Til Omer, biskop af Ribe.

Fire ting er der, som enten bringer nye venskaber i stand eller giver næring til gamle: indbyrdes samtaler, gensidige tjenester, hyppig brevveksling og ry for dyder, der er i overensstemmelse med det sande. I medfør af det sidste gode omfavner vi i tankerne Eders skikkelse, som vi ikke har gjort os fortjent til at se med øjnene, idet vi bifalder det ry, som både forkynder Eders gavmildhed og roser Eders tro. Sandheden har I lært i skolen, dyden i præstedømmet, men hverken det sande uden dyd i den førstnævnte skole eller dyden uden det sande i sidstnævnte præstedømme. Idet vi på grund af dette stoler på Eders velvilje snarere end på vore fortjenester, anbefaler vi vor såre kære broder og kannik Gaufridus, nærværende brevviser, til Eders velvilje, han, hvem vi har udsendt med henblik på vor kirkes anliggender, for at I med henblik på Gud og vor kærlighed både kan styrke ham med råd og yde ham beskyttelse i de forhold, hvor han måtte have det behov. Gud vil lønne Eder, Han, som giver dem, der tager imod en retfærdig i den retfærdiges navn, en retfærdigs lønN, og som lægger et godt, presset, rystet og topfuldt mål i Eders skødN til gengæld for barmhjertighedens fromme gerninger.