Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder (Hartvig), ærkebiskop af Bremen, hilsen og apostolisk velsignelse.

Skønt det sendebud, som du havde udsendt til det apostoliske sæde, på det bestemteste har holdt fast ved, at vi skulde stævne bisperne i Danmark, Sverige og Norge, for at de kunde stå til svar for den lydighed, som de siges at have unddraget din kirke, syntes det os eller vore brødreN, at vi ikke under hensyn til den store forvirring, som for øjeblikket siges at herske i de fornævnte riger, og under hensyn til Din nye stillingN kunde imødekomme hans indtrængende opfordring. Idet du derfor tager i betragtning, at det, som opsættes, ikke skaffes af vejen, skal du ingenlunde tilskrive det hans forsømmelighed eller mindre varme følelser hos os mod dig, at vi har opsat at bønhøre den ansøgning, men du skal sammen med os afvente en bedre lejlighed, eftersom vi på et gunstigt tidspunkt med Guds hjælp gerne giver agt på din fordel og din hæder. Givet i Verona den 4. maj.