Tekst efter a1:
In tempore Waldemari, episcopi Slesuicensis, dominus Mathias, abbas monasterii Rurisregii, emit a quodem uiro, qui dicitur Nonne Taart, in Hundeshale terram, qu<æ> dicitur Starham, et postea emit locum, in quo nunc curia ipsa, a successoribus dicti Nonne Tarte cum omnibus suis attinentiis necnon libertates, quas ipsi in dictis bonis habuerunt, uidelicet riis to hauen, lemengravent, torfgravent und heidesland met feeganck. Item post triennium idem abbas a tribus uiris, uidelicet Tordt Krock, Nafnoe Eskilson, < . . . . . >søn emit terram in campo Dørpum a Storham usque Porskiel, qui monticulus cum infrascriptis libertatibus etiam in communi . . . . . In tempore eiusdem abbatis emta est terra in Dorpum a quodam Ubbe Poppenson a praedio Porskiel usque ad lapidem, qui positus est in fine agri Fedder Guthang uersus orientem a dicto monte ad lapidem per fossum, qui dicitur Sidivandung trans clausura<m>, quæ dicitur Lith. Tempore domini Nicolai Huid abbatis, qui de Hilda uenit, frater Bundo emit terram de Hundeshale ab heredibus a dicto lapide in fine agri Fedder Guthang usque ad alium lapidem, qui positus est ad meridiem a priori lapide et transit usque ad uiam, quæ dicitur Holmynweck, et sunt uiginti agri in toto. Item frater Bundo et Hundeshale de eisdem heredibus supradicti Ialdri Troch <et> communitatem in lemengravent, in feeganck, in heydesland, sicuti ipsi habuerunt et libere possederunt, ita habuit libere possedit et quiete nullo contradicente et obstante. Item anno domini millesimo ducentesimo nonagesim[o] non<o> emit dominus abbas Thomas a Toyki Tuckson quartam partem de quarta parte Dørpum marck. Item sequenti anno emit idem dominus Thomas ab Arnfasto Voss tertiam partem unius øtting in dimidio campo Afsketes Wech usque ad Borthelummarck cum infrascript<i>s libertatibus uidelicet rishowet, lemegravent, heideslant und feeganck in communi.
Ego Bernardus Hermanni, clericus diocesis Monasteriensis, testor manu mea propria, ita est et concordat cum suo originali.
11 m iiic lxxxxiii] fejl for m iiiic lxxxxviiio?
1 qu(æ)] quas a1. 6(...... )] navnet mgl. al. 7... ] lakune angivet md – – – – i a1. 11 elausura<m>] clausura a1. 16 <et>] mgl.a1. 49 non<o>] nona a1. 22-23 infrascript<i>s] infrascripts a1.
På biskop Valdemar af Slesvigs tid købte herr Mathias, abbed i Ryd kloster, i Hundshale en jord, som kaldes Starham, af en mand, som kaldes Nonne Tart; og senere købte han det sted, hvor denne gård nu ligger, af nævnte Nonne Tarts efterkommere tillige med alle tilliggender samt de friheder, som disse havde i nævnte gods, nemlig 'riis to hauen, lemengravent, torfgravent und heidesland met feeganck'. Fremdeles købte samme abbed efter tre års forløb en jord på Dørpum mark fra Starham indtil Porskiel af tre mænd, nemlig Tord Krog, Navne Eskilsen (og) ..... sen ....., hvilken høj tillige med de anførte friheder i fælliget ...... I samme abbeds tid blev der købt en jord i Dørpum af en Ubbe Poppensen, (hvilken jord strækker sig) fra enemærket Porskiel ind til den sten, som er anbragt for enden af Fedder Guthangs ager; mod øst (strækker den sig) fra nævnte høj til en sten (og går derefter) langs den grøft, som kaldes Sidivandung, hinsides det aflukke, som kaldes Lith. I herr abbed Niels Hvids tid - han, som kom fra Eldena - købte broder Bonde Hundshalejorden af arvingerne (efter Jaldrik Troch, og den strækker sig) fra nævnte sten for enden af Fedder Guthangs ager indtil en anden sten, som er sat syd for den første sten, og går til den vej, som kaldes Holmynweck, og der er ialt 20 agre. Fremdeles havde og besad broder Bonde både Hundshale fra samme arvinger efter ovennævnte Jaldrik Troch og fællesskab i 'lemengravent', i 'feeganck', i 'heydesland', så frit og ukæret som disse havde og frit besad det, idet ingen gjorde indsigelse og lagde hindringer i vejen. Fremdeles købte herr abbed Thomas i det Herrens år 1299 fjerdeparten af fjerdedelen af Dørpum mark af Tyge Tygesen. Fremdeles købte samme herr Thomas det følgende år af Arnfast Voss tredieparten af en otting på den halve mark, Afsketes Wech indtil Bordelummark, tillige med anførte friheder, nemlig 'rishowet, lemegravent, heideslant und feeganck' i fælliget.
Jeg Bernhard Hermanni, gejstlig i Münster stift, bevidner med min egen hånd, at sådan er det, og at det stemmer overens med dets original.
Den foreliggende afskrift af en notarialattest er attesteret af en uidentificeret klerk Bernhard Hermanni fra Minster stift og synes at være formuleret i anledning af en ejendomsstrid.