a:
Wdi thi helliig trefoldiighedis naffnn. Ephterdi ther pleye komme møgenn ephtertalle om, huis menniskenn giøre, vdenn thi haffue derpaa dannemenndis vinnde och breffue, tha skulle uerre vitterligt bod[e] for alle nuleffuer och thieris ephterkommer/, at ieg Bodill Hemmingsdother, prouist Ingemars moder, haffuer nu indgiffuitt mig mett all mynn eyndom udi s. Peders closter y Nestuid ther at bliffue all mynn liiffs thiid enn thienerinnde mett sliig uelgierninng, mig ther skall beuisis, at ieg dagligenn till mynn føde skall haffue udaff althinng saa møgitt som trei brødre, till mynn kleder aarliigenn alle nøy huide lambskinnd om vaaren affthagen, enn nøy kiortell, tho nøy serke, enn vile och skindkiortell huer annditt aar, och skulle baade kiortell och vile uerre persbrunatisk farffue aff gott klede, skulle ieg och huer aar haffue tho par natt tøffell, och dagliig saa mannge ieg behoff giøris. Skulle ieg och haffue aarligen en nøy sløyr, enn guod dynne och hoffuitt pude och itt par lagenn, och naar ieg faaer thet nøytt, thaa skall mynn piige haffue huis aff myne gamle kleder hinnder kannd uerre brugliig. Huis gaarde ieg haffuer giffuit forschreuene s. Peders closters tiill mynn siels saliighet er thiisse ephterschreuene: Wdi Laaland aff min gaard, som kaldis Hildested ix ører och en iord och skou, som ther tiilliiger, vdi Merrethue fem iorde och skou ther tilligenndis, enn gaard udi Borkse mett all boeskaff, huis iord skiilder aarliigenn xx skilling och saa møgenn skou, udi Iarandall en iord sex skilling, vdi Biarknesz enn eyndom viii skilling och møgitt stor skou, vdi Enngelbølle enn iord mett synn skou giffuer aarligenn v øre, vdi Rinngsebølle en xi skilling, vdi Euiu<b>u enn iiii skilling, udi Rødby enn v skilling, vdi Østofft enn gaardt, aff huilkenn giffuis aarligen iii skilling och skou ther tiill. Haffuer ieg och giffuitt ind mett mig udi forschreuene gaardt hues, som kallis Leyglenng, och altt, huis aff gammell thiidt thiilligitt haffuer, som mig er aff rett arffue tilfaldenn ephter mynn sønn Niels och mynne part udi enn skou som kaldis Torp. Ithem en gaard udi Nebell mett skou ther thilliger. Ter tiill alle mynne boskaffs och anndre mynne kleder ieg haffuer. Vdi Sielannd enn gaard udi Halsted mett all synn tilliigelss tiil huilken att halffparthen aff thenn iord, som ligger tiill bøyenn tilhøre och halffskouenn. Paa thette forschreuene for huis ephtertalle ther kunnde komme ephter y framthiidenn haffuer ieg P. biskop udi Roskilld aff guds naade laditt hennge mitt signett her nedenn for mett Nestuids Closters inndsegell. Actum thenn 12 aprilis paa forschreuen closters capitell vnnder abith Olao och prier Trugels mett menigbrøders sambtøke, och ther som nogenn røger thenne confirmats eller udi naagenn maade thenn att forkrennke siig forthager, thaa skall thenn samme aff thenn macht vor herre Christus haffuer giffuitt af verre it forbanndit menniske end til saa lennge hannd rether och beeder siig och udi alle ord och artikle som thette breff inndholder giøre forschreuene Bodill Hemmingsdaathere vilge. Amen.
Reg.:
Botildis filia Hemmingi mater Ingimari prepositi prebendaria nostra nobis contulit redditum ix orarum in Hildistada. et unius solidi cum silua sibi attinente. Item in Merethueth. v solidorum. et tantum silue. Mansionem in Borchsiø. cuius terra annvatim soluit xx solidos. et tantumdem silue. Item in Iarandaleph vi solidos. Item in Biarchnes virii solidos. et multo amplius silue Item in Engebøli .v. orarum cum silua que dicitur Withahagi. Item in Rinchsabøli xi solidos. Item in Effwiby. iiii solidos. Item in Røtby v solidos. Item in Østofftæ fundum dantem iiii solidos cum silua † in pratis uillarum que uocatur Lyglingi et Priscim † et partem suam in silua que dicitur Torp. Mansionem in Nubili cum siluis. Item in Selandia mansionem unam in Holstada cui dimidius mansus terre attinet et tantumdem silue. per omnes eiusdem uille terminos absque defectu. Caret dato.
10-11 Euiu<b>u] Euiulu a.
5-6 misforståelse af registrator, cf. nr. 186 og den danske oversættelse ovf.
1. Oversættelse til dansk i rigsarkivet (16. årh.).
I den hellige treenigheds navn.
Eftersom der plejer at komme mange forvanskninger ud af det, menneskene foretager sig, medmindre de har gode mænds vidnesbyrd og breve derom, da skal det være vitterligt både for alle nulevende og efterkommende, at jeg Bodil Hemmingsdatter, moder til provst Ingemar, nu har indgivet mig med alt mit gods i St. Peders kloster i Næstved for der hele min livstid at være en tjenerinde, idet en sådan velgerning skal vises mig der, at jeg daglig af alting skal have lige så meget som tre brødre til mit underhold; til min beklædning skal jeg årligt have nye hvide lammeskind, alle flåede om foråret, en ny kjortel, to nye særke, en vile og en skindskjorte hvert andet år, og både kjortel og vile skal være af godt klæde i persbrunatisk farve; jeg skal også hvert år have to par tøfler til natbrug og så mange til om dagen, som jeg har behov for. Jeg skal også årligt have et nyt slør, en god dyne og en hovedpude og et par lagener; og når jeg får det nye, skal min pige have, hvad hun kan bruge af mine gamle klæder. Disse efterfølgende gårde er dem, jeg har givet fornævnte St. Peders kloster for min sjæls saligheds skyld: På Lolland ni øre og en (ørtug i afgift) af min gård, som kaldes Hillested, og skoven, der ligger dertil; i Maglemer fem (ørtug i afgift) og skoven, som ligger dertil; en gård i Bursø med alt løsøre, af hvis jord der årligt skyldes 20 ørtug, med den dertil svarende skov; i Errindlev en (afgift) på seks ørtug, i Bjernæs en besiddelse til otte ørtug og en meget betydelig skov; i Engebølle en årlig (afgift) på fem øre med en skov; i Ringsebølle en (afgift) på 11 ørtug, i Ejeby en (afgift) på fire ørtug, i Rødby en (afgift) på fem ørtug, i Østofte en gård, af hvilken der årligt gives fire ørtug, og skov dertil. Jeg har også indgivet mig med det i for skrevne gård, som kaldes Leyglenng , og sammen med alt det, som fra gammel tid har ligget dertil, som er tilfaldet mig som ret arv efter min søn Niels, og sammen med min lod i en skov, som kaldes Torp. Fremdeles en gård i Nybølle med den skov, som ligger dertil. Dertil alt mit løsøre og mine andre klæder, som jeg har. På Sjælland en gård i Holsted med hele dens tilliggende, til hvilken hører halvdelen af den jord, som ligger til byen, og halvdelen af skoven. For at der i fremtiden ikke skal kunne opstå trætte angående dette fornævnte gods, har jeg Peder, af Guds nåde biskop af Roskilde, ladet mit segl hænge her nedenunder tillige med Næstved klosters segl. Handlet den 12. april i fornævnte klosters kapitel under abbed Oluf og prior Troels med de menige brødres samtykke; og hvis nogen anfægter denne stadfæstelse eller drister sig til at krænke den på nogen måde, da skal samme i kraft af den myndighed, vor herre Kristus har givet, være et forbandet menneske, indtil han retter og bedrer sig og opfylder fornævnte Bodil Hemmingsdatters vilje i alle ord og artikler, som dette brev indeholder. Amen.
2. Registratur i Næstved St. Petri klosters registratur (1528).
Bodil, datter af Hemming, moder til provst Ingemar, vor indgivne lægsøster, overdrog os en afgift på ni øre i Hillested og en ørtug tillige med dertil hørende skov. Fremdeles i Maglemer fem ørtug og lige så meget skov. Hovgården i Bursø, hvis jord årlig yder 20 ørtug, og lige så meget skov. Fremdeles i Errindlev seks ørtug. Fremdeles i Bjernæs otte ørtug og meget mere derudover i skov. Fremdeles i Engebølle fem øre tillige med den skov, som kaldes Vedhave. Fremdeles i Ringsebølle 11 ørtug. Fremdeles i Ejeby fire ørtug. Fremdeles i Rødby fem ørtug. Fremdeles i Østofte en toft, der giver fire ørtug, tillige med en skov † i landsbyengene, hvilken skov kaldes Lyglingi og Priscim †, og sin lod i den skov, som kaldes Torp. En hovgård i Holsted, hvortil der hører et halvt bol jord og lige så meget i skov over hele samme landsbys område uden brist (i denne andel). Mangler datum.
Det kan ikke afgøres, om det er Peder Sunesen, biskop af Roskilde 1192-1214, eller hans efterfølger Peder Jakobsen, biskop 1214-1225, der har beseglet brevet.