persoluatur/ et si quid loco pigneris/ uel iure uadimonii eidem ecclesie depositum est/ non prius reddatur/ quam ecclesie suum debitum restituatur. Pro dignitate autem et reuerentia episcopalis sedis/ baptizare eis liceat/ predicare/ infirmos uisitare/ ungere/ et sepelire/ excommunicare/ et absoluere quociens opus est/ et necessitas expostulat/ Priuilegia etiam a uenerabilibus fratribus Eskillo et Absalone/ Lundensis ecclesie archiepiscopis/ Othoniensi ecclesie collata/ gloriosisque regibus Valdemaro et eius filio Kanuto/ ut a successoribus rata teneantur/ et cantores chori in omnibus sollempnitatibus in missis baculis utantur/ auctoritate apostolica munimus/ ac in futura tempora confirmando sanximus. Decernimus ergo/ ut nulli omnino hominum liceat monachos illic constituti ordinis ui aut ingenio remouere/ uel idem cenobium temere perturbare/ aut eius possessiones aufferre/ uel ablatas retinere/ uel temerariis uexacionibus fatigare/ sed illibata omnia et integra conseruentur/ eorum pro quorum gubernacione/ et sustentacione concessa sunt/ <us>ibus <omni>modis profutura salua sedis apostolice auctoritate/ Si quis autem in crastinum archiepiscopus/ aut episcopus/ rex/ aut princeps/ dux/ aut comes/ potens/ aut inpotens/ huius nostri priuilegii paginam sciens/ contra eam uenire temptauerit/ secundo tercioue commonitus/ si non satisfactione congrua emendauerit/ eum auctoritate patris et filii et spiritus sancti/ beatorumque Petri et Pauli apostolorum/ omniumque sanctorum/ et electorum dei anathematizamus/ et a Christi corpore atque ecclesie segregamus. Conseruantibus autem/ pax a deo et misericordia conseruentur. Datum Tusculani xii kalendis nouembris.
25 poss<ess>iones] possiones a1. 29 oblacione] rettet fra oblaciones a1. 32 ibi] tilf. o. l. a1.
10 omni<n>o] omnimo a1 - auferat] tilf. o. l. med samme hånd som bemærkningen Ex libro osv. al. 15-16 presentetur] herudfor i marginen t. h. Prior Ottoniensis fungatur dignitate abbaciali a1. 22 fratris) tilf. o. l. med samme hånd som auferat ovf. 23 ecclesie] tilf. o. l. a1.
8 <us>ibus <omni>modis] omnibus modis a1.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner munkene i Vor Frues og de hellige martyrer Knuds og Albani kloster, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
Vort embedes beføjelser tilskynder os til indtrængende at beskæftige os med kirkernes tilstand og med Guds hjælp på helsebringende måde at drage omsorg for deres ro og fred. Thi det vides at være passende og i overensstemmelse med agtværdighed, at vi, som efter Guds bestemmelse er blevet sat i spidsen for kirken, både skal beskytte kirkerne mod fordærvede menneskers nederdrægtighed og give dem styrke ved hjælp af St. Peters og det apostoliske sædes værn. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt nærværende brevvisers, vor hengivne søn Jens' og Eders retfærdige forlangender, og tager fornævnte kloster, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker det med dette skriftlige privilegium, idet vi fastsætter, at alle besiddelser og alt gods - det være sig skove, særjorder, enge, agre, vande, vandløb, møller, fiskerier - som samme kloster i øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis eller i fremtiden med Herrens bistand måtte erhverve ved pavelig tilståelse, kongelig eller fyrstelig gave, ved skænk fra de troende eller på andre lovlige måder, urokket og uantastet skal forblive i Eders og Eders efterfølgeres besiddelse. Men når samme stiftelses biskop eller nogen af hans efterfølgere afgår ved døden eller på anden foranledning forlader den, skal ingen ved listige rænker eller ved magtanvendelse sættes i spidsen for kirken sammesteds, men ene og alene den, som brødrene i gudfrygtighed og efter kanonisk ret med alles samtykke vælger eller som den forstandigste del af brødrene måtte vælge ud af deres eget samfund. Men hvis de ikke kan finde nogen i deres brødresamfund, som kan anses for egnet til denne ledelse, skal det stå dem frit for at vælge en mand fra en hvilken som helst stiftelse, der hører til deres orden, og som de måtte foretrække, eller een, der har aflagt et andet klosterløfte. Den, der er udvalgt, skal være tilfreds med det, der hører til bispesædet, og ikke driste sig til at tilrive sig noget, der hører til brødrenes brug, ikke indsætte nogen, der står i lydighedsforhold til klostret, eller uddele økonomiske begunstigelser, indføre nye skikke og forvolde tyngende udgifter. Han må ikke fjerne bøger eller messeskjorter, messehagler eller korkåber, stolaer eller manipler, kalke eller kors eller overhovedet nogen ting fra kirken undtagen med brødrenes samtykke. Men hvis han modtager noget og mister det, skal han yde erstatning på passende måde. Han må ligeledes ikke komme til kapitelmøde, medmindre han bliver tilkaldt af brødrene, og en munk skal ikke svare for nogen sag eller underkaste sig nogen dom undtagen i sit eget kapitel. Men hvis han føler, at han lider uret som følge af en uretfærdig dom, skal han ikke være lukket ude fra tilflugt til appel, som har ydet nåde og retfærdighed til alle uretfærdigt ramte. Men prioren skal vælges af fornævnte orden, og den udvalgte skal præsenteres for bispen, idet han skal modtage sjælesorgen af denne - som indehaver af omend ikke en abbeds embede så dog af hans værdighed - og aflægge det tilbørlige lydighedsløfte til ham. Vi fastsætter ligeledes, at hvis nogen prior slår brødrene eller kirkens tjenere, begår røveri eller tilføjer dem anden uret, skal han være under anathema og ikke frigøres herfor, førend hans forseelse eftergives af brødrene efter passende oprejsning og tilbørlig bod. Vi tilføjer, at den afgift, der ifølge vor ærværdige broder Eskils, forhen ærkebiskop af Lunds vidnesbyrd og privilegium fra gammel tid er ydet dem til klostrets bygninger fra Jylland, Sjælland, Lolland, Falster og andre øer, skal erlægges hvert år, og hvis noget bliver deponeret i samme kirke som pant eller ifølge retslig forpligtelse, skal det ikke gives tilbage, førend det, der skyldes kirken, er erstattet den. Men i henhold til bispesædets værdighed og ærværdighed skal det stå dem frit for at døbe, prædike, besøge syge, salve og foretage begravelser, lyse i og løse af ban, så ofte det behøves, og nødvendighed kræver det. Ligeledes bestyrker vi med apostolisk myndighed samt godkender for al fremtid, at de privilegier, der er givet kirken i Odense af de ærværdige brødre Eskil og Absalon, ærkebiskopper af kirken i Lund, og af de glorværdige konger Valdemar og hans søn Knud, overholdes som lovlige af efterfølgerne, og at korets kantorer bruger stave under alle messehøjtider. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen må driste sig til med magt eller snilde påfund at fjerne munke fra den orden, der er indstiftet sammesteds, eller forvovent at forstyrre samme kloster eller fratage det dets ejendomme eller beholde det, der er frataget, eller plage det med ubesindige fortrædigelser, men at alt i fremtiden skal opretholdes uantastet og ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis ledelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed. Men hvis nogen ærkebiskop eller biskop, konge eller fyrste, hertug eller greve, en stor mand eller en lille mand, i fremtiden forsøger bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort privilegium, belægger vi med faderens og sønnens og den helligånds og de hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed ham med anathema og lukker ham ude fra Kristi legeme og kirke, hvis han ikke efter anden og tredie gang at være påmindet skulde gøre en passende bod. Men Guds fred og barmhjertighed skal være med dem, der iagttager dem. Givet i Tusculum den 26. oktober.
Privilegiet, der er uden årsangivelse, men udstedt i Tusculum, er tidligere blevet tillagt Alexander 3. (1159-1181) eller Alexander 4. (1254-1261) i Rep., Innocens 4. (1243-1254) i Bull. Dan. og Alexander 4. i Langebeks Diplomatarium med årsangivelse ca. 1255.
Som allerede påpeget af Brackmann i Nachrichten v.d. Kon. Gesellsch. d. Wissenschaften zu Göttingen. Phil.-hist. Kl. 1904 p. 98 note 1 er dateringsstedet afgørende for, hvilken pave Alexander der er udsteder, idet Alexander 4. aldrig har opholdt sig i Tusculum. Derimod opholder Alexander 3. sig der 1178 14. august-1l1179 4. februar, cf. Jaffé 13094-13136 og 13272-13289, og igen fra 1180 13.juni, cf. Jaffé 13664-13707 og 14355-14399. Da Absalon endvidere omtales som ærkebiskop, kan brevet derfor være udstedt enten 1178 eller 1180 21. oktober, men da paven foruden diplomforlægget bekræfter privilegier af Absalon, d.v.s. brevet af 1180 4. maj, og Valdemar 1. og Knud 6., d.v.s. brevet af 1180 6. februar, må Alexanders brev være udstedt i 1180.
Diplomet har 19 som forlæg.