Broder Stefan, kaldet abbed i Ste.-Geneviève, og hele samme klosters ydmyge konvent til Knud, den velbyrdige mand fra Danmark med konger som aner og forfædre, helse i frelsens ophavsmand.

Det sømmer sig i særlig grad for berømmelige mænd og for dem, som udleder deres oprindelse fra kongeligt blod, at eftersom de er stormægtige af slægt, bør de i lige måde være storslåede i gavmildhed. Og da gavmildheden skal udvides til kirkerne, skal de, som har overflod af midler, både for deres egen frelse og for de afdødes og især for deres forældres og slægtninges sjælefrelse og sjælero besøge fromme stiftelser, underholde fattige, uddele fromme gaver og over for Gud gøre sig fortjent til nåde og hos mennesker til gunst. Eders kødelige broder, Valdemar, en yngling af god karakter, hvis minde er til velsignelse, og som i dyder svarede til sin kongelige æt, har såvel opgivet ånden til Gud hos os som overgivet legemet til gravlæggelse iblandt os. Han er og vil som en af vore til evig tid være delagtig i vore bønner og åndelige fortjenester, idet han på dommens dag skal opstå sammen med den hellige jomfru Geneviève og modtage den sidste velsignende dom sammen med dem, som skal stå ved den højre side sammen med hende. Og eftersom vi har påbegyndt en fornyelse af murene i den kirke, i hvilken han hviler, da murene endnu er hærget af den gamle brand, som Eders forfædre, der på det tidspunkt endnu var hedninge, påsatte, og sidenhen i høj grad er blevet medtaget af tidens tand, og eftersom det er vor hensigt at dække kirkens tag med nyt træværk og med blyplader, fremsender vi vore bønner til Eder, velbyrdige mand, gående ud på, at I gennem nærværende brevviser Gaufridus, vor kannik, sender os et bidrag til indkøb af bly, for hvilket både Eders gavmildhed kan blive belønnet af Gud og Eders slægts ry blive priset af mennesker og Eders broders evindelige minde højtideligt og hyppigt ihukommes af os.