Stefan af Ste.-Geneviève til sin ærværdige broder og såre kære ven Vilhelm, abbed af Paraclitus, som bliver gammel sammen med ham, hilsen og glædernes fylde i tidens fylde.

Vi priser fortiden, men vi nyder dog vore egne årN. Digterisk er det, ikke profetisk, hvad vi siger, men dog sandt. Vore fædre er som i tid så også med hensyn til myndighed og tro gået forud ad Herrens vej. Vi følger dem som Hylas fulgte Herkules i ulige afstandN. Moses gav jøderne, Numa Pompilius romerne, Phoronæus grækerne, Trimegistus ægypterne og Guds søn gav de kristne forskrifter for deres livN. Da Augustin ligesom samaritanerens krovært tjener Ham, har han i omsorg for os, i troskab og i visdom givet os de to penningeN, som han havde modtaget af Ham, nemlig troslærens ord og livsmønstret, og han vil få sin løn, når samaritaneren vender tilbage. Gid vi, der i denne livets kamp har slidt og stræbt og strider og stræber sammen med Eder i forskellige kirker, ikke kæmper som een, der slår et forgæves slag i luften, og at vi ikke så at sige jager i det uvisse. Uden vished om Eders stilling underretter vi Eder om vores, idet vi ved, at I er rede til at være glade med de glade og græde med de grædendeN. Ved Guds nåde står alt lykkeligt til hos os og brødrene, der er ingen modgang, og satan påtræffes ikkeN, da de samdrægtigt i største ro og fred bor i Herrens husN og i ydmyghed indbyrdes alene kappes om at overgå hinanden i bestræbelsen for at tjene Herren. Det timelige tilgodeser det åndelige. Efter at rummelige og kostelige værksteder for munkene og bygninger i landsbyerne for bønder - hvilke kappes med byernes både i rummelighed og udseende - næsten er fuldendt, sætter vi vor omsorg og omhu ind på at forny og udbedre de gamle mure i kirken, der er skørnet af ældre og ildebrand, og som truer med at falde sammen og blive til en ruinhob. Vi har også anskaffet nyt træværk til tagets reparation, hvilket skal lægges oven på murene og udgøre underlaget for blypladerne. Thi vi forventer, om Gud vil, at dække kirken til med dette materiale, idet vi ikke agter på betydningen af det profetiske bly, at det siges at sidde på syndenN, men på vor basilikas tarv og skønhed. Vi søger materialet, ikke symbolikken i dette metal. Og eftersom vi ikke er i stand til at gennemføre en så svær opgave og et så stort arbejde, nødes vi til at tigge om en skærv fra vore venner, ved hvis hjælp og bistand vi kan afhjælpe vor uformuenhed. Jeg, som måske er besværlig og pågående, soner brevets vidtløftighed med en kort sætning: Hvis du har nogen mulighed for det, så hjælp os.