Tekst efter a1a:
Clemens episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis Tuconi præposito ecclesie sancte Marie Wibergensis, eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Pie postulacio uoluntatis effectu debet prosequente compleri, ut deuotionis sinceritas laudabiliter <e>n<i>tescat et utilitas postulata uires indubitanter assumat. Eapropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus clementer annuimus et predecessorum nostrorum pie recordationis Innocentii et Alexandri paparum Romanorum pontificum uestigils inherentes prefatam ecclesiam sancte Marie, in qua diuino estis obsequio mancipati, sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et presentis scripti priuilegio communimus. Inprimis siquidem statuentes, ut ordo canonicus, qui secundum deum et beati Augustini regulam in eadem ecclesia institutus esse dinoscitur, perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur. Preterea quascunque possessiones, quæcunque bona eadem ecclesia inpresentiarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum, largicione regum uel principum, oblacione fidelium seu aliis iustis modis, prestante domino, poterit adipisci, firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. In quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis. Ecclesiam beate Margarete uirginis, quam uenerabilis frater noster Nicholaus, episcopus uester, sicut ex litteris eius accepimus uobis, resignauit, necnon et ecclesiam beati Martini, que in insula Phur est, ita quod utraque illarum de cetero in ordinacione et disposicione uestra consistat, deuocioni uestre apostolica auctoritate confirmamus. De uictu etiam quadragesimali, quem episcopus in ecclesia uestra aliquando habuit, unde contenciones <oriri> et religio uestra non modicum turbari consueuit, statuimus, ut sicut iam dictus episcopus <e>um uobis per priuilegium suum equa consideracione resignasse dinoscitur et in posterum remisisse, ita de cetero conseruetur, quod nec ei uel successori suo uictum a uobis contra hoc aliquo tempore exigere liceat. Prohibemus insuper, ut episcopus de oblacionibus, que ad corpora sanctorum in uestra <a>fferuntur ecclesia, nichil ultra quartam partem, quam consueuit habere, recipiat. Ad hec significatione presencium indulgemus, ut predia uel possessiones ecclesie uestre, siue infra ciuitatem uestram siue extra consistant, nullus iniuste contra disposicionem uestram inuadere presumat. In electione uero episcopi uestri primam uocem, cum sitis cathedralis ecclesie canonici, habeatis, quemadmodum noscitur uobis de canonum iure competere et de antiqua consuetudine usque ad hec tempora obseruata nec aliunde quis in uestrum episcopum eligatur, quamdiu secundum statuta canonum in uestra ecclesia, que cathedralis est, repperitur ydoneus, qui de canonico et concordi assensu sine omni prauitate possit assumi. Consuetudines autem claustrales, que in eodem loco uestro laudabiliter hactenus conseruate noscuntur, nemo Prorsus in deterius audeat commutare sed semper inconuulse in suo robore perseuerent. Ad hec adhicientes statuimus, ut nulli omnino principum absque præpositi et fratrum consensu aliquem de claustro liceat ammouere, Sane noualium uestrorumque propriis manibus uel sumptibus colitis siue de nutrimentis animalium uestrorum nullus a uobis decimas exigere uel extorquere præsumat. Sepulturam quoque ipsius loci liberam esse concedimus, ut eorum deuocioni et extreme uoluntati, qui se illic sepeliri deliberauerint, nisi forte excommunicati interdicti sint, nullus obsistat. salua tamen iusticia illarum ecclesiarum, a quibus mortuorum corpora assumuntur. Obeunte uero te nunc eiusdem loci præposito uel tuorum quolibet successorum, nullus ibi qualibet surrepcionis astucia seu uiolentia preponatur. nisi quem fratres communi consensu uel maior pars consilii sanioris secundum deum et beati Augustini regulam prouiderint eligendum. Decernimus igitur, ut nulli omnino hominum liceat prefatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere, minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare, sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profutura, salua sedis apostolice auctoritate et episcopi uestri canonica iusticia. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostræ constitutionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit, secundo tercioue commonita nisi reatum suum congrua satisfactione correxerit, potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore ac sanguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatinus et hic fructum bonæ actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant. Amen Amen.
(Under konteksten mellem rota med Clemens 3.5 devise: Doce me, domine, facere uoluntatem tuam og monogrammet Beneualete pavens underskrift og derunder kardinalernes:)
Ego Clemens catholice ecclesie episcopus s<s>.
+ Ego Theobaldus Hostciyensis et Wellceytrensis episcopus s<s>.
+ Ego Iohannes presbyter cardinalis tituli sancti Marci s<s>.
+ Ego Laborans presbyter cardinalis sancte Marie trans Tyberim tituli Kalixti s<s>.
+ Ego Pandulf<us> presbyter cardinalis basilice XII apostolorum s<s>.
+ Ego Melior presbyter cardinalis sanctorum Iohannis et Pauli tituli Pamac<hii> s<s>.
+ Ego Petrus presbyter cardinalis tituli sancte Cecilie s<s>.
+ Ego Radulfus presbyter cardinalis tituli sancte Praxedis s<s>.
+ Ego Petrus tituli sancti Clementis presbyter cardinalis s<s>.
+ Ego Bob<o> tituli sancte Anastasie presbyter cardinalis s<s>.
+Ego Alexius presbyter cardinalis tituli sancte Susanne s<s>.
+ Ego Petrus presbyter cardinalis tituli sancti Petri ad uincula s<s>.
+ Ego Iordanus presbyter cardinalis sancti Pudencianæ tituli pastoris s<s>;
+ Ego Iacinctus diaconus cardinalis sancte Marie in Cosmyd<i>n s<s>.
+ Ego Gratianus sanctorum Cosme et Damiane diaconus cardinalis s<s>.
+ Ego Octauianus sanctorum Sergii et Bacchi diaconus cardinalis s<s>.
+ Ego Iohannes sancti Theodori diaconus cardinalis s<s>.
+ Ego Bernardus sancte Marie noue diaconus cardinalis s<s>.
Datum Laterani per manum Moysi sancte Romane ecclesie subdiaconi uicem agentis cancellarii sexto idus iunii indictione sexta incarnationis dominice mo . co . lo . xxxviiio. pontificatus <uero> domini Clementis pape III. anno primo.
29 <e>n<i>tescat] inotescat alle mss., men cf. diplomforlægget.
3 institutus] institutum a1c. 13 <oriri>] mgl. alle mss. 14 <e>um)] cum alle mss. 17 <a>ftferuntur] offeruntur a1a-b a1e, muligvis rettet til afferuntur i a1c. 23 aliunde] alium de a1b. 27 adhicientes = adiicientes. .
17 Amen Amen] det første Amen eftertegnet a1a, alc og ale. 21 s<s>.] her og i det følgende s. i alle mss. 22 HostCiyensis] Hostensis alle mss. - Wellceytrensis] Welltrensis alle mss.. 26 Pandulf<us>] Pandulf. alle mss. 28 Pamac<hii>] Pamacl. alle mss.
2 Bob<o>] Bob. alle mss. 5 Pudencianæ] Prudencianæ alle mss. 7 Cosmyd<i>n] Cosmydon alle mss. 12 Laterani] Lateranis alle mss. 14 <uero>] mgl. alle mss.
Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Tyge, provst ved Vor Frue kirke i Viborg, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
Et forlangende, udsprunget af et fromt ønske, bør føres ud i livet, så både den oprigtige fromhed prisværdigt kan stråle i al sin glans og den forønskede virkning utvivlsomt komme til udfoldelse. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager, idet vi træder i vore forgængeres - from ihukommelse - paverne Innocens og Alexander, de romerske ærkebispers fodspor, fornævnte Vor Frue kirke, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikeorden, der er indrettet i samme kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Den hellige jomfru Margretes kirke, som vor ærværdige broder Niels, Eders biskop, har opladt Eder, således som vi har forstået det af hans brev, og desuden stadfæster vi med apostolisk myndighed for Eder, fromme sønner, St. Mortens kirke, som ligger på øen Fur, således at de begge for fremtiden skal stå til Eders rådighed og disposition. Og med hensyn til den kost i fastetiden, som bispen af og til har fået i Eders kirke, og hvorom det har været for vane, at der opstår stridigheder, og hvorved Eders ordenssamfund i ikke ringe grad er blevet forstyrret, fastsætter vi, at ligesom den nysnævnte biskop efter skønsom vurdering ved sit privilegium vides at have givet afkald og eftergivet Eder den for fremtiden, således skal det overholdes i fremtiden, og det skal ikke på noget tidspunkt være tilladt ham eller hans efterfølger at kræve kost af Eder i modstrid hermed. Vi forbyder ydermere, at bispen skal oppebære noget af de ofringer, som i Eders kirke ydes helgenrelikvierne, ud over den fjerdedel, som han plejer at få. Herudover tilstår vi Eder med vidnesbyrd i dette brev, at ingen med urette må driste sig til i modstrid med Eders disposition at trænge sig ind på eller beslaglægge Eders kirkes jorder eller besiddelser, hvad enten de ligger i eller uden for Eders stad. Og ved valget af Eders biskop skal I have første stemme, da I er kanniker ved domkirken, således som det vides at tilkomme Eder ifølge kanonisk ret og gammel indtil dette tidspunkt overholdt sædvane, og ingen fremmed kan vælges til Eders biskop, så længe der overensstemmende med de kanonisk gyldige retsregler i Eders kirke, som er en domkirke, findes en egnet person, som på kanonisk vis og med endrægtigt samtykke uden alle kneb kan tages til biskop. Men de klostervaner, som vides hidtil prisværdigt at være overholdt i denne Eders stiftelse, må ingen fordærvet person vove at ændre til noget, der er dårligere, men de skal stedse uanfæftet forblive i kraft. Hertil føjer vi og fastsætter, at ingen overordnet må fjerne nogen fra klostret uden provstens og brødrenes samtykke. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Ligeledes tilstår vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyst eller ramt af interdikt. Men når nu Du, som er provst i samme stiftelse, eller nogen af Dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen sættes i spidsen for den ved nogen form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer Eders biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen. Amen.
(Under konteksten mellem rota med Clemens 3.s devise: Lær mig, herre, at gøre Din vilje og monogrammet Lev vel pavens underskrift og derunder kardinalernes):
Jeg Clemens, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.
Jeg Theobaldus, biskop af Ostria og Velletri, har skrevet under.
Jeg Johannes, kardinalpresbyter af S. Marco, har skrevet under.
Jeg Laborans, kardinalpresbyter af Sta. Maria in Trastevere, tituli Calixti, her skrevet under.
Jeg Pandulfus, kardinalpresbyter af Basilica SS. Apostoli, har skrevet under.
Jeg Melior, kardinalpresbyter af SS. Giovanni e Paolo, tituli Pamachii, har skrevet under.
Jeg Petrus, kardinalpresbyter af Sta. Cecilia, har skrevet under.
Jeg Radulfus, kardinalpresbyter af Sta. Prassede, har skrevet under.
Jeg Petrus, kardinalpresbyter af S. Clemente, har skrevet under.
Jeg Bobo, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, har skrevet under.
Jeg Alexius, kardinalpresbyter af Sta. Susanna, har skrevet under.
Jeg Petrus, kardinalpresbyter af S. Pietro in Vincoli, har skrevet under.
Jeg Iordanus, kardinalpresbyter af Sta. Pudenziana, tituli Pastoris, har skrevet under.
Jeg Iacintus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Cosmedin, har skrevet under.
Jeg Gratianus, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.
Jeg Octauianus, kardinaldiakon af SS. Sergio e Bacco, har skrevet under.
Jeg Johannes, kardinaldiakon af S. Teodoro, har skrevet under.
Jeg Bernardus, kardinaldiakon af Sta. Maria Nuova, har skrevet under.
Givet i Lateranet ved Moses', den hellige romerske kirkes subdiakons hånd i kanslerens sted den 8. juni, i den sjette indiktion, år 1188 efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Clemens 3.s første pontifikatsår.
Diplomet har nr. 11 som forlæg.