DatoStedNr.Regest
1188. 9. majLateranet147Pave Clemens 3. stadfæster på anmodning af biskop Valdemar af Slesvig den ordning, som kong Knud 6. har tilstået ham, og ærkebiskop Absalon har stadfæstet, at bispen og hans efterfølgere for fremtiden skal være fri for al verdslig tynge til kongen og hans officialer af deres bryder og landboer.
1188. 9. majLateranet148Pave Clemens 3. stadfæster på anmodning af biskop Valdemar af Slesvig, at der skal ydes bispetiende i hans stift i overensstemmelse med, hvad han har formået menigheden sammesteds til at yde.
1188. 8. juniLateranet149Pave Clemens 3. tager Vor Frue kirke og augustinerkannikesamfundet i Viborg 1 sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder og besiddelser, herunder St. Margrete kirke og St. Mortens kirke på Fur. Paven fritager dem for tiende af nybrud, som de dyrker selv, og af afkommet af deres dyr, samt tilstår dem ret til at foretage begravelser og bevilger dem frit provstevalg.
1188. 9. juniLateranet150Pave Clemens 3. pålægger ærkebiskop Absalon af Lund at lade den afdøde provst Kjeld af Viborgs levned og underne efter hans død undersøge og, hvis han finder det passende, kanonisere ham og med apostolisk myndighed træffe bestemmelse om hans anmindelse.
1188151Ærkebiskop Willelmus af Reims skænker brødrene ved kirken St.-Rémi i Reims altret Driancourt mod afholdelse af sin, sine forældres og sin broder grev Henriks årtider og opregner samtidig navnene på dem, hvis årtider afholdes i kirken, herunder ærkebiskop Eskils.
[o. 1188]152Tyge, provst ved Vor Frue kirke i Viborg, kundgør over for kannikerne sammesteds, at Bunfred, kannik, har købt seks gårde i St. Botulfs, Trinitatis og St. Villehads sogne i Viborg for 40 mark sølv og henlagt de årlige indtægter fra fem af dem til bespisning af kannikerne og fra een til uddeling til de fattige samt skænket en guldindvirket kappe til brug ved de store højtider.
[1188]153Abbed Stefan i klostret Ste.-CeneviÉve i Paris forsikrer sin ven Peder (Sunesen) om, at ingen af brødrene i klostret har talt ilde om ham, således som han skal have hørt, og takker for de gaver, Peder har sendt ham, idet han samtidig skildrer den af ham iværksatte fornyelse af klostrets bygninger.
[1188]154Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève i Paris takker ærkebiskop Absalon af Lund for hans forfremmelse af Peder (Sunesen) og beder ham tillige om hjælp til indkøb af engelsk bly til taget på Ste.-Genevièves kirke, som han er i færd med at genopbygge, idet han minder om, at ærkebispens hedenske forfædre i vikingetiden bl.a. også nedbrændte Ste.-Geneviève.
[1188]155Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève beder biskop Valdemar af Slesvig om hjælp til indkøb af engelsk bly til taget på Ste.-Genevièves kirke, som han er i færd med at genopbygge, idet han minder om, at bispens hedenske forfædre i vikingetiden bl.a. også nedbrændte Ste.-Geneviève.
[1188]156Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève i Paris underretter abbed Vilhelm af Æbelholt kloster om forholdene i sit kloster, skildrer den af ham iværksatte fornyelse af klostrets bygninger og beder om støtte til at lægge bly på taget.
[1188]157Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève i Paris anbefaler den af ham udsendte kannik Gaufridus til biskop Omer af Ribes bevågenhed og beder denne om at støtte ham i hans hverv.
[1188]158Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève i Paris beder Knud (Prizlavsen), hvis broder Valdemar er afgået ved døden og begravet i klostret, om at give et bidrag til den påbegyndte istandsættelse af dets bygninger, idet han samtidig minder om, at Knuds hedenske forfædre under vikingeoverfaldene i Frankrig også afbrændte dette kloster.
[1188]159Abbed Stefan i klostret Ste.-Geneviève i Paris minder kong Knud 6. af Danmark om, at hans hedenske forfædre under vikingeoverfaldene i Frankrig også har afbrændt dette kloster, og beder kongen om at påminde sin slægtning Knud (Prizlavsen) om til minde om dennes broder Valdemar, der døde som kannik i klostret og blev begravet sammesteds, at sende klostret et bidrag i forhold til arven efter den afdøde, da dette er i trang på grund af de iværksatte byggearbejder.