Stefan, kaldet abbed i Ste.-Geneviève, til sin såre kære og elskede broder og ven Peder, hilsen og oprigtig kærlighed, hvad enten de nidsk indstillede bryder sig om det eller ej.

Jeg er bedrøvet over dig, min elskelige broder, såre bedrøvet over Jonatans kærlighed, fordi du på grundlag af et falsk og løst forlydende er blevet oprørt og har udtalt dig, skønt vi ud fra din tidligere vandel har tillid til din vise dømmekraft, din faste sindsstyrke, din grundfæstede retfærdighedsfølelse, dit betænksomme mådehold. Sikkert forankret i denne firdelte enhedN som en ubevægelig søjle og ikke som et rør, der svajer for vinden, burde du hverken lytte til smigrernes lokketoner, bagvaskernes tisken eller smædernes løgnagtige og underfundige ord. Mange gange har du, når du synger salmer og beder, i dit hjertes lønkammer sagt til Herren, at han skulde befri din sjæl fra de ondsindede læber og fra den falske tungeN, og se, den tredie tungeN, som bringer brødrene i oprør, har næsten fjernet din broderlige samdrægtigheds lysN fra sit stade, og den mund, som løj, og som ikke var bange for at dræbe hans sjælN, har ved en yderst ondartet bagvaskelse rejst anklageN mod de uskyldige og enfoldige brødre, som elsker dig uden svig, som mindes dig uden nag, og som taler om dig uden misundelse. Med så stor en omhu som muligt har jeg både i kapitlet og uden for kapitlet under påberåbelse af lydighedspligten anstillet undersøgelse angående dette ondsindede, blasfemiske, nedrige og svigefulde ord, men jeg fandt hverken ophavsmanden til det eller en, der kendte det eller fortalte om det, da både alle, der undrede sig, nægtede, og de, der nægtede, undrede sig. Jeg har ligeledes med den myndighed, der er givet mig over dem, forbudt, at de bruger tunger, som er vådeN, til noget sådant, for at de ikke skal såre dit milde sind med løs snak, fremkalde din vrede ved forfængelig tale og ved sladder ødelægge eller tilintetgøre vort og tillige dit håb om et udbytte af blomstringen. Forvisset om deres uplettethed og om den kærlighed, som de uden hykleri bevarer for dig, forsikrer jeg dig om, at de hverken har sagt det, som ondsindet er blevet fortalt dig, eller til nogen tid vil foretage sig eller sige noget, som vil såre dig. Jeg, som på en måde er din foresatte, beder dig ved den kirkes moderlige favn, i hvilken du i ord og skrift har aflagt dit munkeløfte, ved jomfruen Genevièves fortjenester, hvem du inderligt har elsket og elsker, ved det broderlige og hellige fællesskabsliv, ved min kærlighed - jeg, som oprigtigt elsker dig - om, hvis der ellers er nogen erindring hos dig om den, at denne anfægtelse må blive fjernet fra dit sind, fra din tunge, fra din hånd, så der hverken bliver mindelser tilbage om den hos dig, og at du ikke tillader, at en lignende forstyrrelse atter flammer op ved falskelige påvirkninger.

Jeg takker dig - og alle og enhver af brødrene takker dig - for dine tilsendte gaver. Ved Guds nåde mod os og vore brødre bliver alt til lykke for os, eftersom vi har overflod af fornødenheder, og det åndelige som følge af brødrenes fromme og hellige livsvandel svarer til det timelige. Brødrenes antal forøges, bygningerne fornys, besiddelserne mangedobles, og, hvad der er mere værdifuldt, freden og roen blandt brødrene under iagttagelse af ordenstugten og den fromme kappestrid med hensyn til udøvelsen af tjenesten for Gud, beviser både over for Gud deres inderligt dybe indsigt og begrunder hos folket deres dybt forankrede ry. Idet vi stoler på den Gud, som sørger for, at vi har overflod ud over detN, som vi beder om og forstår, har vi begyndt på at forny taget på vor kirke, der var gennemfugtig på grund af utæthed, åben for vejr og vind, medtaget af ælde. Vi anskaffer nyt træværk til at legge oven på murværket som underlag for blytaget. Vi fornyr også murværket, idet vi støtter det med piller af tilskåret og poleret udenlandsk marmor, Gud, som har indgivet mig og vore brødre planen til arbejdet, magter at fremskaffe de nødvendige midler til værket.