Tekst efter a:
Absalon, dei gratia Lundensis archiepiscopus, apostolice sedis legatus, Suethiæ primas, dilecto filio suo Wageno, eadem gratia abbati in Loco Dei, et successoribus suis in perpetuum.
Cum in eo loco et offitio nos constituerit diuina miseratio, ut omnium ecclesiarum et ecclesiasticarum personarum per prouinciam nostram studiose curam gerere et eorum paci et quieti prospicere teneamur, quodam tamen speciali iure illis debitores sumus, quos religiosioris uitæ commendat habitus et professio, ne in pacis aut quietis eorum turbationem attemptatio malitiosa preualeat. Eapropter, dilecte in Christo fili, iustis peticionibus tuis facilem annuimus assensum, quibus postulasti confirmari tibi et successoribus tuis collatas cenobio uestro possessiones a domino Radulpho, Ripensi episcopo, fundatore loci uestri, et a successoribus eius uidelicet domino Stephano et domino Omero, qui post incendium claustri uestri et exustionem priuilegiorum domini apostolici et confirmationum predecessoris nostri, domini Eschilli, Lundensis archiepiscopi, ut omnino perfectas et ratas faceret predecessorum suorum donationes, omnes possessiones ab eis collatas secundum ius et consuetudinem Danorum in presentia nostra scotauit. Nos quoque quieti tue successorumque tuorum consulere et prouidere attentius cupientes, cenobium uestrum et omnes ei attinentes possessiones sub patrocinio beati Petri apostolorum principis et sedis apostolicæ, cuius legatione fungimur, suscipimus, confirmantes et communientes literis presentis sigilli nostri impressione subnotatis claustro uestro omnes donationes episcoporum predictorum, scilicet quicquid pertinebat episcopatui Ripensi in parochia de Løgum et Seem, quo primum conuentus de Heriuado aduenit, cuius loci donationem rationabiliter factam uobis quoque multis priuilegiis ante incendium claustri uestri confirmatam auctoritate nobis collata confirmamus. Sed et omnes alias possessiones mo- nasterio uestro pertinentes, quascunque in presentiarum possidetis uel iusto titulo denuo possessuri estis, siue largitione principum, siue donatione aliorum fidelium aut coemptione seu quocunque iusto titulo in uillis, in prediis, in siluis, in pratis, in molendinis, in piscaturis, et quod habetis in Gininggarth ex donatione uenerandi fratris domini Omeri, Ripensis episcopi, ecclesiam quoque de Løgum et redemptionem decimarum de Løgumherret, et quantum episcopatui Ripensi <attinet> de Grammeherret et de Raffnstorp herret, qua a prenominatis episcopis condonati estis, uobis inconcusse possidendas in perpetuum corroboramus. Statuentes quoque, ut intra claustrum uestrum et grangias et curtes, pacis summa tranquillitas ab omnibus inuiolabiliter obseruetur, ut nullus infra terminos predictorum locorum ditionis uestre, in alium insurgere aut manus uiolentas in quempiam iniicere aut aliquid inde iniuste siue per uiolentiam detrahere, quacunque occasione presumat.
Si qua igitur ecclesiastica secularisue persona hanc nostre confirmationis sententiam uiolare uel temerare attemptauerit, et si non secundo tertioue commonita condigna satisfactione resipuerit, auctoritate dei omnipotentis et beate genetricis dei Marie et beatorum apostolorum Petri et Pauli omniumque sanctorum sedis quoque Romane, cuius legatione fungimur, et nostra anathemati et damnationi perpetue subiaceat et a perceptione corporis et sanguinis domini nostri Iesu Christi et ab omnium fidelium communione alienus existat. Seruantibus autem ad uos et uestros et loca uestra pacem et concordiam et custodientibus confirmationis huius contenta pax uera Christus Ihesus in requie sempiterna donetur et conseruetur. Amen.
7 <attinet>] mgl. a, men cf. nr. 163.
Absalon, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, det apostoliske sædes legat, Sveriges primas, til sin elskede søn Vagn, af samme nåde abbed i Løgum, og hans efterfølgere helse i al evighed.
Skønt Gud i sin miskundhed har stillet os på en plads og givet os et embede, der forpligter os til med iver at drage omsorg for alle kirker og gejstlige personer i vor kirkeprovins og sørge for deres fred og ro, er vi dog især forpligtet til dette i forholdet til dem, som udmærkes ved klosterdragt og klosterløfte, for at ikke slette mennesker skal gøre ondsindet forsøg på at blive herrer over deres fred og ro. Af den grund, elskede søn i Kristus, giver vi gerne vort samtykke til din berettigede anmodning, i hvilken du har andraget om, at de besiddelser måtte blive stadfæstet for dig og dine efterfølgere, der blev overdraget Eders kloster af grundlæggeren af Eders stiftelse, herr biskop Radulf af Ribe, og af hans efterfølgere, nemlig af herr Stefan og af herr Omer, han, som efter at Eders kloster og pavens privilegier og stadfæstelser ne, udstedt af vor forgænger herr Eskil, ærkebiskop af Lund, var fortæret af luer, i vor nærværelse i overensstemmelse med de Danskes ret og sædvane har givet skøde på alle de besiddelser, der var overdraget af disse, for i enhver henseende at gøre sine forgængeres gaver fuldkomne og gyldige. Idet også vi agtpågivende og fremsynet ønsker at sørge for din og dine efterfølgeres ro, tager vi Eders kloster og alle de besiddelser, der tilhører det, under apostelfyrsten St. Peters og det apostoliske sædes værn, hvis legat vi er, idet vi med nærværende brev, beseglet med dette vort vedhængte segl, stadfæster og bestyrker alle de fornævnte bispers gaver til Eders kloster, nemlig alt, hvad der tilhørte Ribe bispedømme i (Nørre-) Løgum sogn, og i Seem, hvortil klostersamfundet først kom fra Herrevad; og dette sted, der blev skænket på gyldig vis og også, inden Eders kloster brændte, blev stadfæstet for Eder ved mange privilegier, stadfæster vi med den myndighed, der er os overdraget. Men vi bestyrker også for Eder alle de andre besiddelser, der hører til Eders kloster, og som I for øjeblikket besidder eller herefter lovligt kommer i besiddelse af enten ved fyrsters gavmildhed, ved gaver fra andre troende eller ved køb eller på en hvilken som helst anden lovlig måde, (nemlig) i landsbyer, særjorder, skove, enge, møller, fiskevande, samt hvad I har i Gininggarth som gave fra vor ærværdige broder herr Omer, biskop af Ribe, endvidere kirken i (Nørre-) Løgum og tiendeafløsningen af Lø herred, og hvad der tilkommer Ribe bispedømme af Gram herred og Rangstrup herred, som I har fået som gave af fornævnte bisper, at besidde uformindsket til evig tid. Vi fastsætter også, at fred og ro i videste udstrækning ubrydeligt skal iagttages af alle inden for Eders kloster og ladegårde og gårde, således at ingen inden for de fornævnte steder, hvor I råder, må driste sig til ved nogen foranledning at udstøde trusler eller lægge voldelig hånd på nogen eller uretmæssigt eller med vold fjerne noget derfra. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke eller antaste denne vor udtrykkelige stadfæstelse, skal han evindeligt være underkastet anathema og være dømt til evig fortabelse i kraft af den myndighed, vi har fra Gud den almægtige, fra St. Maria, Guds moder, fra apostlene St. Peter og St. Paulus, fra alle helgener, og også i kraft af det romerske sædes myndighed - hvis legat vi er - og vor egen myndighed; og medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet angrer og gør en passende bod, skal han være udelukket fra at modtage vor herre Jesu Kristi legeme og blod og fra hele de troendes samfund. Men Jesus Kristus, den sande fred, skal evindeligt hvile over, gives til og bevares for dem, der bevarer en samdrægtig fred med Eder og med dem og det, der hører Eder til, og som værner om det, der er indholdet i denne stadfæstelse. Amen.
Ærkebiskop Absalons stadfæstelse må være samtidig med biskop Omers brev, cf. nr. 163.