forrige

Tekst efter b:

Absolon, dei gratia sanctæ Lundensis ecclesie archiepiscopus, apostolice sedis legatus Suecieque primas, Woldemaro, eadem gratia Slesuicensi episcopo successoribusque suis canonice substituendis, in perpetuum.

Mediator dei et hominum homo Christus Iesus ex alto patris sui consilio exinaniuit se formam serui accipiens, ut genus humanum reatu primi parentis perditum redimeret et debite redderet libertati, uerum post tam immensæ bonitatis redemptionem profunditatem diuine præscientie non latuit hominem ipsum in ergastulo diabolice captiuitatis priuatum uirtutibus et in naturalibus uulneratum auxilio sui creatoris in diuinis fomentis indigere, unde miserator et misericors dominus deprauationem humane nature et insufficientiam consyderans apostolos et apostolicos uiros necnon et alios sacerdotes esse uoluit, qui diuina scientia et intelligentia specialius ceteris imbuti pabulo diuine instructionis ieiuna hominum corda reficerent et a regione dissimilitudinis reuersos in cognitionem creatoris sui plenius informarent. Hos ecclesiasticos uiros et uicarios uerbi diuini speciali quadam prerogatiua præ ceteris dominus honorari uoluit et diligi, cum ait: qui uos tangit, pupillam oculi mei tangit, et alibi: nolite tangere Christos meos, et in prophetis meis nolite malignari. Uoluit præterea huiusmodi caractere diuine militie stipendio non solum diuine sed et terrene retributionis decorari, ut quibus spiritualia seminarent, iuxta apostolum eorum meterent temporalia oblationes et decimas recipiendo fructum persoluentium. Ista organa spiritus sancti beatus etiam Augustinus insinuat dicens: quicunque peccatorum indulgentiam desyderat, reddat decimam, et alibi: qui dedit decimam, non solum abundantiam frugum recipiet, sed salutem anime et corporis consequetur. Spe ergo tante retributionis uniuersi tue diocesis homines, sicut multorum testimonio in ueritate comperimus, decimam a canonibus episcopis distinctam sponte et concordi deuotione tibi et successoribus tuis contulerunt. Uerumtamen propter diuersitatem et distantiam locorum conuenit inter uos et populum tibi subditum, ut uarie fuerunt distinctiones decimarum, ut omnes, qui habitant citra Sle quam ultra meridiem uersus, prim<am> in usus sacerdotum, secundam partem in ædificationem ecclesiarum, tertiam partem episcopo quidem soluere debeant, in Utlandia in tribus nauigiis iuxta Eyderam, scilicet Tunnighen horhet, Cetthing horhet, Hollmbo horet, totam decimam tam unam quam et aliam de omnibus plenarie soluere debeant. Nos ergo iustis petitionibus tuis tanquam dilecti fratris nostri in omnibus assensum facilem prebentes decimam illam eo ordine, quo distincta est et ordinata, presentis pagine authoritate et nostri sigilli impressione tibi et successoribus tuis imperpetuum confirmamus, authoritate sedis Romane, qua confungimur, statuentes, si qua ecclesiastica secularisue persona hanc nostre confirmationis paginam temere infringere uel ausu temerario contraire temptauerit, secundo tertioue commonita, nisi suum reatum digna satisfactione correxerit, excommunicationis nodo inextricabiliter inuoluatur, cunctisque eam secundum id, quod dictum est, seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatenus hic bone actionis fructum percipiant et æterna retributione redonentur. Amen.

Ego Absolon Lundensis archiepiscopus subscribo.

Ego Homerus Ripensis subscribo.

Ego Io. Ottoniensis subscribo.

28 sanctæ] b, mgl. a1-2. 29 Woldemaro] Voldemaro b - Slesuicensi] a2, b, Slessuicensi a1. 30 suis] b, mgl. a1-2 - in perpetuum] tilf. imrg.b 31 mediator] mediate a2. - homo] mgl. b.

1 se] mgl. a2 - serui] rettet fra seculum b - reatu] a1-2, reatum b. 2 uerum] rettet fra unib. 4 ipsum] rettet fra istum b, istum a1-2. 5 in] b, mgl. a1-2 - in (2)] et b. - fomentis] b, fouentis a1, fouenti a2. 7consyderans=considerans. 8 esse] tilf. o. l. b- specialius] rettet fra specialibus a1, specialibus 22 - ceteris] tilf. i mrg. b, mgl. a1-2.. 9 imbuti] imbuto a2 - reficerent] reficerenndt a1. 11 et] et et ved linieskifte b. 12 cum] b, sicut a1-2. 13 alibi) rettet fra alibris b. 14 præterea] b, mgl. a1-2. 16 spiritualia] a1-2, spiritulia b - eorum] b, coram a1-2 - meterent] b, metere a1-2. 17 temporalia] temoralia a1-2 18 insinuat] b, rettet fra assumat; affirmat a1-2 19 desyderat=desiderat.

1 canonibus] b, citronibus a1-2 - distinctam] b, destrictam a1-2. 3 tibi] ubi a1-2 - ut] et a2. 4 quam] quænam a2 - ultra] ultera a1-2. 5 prim<am>) primo a1-2, b - secundam)] rettet fra tertiam b, tertiam a1-2. 7 in tribus] rettet fra iuribus b - iuxta) rettet fra mox b - Eyderam)] a1-2, Hedoram b - Tunnighen] Tuneghen a1-2. 8 horhet (1.)] horett a2 - Cetthing] rettet fra Garthing b, Cottingenn a1-2 - horhet] horeth a2 - Hollmbo] 6, Holmbo a1, Halm be a2 - horet] a1-2, heret b. 11 eo) b, et al-2 - et] b, mgl. a1l-2. 15-16 secundo tertioue] a1-2, Zdo Zoue b. 17 inextricabiliter inuoluatur, cunctisque eam secundum] b, inextricabiliter a1-2. 18 id quod] rettet fra gracia b. 19 æterna] a2, b, æternat af. 19-20 redonentur] b, redonente a1, redonante a2. 21 Lundensis] Lundonensis a1-2. 23 Io.] Ioan a2.

31: 1. Tim. 2,5: mediator dei et hominum, homo Christus Iesus.

6: Psal. 102,8: miserator et misericors dominus. 12-13: Cf. Zach. 2,8: qui enim tetigerit vos tangit pupillam oculi mei. 13: 1. Par. 16,22: nolite tangere christos meos et in prophetis meis nolite malignari. 16: Cf. 1. Cor. 9,11: Si nos uobis spiritualia seminavimus, magnum est, si nos carnalia uestra metamus. 18-21: Cf. c. 66 C. XVI qu. I: Quod si decimam dederis non solum habundantiam fructuum recipies, sed etiam sanitatem corporis consequeris. ..... Qui ergo sibi aut premium conparare, aut peccatorum desiderat indul gentiam promereri, reddat decimam (Augustinus: sermones CCXIX de tempore).

Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, det apostoliske sædes legat og Sveriges primas, til Valdemar, af samme nåde biskop af Slesvig, og hans efterfølgere, som på kanonisk vis efterfølger hinanden, helse i al evighed.

Mennesket Kristus Jesus, stående mellem Gud og mennesker, fornedrede sig fra det Høje efter sin faders råd, idet han antog en tjeners skikkelse, for at han kunde genløse menneskeslægten, der var fortabt ved den første faders brøde, og gengive den den rette frihed; men efter genløsningen i så umådelig en godhed er det dog ikke skjult for den dybe indsigt, der ligger i Guds forudviden, at selve mennesket, der i det djævelske fangenskabs fangehul er blevet berøvet sine dyder og har lidt skår i sine naturlige gaver, behøver sin skabers hjælp og guddommelige tilskyndelse, hvorfor den medynksfulde og barmhjertige Herre, der tager den menneskelige naturs fordærvelse og utilstrækkelighed i betragtning, har villet, at der skulde findes apostle og apostoliske mænd samt også andre præster, som, idet de i højere grad end andre er gennemtrængt af guddommelig viden og indsigt, kunde vederkvæge menneskenes hungrende hjerter med den nærende belæring om Gud og fuldt ud bringe dem, der er vendt om fra uretfærdighedens land, til erkendelse af deres skaber. Disse gejstlige mænd og stedfortrædere for Guds ord har Herren villet skulde hædres og elskes med en særlig forkærlighed frem for andre, når han siger: Den, som rører Eder, rører min øjesten, og andetsteds: I må ikke røre mine salvede, og I må ikke gøre mine profeter ondt. Han har desuden villet, at disse gudsmærkede stridsmænd ikke blot skulde hædres med guddommelig men også med jordisk belønning til gengæld, så at de, der såede det åndelige for dem, ifølge apostlen skulde høste deres timelige løn ved at modtage ofre og tiender fra dem, der udreder afgrøden. Den hellige Augustin, dette helligåndens redskab, forkynder dette, idet han siger: Enhver, der ønsker eftergivelse af sine synder, skal give tiende, og andetsteds: den, som har givet tiende, skal ikke alene få overflod af afgrøde, men også opnå frelse på sjæl og legeme. I håb om en så stor belønning har altså alle mennesker i dit stift, således som vi i sandhed har erfaret ifølge manges vidnesbyrd, af egen drift og i endrægtig hengivenhed overdraget dig og dine efterfølgere den tiende, der i kanonisk ret er henlagt til bisperne. Men på grund af de forskellige forhold og de lokale afstande blev der truffet denne aftale mellem eder og den menighed, der er underlagt dig, såsom der var forskelle i tienderne: at alle, som bor på denne side såvel som på den anden side af Slien mod syd, skal udrede første trediedel til brug for præsterne, anden trediedel til kirkernes bygningsfond, men tredie trediedel til bispen; i Nordfrisland i de tre skiben op til Ejderen, nemlig Tønning herred, Garding herred, Holmbo herred, skal de fuldt ud udrede hele tienden af alt, såvel den ene som også den anden slags tiende. Idet vi altså uden indsigelse i alle henseender giver vort samtykke til de berettigede anmodninger fra dig som vor elskede broder bekræfter vi til evig tid for dig og for dine efterfølgere den tiende efter den ordning, i hvilken den er inddelt og fastlagt, med dette brev som vidnesbyrd og under vort segl, idet vi med den myndighed, som vi har fra det romerske sæde, fastsætter, at hvis nogen gejstlig eller verdslig person formaster sig til ubesindigt at bryde eller i dumdristig forvovenhed at gå imod dette vort stadfæstelsesbrev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forsyndelse god igen, uløseligt være bundet af banlysningens bånd. Men vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der overholder det i overensstemmelse med det, som er sagt, så de her må nyde frugten af deres gode gerninger og hisset få skænket den evige belønning. Amen.

Jeg Absalon, ærkebiskop af Lund, skriver under.

Jeg Omer af Ribe skriver under.

Jeg Jens af Odense skriver under.