forrige næste

Tekst efter a:

Ego T., dei gratia ecclesiæ sanctæ Mariæ Wibergensis dictus præpositus, uobis fratribus eiusdem loci canonicis et uestris successoribus in perpetuum.

Ob diuturnam quidem temporum uetustatem multa solent de mortalium labi memoria. Inde per industriam sacram iam consueuit ecclesia excellentiora dona, quæ uel in ornatum templi uel in usum ibidem in dei seruitio degentium a maioribus offeruntur, scripto commendare, præsertim ne ea, quæ piæ deuotionis bono inchoata sunt studio, ignorantia aliqua aut malignitatis liceat zelo deprauari. Hinc est quod psalmista ait: Canta mandatum patribus nostris nota facere ea filiis suis etcetera, ne habita errandi occasione noui successores suorum statuta præuaricarent antecessorum. Hoc frater Bunfridus præcauere cupiens, cum se et sua offerret domino, scripto quidem notare curauit non tantum singula cunctorum, sed quædam singulorum, qualiter uidelicet inde uobis quasi quoddam caritatis ferculum et egenis miscericordiæe munusculum in sui reliquisset memoriam. Quadra- ginta enim marcis argenti infra ciuitatis huius ambitum sex mercatus est prædia, quorum quatuor in parochia sancti Botulfi sunt suis locis constituta, quintum uero est infra terminos sanctæ trinitatis. Hæc autem uobis in usum hoc modo a præfato uiro sunt deputata, quatenus ex eorum redditibus, marca uidelicet argenti et dimidia, annuatim in festo sancti Martini ipso uiuente, post obitum uero eius in anniuersario refectioni uestræ de albo pane et medone cum p< . . . . > conditis exhibeatur apparatus. Sextum uero est apud sanctum Willehadum, cuius quantuluscunque fuerit redditus pauperibus est eodem tempore erogandus. < . . . . . > Præterea cappam pretiosam, 12 marcis argenti comparatam, eximio in tota sui extremitate circumductam aurificio, floribus item et gemmis, draconibus cum ferarum figuris in superficie undique ex eodem insertis metallo notabilem, ad summas solemnitates celebrandas super addidit, hac determinatione cum communi et omnium uestrum consensu facta, ne liceat eam extra claustri terminum in alicuius transire obsequium. Quisquis autem hoc nostri priuilegii institutum uestra communi, fratres, conniuentia confirmatum cassare uel infringere præsumpserit, in obitu exiet condemnatus, et diabolus stet a dextris eius. Sit pars eius cum Dathan et Abiron. Ardeat in inferno inremediabiliter cum Pilato et Iuda. traditore domini. Fiat, Amen.

23 nostris nota facere] n. n. f. a, men cf. citatapparat. 28 sui] rettet fra suam a.

7 p] herefter lakune i a, afsluttet med et forkortelsestegn for us. 9 erogandus] herefter angivet lakune i a.

22-23: Cf. Psal. 77, 5: .... quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis, (6) ut cognoscat generatio altera... .

18: Cf. Eccli. 45,22: qui erant cum Dathan et Abiron...

Jeg Tyge, af Guds nåde kaldet provst ved St. Marie kirke i Viborg, til Eder, brødre kanniker ved samme stiftelse og Eders efterfølgere, helse i al evighed.

Er en lang tid gået, plejer det at have til følge, at erindringen om mange forhold går de dødelige af minde. Af den grund har kirken nu i sin hellige gerning for vane i skriftlig form at nedfælde de mere fremragende gaver, som ofres af forfædre enten til udsmykning af kirken eller til brug for dem, der bor sammesteds og gør tjeneste for Gud, især for at ikke det, som er påbegyndt i god iver for fromheden, skal blive fordrejet ved uvidenhed eller af ondsindede bestræbelser. Derfor siger psalmisten: Forkynd den befaling for vore fædre at gøre det bekendt for deres sønner o.s.v., for at ikke senere efterfølgere ved at have mulighed for at fejle skulde overtræde deres forgængeres bestemmelser. Idet broder Bunfred ønskede at forebygge dette, da han gav sig selv og sit til Herren, sørgede han jo ikke blot for skriftligt at optegne alle enkelte gaver, men også noget om hver enkelt gave, nemlig hvad han derved til sin ihukommelse havde efterladt Eder som en kærlig anretning og til de fattige som en lille barmhjertighedens gave. Thi for 40 mark sølv købte han seks grundstykker inden for denne stads område, af hvilke fire har deres beliggenhed i St. Botulfs sogn, men det femte ligger inden for St. Trinitatis sognegrænser. Men dette er af den fornævnte mand henlagt til brug for Eder på den måde, at der af deres afgift, nemlig halvanden mark sølv, hvert år på St. Mortens dag, mens han lever - men efter hans død på dagen for hans årtid - til Eders vederkvægelse skal bydes på en anretning med hvidt brød og mjød, brygget med ..... Men det sjette grundstykke ligger ved St. Villehad, og dets afgift - hvor ringe den end måtte være - skal samtidig udbetales til de fattige....... Desuden lagde han en kostelig kappe til, erhvervet for 12 mark sølv, langs hele dens yderste bort indrammet af fineste guldarbejde, og endvidere bemærkelsesværdig ved blomster og ædelstene, ved drager samt ved billeder af vilde dyr i samme metal, der er indlagt overalt på stoffets overflade, til anvendelse under de store højtider, idet der efter fælles og Eders alles samtykke er truffet den bestemmelse, at det ikke skal være tilladt, at den kommer uden for klostrets område for at være nogen til tjeneste. Men enhver, der drister sig til at kassere eller bryde dette vort formulerede privilegium, der er bekræftet ved Eders fælles tilslutning, brødre, han skal gå i døden som fordømt, og djævelen skal stå ved hans højre side. Hans lod skal være som Dathan og Abirons. Lad ham uhjælpeligt brænde i helvede sammen med Pilatus og Judas, som forrådte Herren. Lad det ske, amen.