Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Niels, dekan, og kannikerne i Roskilde, nulevende såvel som de, der i fremtiden skal indsættes på kanonisk vis, helse i al evighed.

Omend vi ifølge apostlens vidnesbyrdN står i gæld til og er forpligtet over for alle troende kristne med hensyn til deres rettigheder, bør vi dog i videst omfang værne om deres rettigheder og med største opmærksomhed drage omsorg for deres fred, som i fjerne lande lider svare forfølgelser fra tøjlesløse og vilde naboer, og som i udstrakt grad arbejder på at forsvare og forøge den kristne tro. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi i nåde Eders retfærdige forlangender og tager, idet vi træder i vor salige for gænger pave Alexanders fodspor, fornævnte kirke i Roskilde, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium, idet vi fastsætter, at alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, skal forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Herudover fastsætter vi med apostolisk myndighed, at øen Rügen, der ved indgriben fra - berømmelig ihukommelse - Valdemar, de Danskes konge, og fra vor ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, dengang biskop af Roskilde, er udfriet af hedningernes hånd og befriet for deres magt, i åndelige anliggender alene skal stå kirken i Roskilde til svar og til evig tid i stiftsmæssig henseende være underkastet den til enhver tid værende biskop af Roskilde. Ydermere anerkender vi de friheder og immuniteter, der med gode grunde er tilstået og med autentisk brev stadfæstet af fornævnte konge eller hans forgængere for denne kirke med hensyn til dens rettigheder eller dens besiddelser, såvel i Skåne som på Sjælland, og anser det for rigtigt, at de skal forblive uantastede. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent skal have ret til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den tilbørlige ærværdighed, der tilkommer ærkebispen af Lund. Men hvis nogen gejstlig o.s.v.N.