forrige næste

Tekst efter Röm. hist. Mitteilungen:

Lucius episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis Nicholao decano et canonicis Roschildensis ecclesiae, tam praesentibus quam futuris, canonicae substituendis in perpetuum. Licet omnibus Christi fidelibus in suis simus iustitiis iuxta testimonium apostoli debitores, propensius tamen debemus eorum iura tueri et ipsorum paci attentius prouidere, qui in remotis partibus constituti a uicinis indomitis et agrestibus persecutiones difficiles patiuntur et pro defensione et augmento fidei Christianae propensius <e>laborant. <E>apropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus clementer annuimus et felicis recordationis Alexandri papae praedecessoris nostri uestigiis inhaerentes praefatam Roschildensem ecclesiam, in qua diuino mancipati estis obsequio, sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et praesentis scripti priuilegio communimus, statuentes, ut quascumque possessiones, quaecumque bona eadem ecclesia inpraesentiarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum largitione regum uel principum oblatione fidelium seu aliis iustis modis praestante domino pot<er>it adipisci, firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. Ad haec auctoritate apostolica constituimus, ut R<ui>ana insula de manibus paganorum et potestate per ministerium illustris memoriae Waldemari, Danorum regis, et uenerabilis <fratris> nostri Absalonis, Lundensis archiepiscopi, tunc Roschildensis episcopi, erepta, in spiritualibus ecclesiae <in iuribus> tantum Roschildensi respondeat et in perpetuum Roschildensi episcopo, qui pro tempore fuerit, dioces<a>na sit lege subiecta. Pret<erea> libertates et immunitates a praefato rege uel ab antecessoribus suis ipsi ecclesiae uel possessionibus ipsius, tam in Scania quam in <Se>landia constitutis, rationabiliter indultas et scripto authentico confirmatas, ratas habemus et eas illibatas permanere censemus. Decernimus ergo ut nulli omnino hominum sit fas praefatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere, minuere seu quibuslibet uexationibus fatigare, sed omnia integra conseruentur eorum, pro quorum gubernatione ac sustentatione concessa sunt usibus omni<modi>s profutura, salua sedis apostolicae auctoritate et Lundensis archiepiscopi debita reuerentia. Si qua ergo etcetera.

27 <e>laborant] a1aborant a1. - (E)apropter] Quapropter a1.

7 pot<er>it] potuit a1. 9 R<ui>ana] Riuana a1. 10 <fratris>] mgl. a1. 12 dioces<a>na] diocesina a1. 13 Pret<erea>] Pretam a1. 14 (Se)landia] Finlandia a1. 19 omni<modi>s] omnibus a1. 20 etcetera] for den udeladte formel cf. nr. 91.

24: Cf. Rom. 8,12: Ergo, fratres, debitores sumus.

Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Niels, dekan, og kannikerne i Roskilde, nulevende såvel som de, der i fremtiden skal indsættes på kanonisk vis, helse i al evighed.

Omend vi ifølge apostlens vidnesbyrd står i gæld til og er forpligtet over for alle troende kristne med hensyn til deres rettigheder, bør vi dog i videst omfang værne om deres rettigheder og med største opmærksomhed drage omsorg for deres fred, som i fjerne lande lider svare forfølgelser fra tøjlesløse og vilde naboer, og som i udstrakt grad arbejder på at forsvare og forøge den kristne tro. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi i nåde Eders retfærdige forlangender og tager, idet vi træder i vor salige for gænger pave Alexanders fodspor, fornævnte kirke i Roskilde, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium, idet vi fastsætter, at alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, skal forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Herudover fastsætter vi med apostolisk myndighed, at øen Rügen, der ved indgriben fra - berømmelig ihukommelse - Valdemar, de Danskes konge, og fra vor ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, dengang biskop af Roskilde, er udfriet af hedningernes hånd og befriet for deres magt, i åndelige anliggender alene skal stå kirken i Roskilde til svar og til evig tid i stiftsmæssig henseende være underkastet den til enhver tid værende biskop af Roskilde. Ydermere anerkender vi de friheder og immuniteter, der med gode grunde er tilstået og med autentisk brev stadfæstet af fornævnte konge eller hans forgængere for denne kirke med hensyn til dens rettigheder eller dens besiddelser, såvel i Skåne som på Sjælland, og anser det for rigtigt, at de skal forblive uantastede. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent skal have ret til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den tilbørlige ærværdighed, der tilkommer ærkebispen af Lund. Men hvis nogen gejstlig o.s.v..