Tekst efter a1:
Londensi archiepiscopo. salutem temporalem pariter et eternam.
Felix opera et impensa. cuius intentionem fructuosus finis excipit. desiderium complet exitus. spei fiducia nec tollitur nec mentitur. Hec in Salomone uestro uere uerbis et operibus pacifico non inuitum uos inuitare debent, ut quod in eo beniuole cepistis. benefice compleatis. prosequentes bonam iuuenis indolem. qui sic litterarum studiis intendit. ut a uirtutum semitis non recedat. Planta est que per dei gratiam et irrigationem uestram fecondam coalescet in arborem. cuius et folium cito non defluat et fructum suum dabit in tempore suo. Testimonium ei perhibemus commoranti nobiscom in monte. quia in scolis assiduus. honestus in hospicio. nec effusus in superfluis. nec in necessariis est angustus. sociorum beniuolenciam sic meretur. ut omnium gratiam non amittat. Gaudeat super eo sancta paternitas uestra. et illustrem uestri sanguinis celsitudinem sic exaltetis in ipso. ut et honor eius tanto respondeat generi. et genus tantum consentaneum sit honori. Sic glorietur patruus in nepote. ut nepos ex patruo sublimetur\
8 Londensi indtil eternam] a1-3, mgl. b. 11 operibus] opibus b. 12 in eo] mgl. a2. - beniuole cepistis] cepistis beniuole db - cepistis] tilf. o. l. a1. 15 fecondam] fecundam a3. - non] tilf. o. l. a1. 16 dabit] det b. 16-17 nobiscom] nobiscum a3. 17 scolis] solis db. 19 amittat] admittat a2.
15-16: Cf. Psal. 1,3: quod fructum suum dabit in tempore suo et folium eius non defluet.
Til ærkebispen af Lund i ønsket om timelig velfærd samt salighed i det evige.
Et lykkebringende og omkostningsfuldt arbejde, som til mål har en frugtbringende afslutning, skuffer og narrer ikke et tillidsfuldt håb. Dette bør med hensyn til Eders Salomon - som i sandhed er et fredens menneske i ord og gerning - ikke ugerne tilskynde Eder til, at I godhedsfuldt fuldfører, hvad I i velvilje mod ham har påbegyndt, idet I støtter ynglingens gode naturlige anlæg, en yngling, som i den grad hengiver sig til boglige sysler, at han ikke viger bort fra dydens sti. Han er et skud, som ved Guds nåde og Eders frugt bringende vanding vokser op til et træ, hvis løv ikke hurtigt visner, men som til sin tid vil bære frugt. Vi giver ham, der bor sammen med os på bjerget, det vidnesbyrd, at han er flittig i skolen, agtværdig i gæsteherberget, at han hverken er ødsel med hensyn til det, der er overflødigt, eller smålig med det, der er fornødent, at han gør sig fortjent til sine fællers velvilje på en sådan måde, at han ikke mister nogens yndest. Glæd Eder over ham, hellige fader, og I oprejser Eders blods berømmelige egenskaber i ham på en sådan måde, at både hans hæder svarer til så stor en slægt, og at så stor en slægt svarer til hæderen. På den måde kan den fædrene frænde rose sig af nevøen, så at nevøen kan ophøjes i kraft af den fædrene frænde.
Dette og de følgende fem breve af abbed Stefan drejer sig alle om hans forhold til Peder Sunesen. De strækker sig over en periode fra Peders novicetid i klostret Ste.Geneviéve i slutningen af 1170erne til ca. 1190, da Peder er vendt tilbage til Danmark og er slået ind på en verdensgejstligs løbebane. Af mangel på faste dateringselementer i de enkelte breve er de her af praktiske grunde holdt samlede.