Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Valdemar, biskop af Slesvig, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi har forstået, at vor såre kære søn i Kristus Knud, de Danskes berømmelige konge, din slægtning, af egen fri vilje har tilstået dig og dine efterfølgere den ret og disse friheder, og at såvel han som vor ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, har stadfæstet dem med eget brev: nemlig at såvel de bryder som de landboer, som du enten for øjeblikket har eller dine efterfølgere i fremtiden måtte få, skal forblive fri og immune for al tynge til kongen eller til hans officialer; de skal heller ikke med hensyn til domsafsigelser og til sagefald, som tidligere plejede at blive afgjort af de kongelige officialer, svare nogen, hvem end det så til en given tid måtte være, men de skal være underkastet din herlighed, således at de ikke længere skal være underlagt nogen andens verdslige magt. Denne fornævnte tilståelse, som du har anmodet om at få bestyrket af os ved et apostolisk reskript, stadfæster vi med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev som værn, således som den siges at være indeholdt i autentiske breve af samme konge og vor ærværdige broder ærkebispen af Lund, idet vi gerne giver vort samtykke til dine anmodninger, og idet vi fastsætter, at aldeles intet menneske må bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Lateranet den 9. maj i vort første pontifikatsår.