Den yngling, som på tærsklen til livet vokser sammen med dyden, skaber en glad forventning omkring sig. Dette sigter til vor og også Eders Peder, som hos os i lydighed både er blevet optaget i klosterlivet og har fået undervisning i læren og i klostertugt. Og eftersom ånden hos ham er redebon, men kødet skrøbeligtN, betror og overgiver vi ham til Eder i overensstemmelse med Eders bud, idet vi anser det for klogere og bedre, at han tager ophold hos Eder end, at han dør hos os. Han lider hyppigt under urovækkende an fald af firedagsfeberN, og eftervirkningerne af anfaldet gør dagene kummerfulde for ham. Vi tror, at hans unge år kan få gavn af fødestavnens og den vante luft, og at de vædsker, der er indsuget med modermælken, bliver styrket såvel ved faderlig som ved moderlig trøst. Een ting er der, som vi tilråder, befaler og påbyder ham som vor såre kære søn, nemlig at han, så længe han måtte opholde sig i det land, ikke begynder at flakke om i hælene på skaren af sine verdslige fæller, men at han enten efterlever klostertugten i klostret sammen med sine brødre, der tjener Gud under vor ærværdige broder Vilhelm, eller at han, så ofte og når I ønsker det, fromt færdes sammen med Eder i Eders gård, som det sømmer sig og er hensigtsmæssigt. Men hvad I ved Eders brev har tilkendegivet os om enten at sende ham til de verdslige skoler eller til ordsjakrerne på bjerget eller i ParisN, giver vi med Eders nåde ikke vor tilladelse hertil, da det strider mod vor regel og mod sædvane, og for at der ikke gennem ham skal skabes et fortilfælde for brødrene, som kan blive til et skadeligt eksempel for fremtidige. Visdommen har sine regler i klostrene, den har også sine regelbundne munke og opretter på den ene side sandhedens, på den anden dydens skoler for dem. Men hvis Eders plan måske skulde gå i retning af, at I søger at gøre en verdensgejstlig af den regelbundne, så vælg en anden stad end Paris for ham til at studere i, for at han ikke i stedet for lovprisninger fra morgen til aften, som han sammen med os skulde bringe Herren, for vore øjne skal fremføre tøjerier og deltage i vidtløftige diskussioner, og for at ikke det, som vi håbede at se frugten af, skal blive til spot og skam for os.