Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi skylder i oprigtig kærlighed at elske vore brødre og medbisper, såvel de nære som de fjernere, og gerne og med virkning at bønhøre dem med hensyn til det, som de retfærdigt beder om. Af den grund giver vi gerne vort samtykke til dine retfærdige ønsker og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev som værn borgen Havn, som Valdemar - berømmelig ihukommelse - fordum Danmarks konge, har overdraget dig, broder, og som du efter from overvejelse har givet til kirken i Roskilde på den aftalte betingelse, at du skal beholde den, så længe du lever; efter din død skal den frit tilfalde denne kirke i henhold til nysnævnte betingelse, således som du sidder inde med den med rette og uden indsigelse tillige med alle dens tilliggender, nemlig selve landsbyen Havn, Utterslev med alle dens tilliggender, nemlig Serreslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby eet bol, Brønshøj, Emdrup, hovgården i Gentofte med alle dens tilliggender, Mørkhøj med alle dens tilliggender, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Ovre, Tårnby, Nærum med alle deres tilliggender; desuden hele den andel af det, som Niels, din slotshøvedsmand, har erhvervet, i henhold til ordlyden af den overenskomst, der er sluttet mellem Eder. Altså må aldeles intet menneske bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Verona den 21. oktober.