Til ærkebispen af Lund til fordel for Peder, kannik i Ste.-GenevièveN.

Jo mere glad vi er for samværet med vor - og også Eders - Peder, desto tungere er det for os at måtte undvære det, om blot for en tid, og endnu mere glad vilde vi være for ikke at måtte savne det for altid. Tæller vi efter år, er han ung, regner vi efter fortjenstfulde sæder, er han gammel, skarp i tanken blandt peblinge, ydmyg blandt klostrets beboere, dér beskeden, her i sandhed renlivet, overalt ivrig efter ros, fordi han aldrig var gerrig med ros. Han har i vor kirke, der samtidig også er hans kirke, indgået en forpligtelse over for den hellige jomfru - hvem vi tjener - guddommelig i ånd efter sin ordlyd, jordisk i sin skriftlige udformning, kanonisk gyldig både efter indhold og viljeserklæring; og ophævelsen af denne forpligtelse bør hverken en foresat tilstede eller den undergivne anmode om. Vi har med så megen omhu draget omsorg for ham, vi har afholdt så store udgifter, vi har vist ham så megen gunst, at vi regner det at sende ham tilbage, løst fra lydigheden mod os, for intet mindre end at miste ham. Det skal ikke være så, at han drager bort fra os som en overtræder af kanoniske bestemmelser, og at han som en klerk uden rang, som en soldat uden sold, som en togaklædt uden salær, skal flakke omkring til forundring for sine egne, til spot for fremmede, og være udsat for vejr og vind. For dog ikke at krænke Eders nåde, for ikke at pådrage os Eders vrede, giver vi ham tilbage til Eder, ikke som den, der er fast bundet til os, men vi betror ham midlertidig til Eder som en, der er løsere knyttet til os. Men hvis det ved Guds forsyn og samtidig ved Eders indsats og virke skulde ske, at han bliver kaldet fra en lavere til en mere ophøjet grad, fra skolebænken til læresædet, fra underkastelsens støv til styrets tinde, giver vi med henblik på dette prisværdige og gavnlige mål ham fuld syndsforladelse og den fulde frihed.