Alexander* episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis\ Villelmo abbati ecclesie sancti Thome de Paraclito eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Ad hoc uniuersalis ecclesie cura nobis a prouisore deo omnium bonorum commissa est ut religiosas diligamus personas. et beneplacentem deo religionem studeamus modis omnibus propagare\ Nec enim deo gratus aliquando famulatus inpenditur nisi de caritatis radice procedens\ a puritate religionis fuerit conseruatus. Oportet igitur omnes christiane fidei amatores religionem diligere\ et loca uenerabilia cum ipsis personis diuino seruicio mancipatis attencius confouere\ ut nullis prauorum hominum inquietentur molestiis\ uel inportunis angariis fatigentur. Eapropter dilecti in domino fili uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et prefatam. ecclesiam in qua diuino estis obsequio mancipati sub beati Petri et nostra proteccione suscipimus. et presentis scripti priuilegio communimus\ In primis siquidem statuentes ut ordo canonicus qui secundum deum et beati Augustini regulam et institucionem fratrum sancti Victoris Pari<si>ensis in ecclesia uestra institutus esse dinoscitur. perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur\ Preterea quascumque possessiones quecumque bona eadem ecclesia inpresenciarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum/ largicione regum/ uel principum/ oblacione fidelium\ seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci\ firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. \ In quibus hec propriis duximus exprimenda vocabulis\ Locum ipsum in quo prefata ecclesia constructa est cum omnibus pertinenciis suis\ ecclesiam de Tieræby cum decimis terciam partem decimarum in ecclesia de Alsenthorp terciam partem decimarum ecclesie Annessæ\ terciam partem decimarum ecclesie de Hælsinghe\ terciam partem decimarum. ecclesie de Crækøm\ Eskilsø mansionem in Syntherby cum silua. agris. et pratis\ terram in Særsløff mansionem in Iulighe cum ecclesia eiusdem uille et pratis et agris et molendino sito iuxta Væræbro\ mansionem in Hatheløsæ cum siluis pratis et agris\ totam uillam Næueth cum siluis pratis et agris et piscacionibus uillam de Tieræby cum ecclesia siluis pratis et agris terram in Holt cum particula silue\ terram in Tolletorp cum silua\ terram in Frettoff\ Sane noualium uestrorum que propriis manibus aut sumptibus colitis siue de nutrimentis uestrorum animalium nullus omnino a uobis decimas presumat exigere\ Liceat quoque uobis clericos uel laicos e seculo fugientes liberos et absolutos\ ad conuersionem recipere et in uestra ecclesia absque contradiccione aliqua retinere. Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in loco uestro professionem/ fas sit de eodem loco absque licencia sui abhatis nisi obtentu arcioris religionis discedere\ Discedentem uero sine communium litterarum uestrarum caucione nullus audeat retinere\ In parochialibus autem ecclesiis quas tenetis liceat uobis clericos eligere et dyocesano episcopo presentare\ quibus si ydonei fuerint episcopus curam animarum committat ut ei de spiritualibus\ uobis uero de temporalibus debeant respondere\ Sepulturam quoque ipsius loci liberam esse concedimus ut eorum deuocioni et extreme uoluntati qui se illic sepeliri deliberauerint nisi forte excomunicati uel interdicti sint nullus obsistat\ salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus mortuorum corpora assumuntur\ Cum autem generale interdictum terre fuerit liceat uobis clausis ianuis, exclusis excomunicatis et interdictis non pulsatis campanis suppressa voce diuina officia celebrare\ Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successsorum nullus ibi qualibet subrepcion<i>s astucia seu uiolencia preponatur nisi quem fratres communi concensu uel fratrum pars consilii sanioris secundum deum et beati Augustini regulam prouiderint eligendum\ Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatos retinere minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare\ set omnia integra et illibata conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profuturas salua sedis apostolice auctoritate et dyocesani episcopi canonica iusticia\ Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit\ secundo tercioue comonita nisi reatum suum digna satisfaccione correxerit potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore ac saguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte ulcioni subiaceat\ Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatenus et hic fructum bone accionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant Amen (Amen dicat omnis populus et dicat omnis populus Amen).
2 Alexander] Allexander a1a. 17 Pari<si>ensis] Pariensis a1a.
21 subrepcion<i>s] subrepciones a1a. 22 concensu = consensu.
2 saguine = sanguine.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Vilhelm, abbed i St. Thomas' kirke af Paraclitus, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
Hertil har Gud i sin forsorg for alt det gode betroet os omsorgen for hele kirken: for at vi skal elske de regelbundne personer og stræbe efter på alle måder at udbrede den Gud velbehagelige tro. Thi der ydes nu engang ikke Gud kærkommen tjeneste, medmindre den udspringer fra kærlighedens rod og bliver bevaret ved troens renhed. Det sømmer sig derfor, at alle, der elsker den kristne tro, elsker fromhed og omsorgsfuldt begunstiger de ærværdige stiftelser tillige med de personer, der sammesteds hengiver sig til tjenesten for Gud, så de ikke i nogen henseende skal blive fortrædiget ved slette menneskers overgreb eller blive svækket af besværlige tynger. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte kirke, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikeorden, der er indrettet i Eders kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt det gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Det sted, hvor fornævnte kirke er bygget, med alle dets tilliggender, kirken i Tjæreby med tiender, trediedelen af tienderne i Alsønderup kirke, trediedelen af tienderne i Annisse kirke, trediedelen af tienderne i Helsinge kirke, trediedelen af tienderne i Kregme kirke, Eskilsø, hovgården i Sønderby med skov, agre og enge, en jord i Sigerslevvester, hovgården i Jyllinge tillige med kirken i samme landsby og enge og agre og møllen, der ligger ved Værebro, hovgården i Harløse med skove, enge og agre, hele landsbyen Nejede med skove, enge og agre og fiskesteder, landsbyen Tjæreby med kirken, skove, enge og agre, en jord i Holte med et lille stykke skov, en jord i Tollerup med skov, en jord i Fredtofte. Ingen må fordriste sig til at afkræve Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem i Eders kirke uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders stiftelse må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af Eders samfund udstedt brev. Og til de sognekirker, som er Eders, skal det være Eder tilladt at udvælge gejstlige og præsentere dem for stiftets biskop, og dem skal bispen, såfremt de er skikkede hertil, overdrage sjælesorgen, således at de skal svare ham i åndelige, Eder i timelige anliggender. Ligeledes tilstår vi, at samme stiftelse uden at blive hindret af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre - med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt - uden klokkeringning og med sagte stemme. Når Du, som nu er abbed i samme stiftelse, eller nogen af Dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret og uantastet til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for samme stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen. [Herefter senere tilføjelse:] Hele menigheden vil sige amen, og amen vil hele menigheden sige.
Ifølge Æbelholtbogen skal Æbelholt kloster have haft to privilegier, udstedte af pave Alexander 3., nemlig det foreliggende samt nr. 79. I 1218 stadfæster Honorius 3. klostrets privilegier ad exemplar felicis recordationis Alexandri; det forlæg, der hermed henvises til, er foreliggende privilegium, cf. Dipl. Dan. 1. rk. V nr. 138. Endvidere siges Gregor 9.s privilegium af 1241 at være formuleret ad exemplar felicis recordationis Allexandri et Honorii, SRD. VI 154. Og i abbed Vilhelms Vita hedder det om abbed Vilhelm: 'Monasterium sancti Thome apostoli in loco, qui Paraclitus uocatur, primus construxit et ordinem sancti Augustini in eo transtulit et transferendo obseruari instituit ac priuilegio domini Alexandri pape ibidem perpetuo obseruandum confirmari fecit', Vitae sanctorum Danorum 330. Her gås der også ud fra, at klostret kun har haft eet Alexanderprivilegium. Det andet Alexanderprivilegium må af denne som af andre grunde, cf. ovf. nr. 79, opfattes som et udkast fra abbed Vilhelms side.
En tekstkritisk undersøgelse af Alexander-, Cølestin-, Honorius- og Gregoriusprivilegierne (udstedt henholdsvis 1180-81, omkr. 1194, 1218 og 1241) afslører et bemærkelsesværdigt forhold. I det følgende citeres de simplificerede årstal som kildehenvisning. 1) 1194 og 1218 har clausis ianuis non pulsatis tintinnabulis (sjældent) exclusis exvcommunicatis et interdictis (1218 dog med lidt ændret ordstilling), men 1180 og 1241 har clausis tanuis exclusis excommunicatis et interdictis, non pulsatis campanis. 2) 1194 og 1218 har terciam partem decimarum de H(ælsinghe), mens 1180 og 1241 har terciam partem decimarum ecclesie de Hælsinghe. 3) 1194 og 1218 har secundum dei timorem, mens 1180 og 1241 har den gængse vending secundum deum, cf. Tangl s. 234. 4) 1194 og 1218 (i Æbelholtafskriften, cf. Dipl. Dan. l. l. s. 187) har Agustini (en sjælden form) regulam, mens 1180 og 1241 har Augustini regulam. 5) 1194 og 1218 har i arengaen ordstillingen omnium bonorum deo, mens 1180 har deo omnium bonorum. I 1241 er anvendt en anden arenga.
Slutningen må blive, at det exemplar, der har dannet grundlaget for udfærdigelserne 1194 og 1218, må have været forskelligt fra det exemplar som 1241 bygger på. Endvidere bemærkes, at den ukorrekte navneform Allexandri i 1241 også findes i Æbelholtbogens afskrift af 1180, både i tekst og i overskrift.
Udtrykket ad exemplar kan ifølge Bresslau, Handbuch der Urkundenlehre I s. 88 og registerbind s. 15, betyde, at der er blevet forelagt kurien en autentisk afskrift af den pavelige original, der søges stadfæstet. Ud fra det kan overleveringsforholdet udtrykkes således: Skriveren af Æbelholtbogen har omkr. 1450 ikke afskrevet selve originalen til Alexanderprivilegiet, men en afskrift i udtog af den transsumpt, der 1241 var blevet indgivet til kurien. Den ukorrekte tilføjelse til slut Amen dicat omnis populus et dicat omnis populus Amen, cf. Dipl. Dan. 1. rk. IV 150, må også stamme fra denne afskrift.
Til datering må følgende forhold tages i betragtning. På dette tidspunkt skulde en petent endnu møde personligt ved kurien, Bresslau, Handbuch der Urkundenlehre II 3. Ifølge sine egne oplysninger har abbed Vilhelm tre gange besøgt Alexander 3., een gang i Venedig og to gange i Tusculum. Paven opholdt sig i Venedig 1177 11. maj til 16. oktober og i Tusculum 1178 14. august til 1179 4. februar samt 1180 13. juni til 1181 1. juni, cf. L. Weibull, Abbot Vilhelm af Æbelholts brev til dominus Petrus, Scandia XV s. 36 flg. På grund af tidsfaktoren - udarbejdelsen af udkastet nr. 79 efter Esromprivilegiet af 1178 2. november, en supponeret drøftelse af dette udkast med Absalon og den derpå følgende rejse til Rom - må originalen stamme fra Alexander 3.s 2. Tusculumophold, altså 1180-81.