Knud, af Guds nåde de Danskes konge, til sin elskede frænde Valdemar, udvalgt biskop af Slesvig, og hans efterfølgere, bisperne af kirken i Slesvig, helse i al evighed.

Da vi af den almægtige skaber er indsat som leder af hele riget, vilde vi med rette pådrage os ry for at være utaknemlig, hvis vi ikke af al magt og med større omhu end i andre anliggender varetog den hellige kirkes tarv og lagde vægt på værnet af dem, der tjener Herren, Ham, fra hvem vi har alt, og ved hvem vi lever og er til, Han, som har givet os den kongelige majestæts scepter og har betroet os rigets stav, en retfærds stavN til straf for dem, der gør det onde, men til pris af dem, der gør det godeN, for at de retfærdige derved kan beskyttes, så de ikke bukker under for uretfærdige undertrykkelser, og for at de forvildede dermed kan ledes ind på den rette vej, så at de ikke, vigende bort fra kongevejenN, som genstridige skal bøje af til højre eller til venstreN og derved gå til grunde. Thi rådne lemmer bør skæres bort, og en drueklases udseende ødelægges af en syg drueN, hvilket Herren selv læses at have gjort, som ikke skånede de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem blive bevogtet i mørkets huler indtil dommedagN; sandelig, de kastespyd, som ses i forvejen, rammer ikkeN, og gnisten - når den enten næsten eller slet ikke har fænget - kvæles med mindre besvær, end når den er blevet til en brand. Af den grund er det, at vi efter en guddommelig indgivelse, og idet vi tænker på dine forgængeres utallige bekymringer og besværligheder, har anset det for rigtigt at tage dig sammen med alle dine efterfølgere og eders mænd og gods under den konge lige majestæts beskyttelse. Idet vi således, for at vi ikke skal synes at skabe forudsætning for et skadeligt forhold, træffer bestemmelse om nådigt at bifalde dine forlangender, fastsætter og bestyrker vi ved vort privilegium som værn, at alle dine og dine efterfølgeres bryder og landboer, som du for øjeblikket har, eller som du eller dine efterfølgere i fremtiden retmæssigt og på kanonisk vis måtte få, til forladelse for vore synder skal være fri for al tynge, og vi tilstår eder, at I skal have retshåndhævelsen over dem i alle de sager, som skyldes vor kongelige ret, således at de ikke skal være underkastet nogen fremmeds herlighed, men kun være under din og dine efterfølgeres magt. Hvis derfor nogen bevidst og med vilje i dumdristig forvovenhed formaster sig til at gå imod dette privilegiebrev, skal han, medmindre han fyldestgør dig og dine efterfølgere på passende måde, vide, at han ubetinget som anklaget for majestætsforbrydelse på det strengeste bør straffes af den kongelige myndighed. Givet i Grimstrup den 20. november år 1187 efter Herrens menneskevorden, konkurrenten tre, epakten ni.

Jeg Knud, konge, skriver under.

Jeg Valdemar, udvalgt biskop af Slesvig, skriver under.

Jeg Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, skriver under.