Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder i Kristus Absalon, ærkebiskop af Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er ved oplysninger i breve fra dig og fra vor elskede søn i Kristus Knud, de Danskes konge, og i lige måde fra dine lydbisper kommet til vort apostolats kendskab, at Kjeld, salig ihukommelse, en from mand, provst ved Vor Frue kirke i Viborg, mens han levede, har udmærket sig hos Eder ved sine mange dyder. Efter hans død har den underfulde Gud i sin helligdomN i kraft af Kjelds fortjenester uafladeligt udvirket såre mange undere, så undernes jærtegn efter hans bortgang uden nogen som helst tvivl aflægger vidnesbyrd om, hvorledes hans levned formede sig. Men omend der er tilstillet os en anmodning om, at vi skulde lade fornævnte Kjelds amindelse højtideligt indskrive i helgenfortegnelsen, pålægger vi dig dog ved apostolisk brev, eftersom der ikke til fulde er skabt en urokkelig klarhed om sandheden i denne sag, at du, efter at have tilkaldt dine lydbisper og renlivede mænd, især dem, som siges at have kendskab til hans liv og vandel, med årvågen omhu skal foranstalte en undersøgelse med vidnesbyrd og erklæringer fra dem, der har kendt ham, om hans gerninger og om de undere, ved hvilken han siges at stråle efter sin død; og, hvis det synes dig passende og agtværdigt, skal du kanonisere hans amindelse og med apostolisk myndighed erklære, at den i fremtiden skal højtideligholdes som en hellig mands. Givet i Lateranet den 9. juni i vort første pontifikatsår.