Hertug Svantopolk af Pommern erklærer, at skønt slotsfogediet Stolp i mange år har hørt under hertugerne af Polen i verdslige anliggender og under ærkebispen af Gnesen i åndelige, 'illustri principe seniori Wladislao duce Polonie in eadem castellania Slupensi sicut et in Polonia dominante, per eiusdem incuriam seu negligenciam rex Dacie Waldmarus asserens se, sicut uerum est. per auiam suam de stirpe principum Polonie processisse Slupensem castellanniam occupauit et pluribus annis tenuit occupatam', hvorfor stormændene i fogediet Stolp i ærkebiskop Henrik Keclik af Gnesens 3. ærkebispeår har valgt ham til herre over fogediet, idet han samtidig bekræfter ærkebispens rettigheder.
Brevet er uægte både af formelle og indholdsmæssige grunde, cf. Pomm. UB. I nr. 86 (2. udg.) - En hertug Svantopolk kendes ikke på dette tidspunkt. Henrik Keclik var ærkebiskop af Gnesen 1199-1219; hans 3. år falder da i 1202. Bemærkningen om kong Valdemars afstamning passer på Valdemar 2. Sejr, hvis moder var Sofie af Halicz. En hertug Vladislaus af Polen fandtes ikke på tidspunktet for brevets udstedelse, men først samtidig med Valdemar 2. Sejr - enten Vladislaus 3. Laskonogi (1202-31) eller Vladislaus Odonicz (1229-39). Brevet er rimeligvis affattet i løbet af 13. eller 14. årh. i forbindelse med de gentagne stridigheder om grænserne mellem Gnesen og Kammin.