Cølestin, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Ansgar, abbed, og til det menige konvent i Ringsted og til nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.

Så ofte man beder os om, hvad der vides at stemme overens med tro og agtværdighed, bør vi med glæde bevilge det og yde en hertil svarende støtte til de bedendes bønner. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender, tager Eders kloster, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme stiftelse med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de ved Guds nåde i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, urokket og uantastet forblive i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Vor Frues skud af to dele af Sjælland, som kaldes sysler, og af syndsforladelsen med offer og fromme gaver af dem, der søger St. Knuds grav, og af St. Knuds skud på Sjælland og i Halland og af St. Margretes og martyren St. Knuds offer, endvidere den frihed, der ved kongelig myndighed er givet Eder over bryder og landboer og kongens ret over bryder og landboer, der er overladt Eder af samme konge. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders kloster må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Desuden anerkender vi de gamle friheder og immuniteter og de gyldige sædvaner, der er tilstået Eders kirke og hidtil overholdt, og forordner, at de skal forblive uanfægtet til evige tider. Og vi påbyder, at krisma, den hellige olie, indvielser af altre eller kirker, ordinationer af munke eller gejstlige, der skal forfremmes til de højere grader, uden besværligheder skal meddeles Eder af stiftets biskop. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, uden klokkeringning, med sagte stemme og med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt. Ligeledes erklærer vi, at samme stiftelse uden at blive hindret af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Når du, som nu er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen sættes i spidsen der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Benedikts regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kloster eller mindske eller tilegne sig ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen. Amen. Amen.

Jeg Cølestin, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.

Jeg Albinus, biskop af Albano, har skrevet under.

Jeg Octauianus, biskop af Ostia, har skrevet under.

Jeg Johannes, biskop af Palestrina, har skrevet under.

Jeg Petrus, biskop af Porto og Sta. Rufina, har skrevet under.

Jeg Pandulfus, kardinalpresbyter af Basilica SS. Apostoli, har skrevet under.

Jeg Johannes, kardinal af S. Clemente, biskop af Viterbo og Toscanella, har skrevet under.

Jeg Johannes Felix, kardinalpresbyter af Sta. Susanna, har skrevet under.

Jeg Romanus, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, har skrevet under.

Jeg Hugo, kardinalpresbyter af S. Martino, tituli Equicii, har skrevet under.

Jeg Johannes, kardinalpresbyter af S. Stefano in Celiomonte, har skrevet under.

Jeg Cinthius, kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, har skrevet under.

Jeg Gratianus, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.

Jeg Soffredus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Via lata, har skrevet under.

Jeg Gregorius, kardinaldiakon af Sta. Maria in Portico, har skrevet under.

Jeg Bernardus, kardinaldiakon af Sta. Maria Nuova, har skrevet under.

Jeg Gregorius, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.

Jeg Lotarius, kardinaldiakon af SS. Sergio e Bacco, har skrevet under.

Jeg Nicolaus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Cosmedin, har skrevet under.

Givet i Lateranet ved Egidius', kardinaldiakon af S. Nicola in Carcere Tullianos hånd, den 26. februar, i den ellevte indiktion, år 1192N efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Cølestin 3.s andet pontifikatsår.