Stefan af Ste.-Geneviève til den ærværdige herre og fader Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, hilsen. Vore herrer og venner, som vi ikke formår at se, sender vi hyppigt en tanke, vi nærer en glødende kærlighed til dem, vi følger dem med længsel, vi ærer dem i lydighed. Blandt andre og frem for noget andet indretter den respekt, der er knyttet til Eders navn, en skueplads for os, i hvis skygge vi både opnår kølighed og yder bifald til det, vi ser. Ryet fortæller om Eders person, personen låner styrke til ryet, hint ved, at en ret bedømmelse ikke lyver om gerningerne, dette ved, at den med hensyn til sæder måler med den rette skæppe. Og vi siger ikke dette, for at vi vil gyde en synders olieN på Eders hoved, som er salvet med den hellige olie, vi, som efter vort livsmål nidkært skal søge dyderne og ikke føre hyklerisk tale om dyderne.

Vi har engang til fordel for vor såre kære broder Peder, Eders klerk og søn, fremført vore bønner for Eder, hvilke vi ændrer til taksigelser, eftersom I, som vi har hørt, har hædret og bebyrdet ham med opgaver på en sådan måde, at hæderen ikke skal komme til at mangle som en følge af byrden og byrden føre til fremgang som en følge af hæderen. Må Gud øge sin nåde mod ham og også øge Eders nåde, så at han, når han har opnået nåde på nåde, både tjener Gud under sine gudstjenstlige handlinger og er Eder til behag i Eders tjeneste.

Det, som følger, skal siges på en let måde og må ikke fremkalde vrede, men appellere til Eders medfølelse. Da Eders forfædre, der i kødet endnu holdt fast ved den hedenske ritus og overtro, angreb Gallien, indtog de ved deres arms kraft og ved deres kræfters styrke stæder, borge og andre befæstninger, de hærgede landskaber, landsbyer og marker, nogle mennesker bortførte de som krigsbytte og til fangenskab, andre gennemborede de med sværdets odN, og de jævnede hellige stiftelser med jorden ved brand og ødelæggelse. De afbrændte blandt andet, hvad vi ikke kan og ikke bør berette uden at sukke og klage, apostlene Peters og Paulus' kirke ved en usalig ildebrand, i hvilken kirke den hellige jomfru Geneviève rent legemligt hviler, og som var opført med kongelig hjælp og støtte og var smykket og beklædt med mosaik indvendig og udvendig, hvad resterne endnu aflægger vidnesbyrd om, og de skånede hverken den hellige stiftelse eller viste ærbødighed for den hellige jomfru og de andre helgener, som hviler der. Omsider blev den gamle vildskab ved Guds nåde mildnet og ændret gennem den kristne sagtmodighed, og kulden fra nord blev optøet ved troens varme, og den erkendte sin skaber efter at have forkastet afgudsbillederne; og nordmænd og danskere, gen fødte i Kristus, sidder stadig inde med, bebor og dyrker for sig og deres efterkommere den del af Gallien, som efter navnet på norden kaldes Normandiet. Under denne forfølgelse blev murene i vor kirke medtaget af brand og ødelagt og truer på grund af den store ælde og brøstfældighed med at styrte sammen, og de sukker efter at blive afstivet med piller og venter på at blive dækket til med tag. Træværk er blevet anskaffet til at lægge oven på de istandsatte mure som underlag for blypladerne. Vi håber i Herren, eftersom Han, som har påbegyndt, vil fuldføreN at skabe det nødvendige grundlagN og fremskaffe de nødvendige midlerN, Han, som aldrig forlader sine tjenere, der håber på ham. Og da vi som følge af et så stort og byrdefuldt arbejde tvinges til at tigge om fremmedes gaver, tager vi vor tilflugt til Eders gavmildhed, for at I, som af og til plejer at købe romersk bly, både kan vise os et veldædigt sind og række os en hjælpende hånd ved også at være med til at købe engelsk bly. Kirkerne bliver utætte ved det førstnævnte, tækkes af det sidstnævnte; det er to uforligelige forretninger, da modtageren ofte må føle sorg ved den ene, mens den veldædige giver altid gør sig fortjent ved den sidstnævnte. Det første betales altid med omstridt guldN, det sidste erhverves ved betaling i fromme bønner.

Vi har sendt vor broder Gaufridus, nærværende brevviser, for at han både med klogskab kan fuldføre vor befaling og i troskab føre en udenforståendes velgerning med sig tilbage.