Tekst efter a:
Celestinus episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis Ansgario, abbati et conuentui de Ringstade, et tam præsentibus quam futuris regularem uitam professis, in perpetuum.
Quotiens a nobis petitur, quod religioni et honestati conuenire dinoscitur, animo nos decet libenti concedere et petentium desideriis congruum suffragium impartiri. Eapropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus clementer annuimus et monasterium uestrum, in quo diuino estis obsequio mancipati, sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et præsentis scripti priuilegio communimus. In primis igitur statuentes ut ordo monasticus, qui secundum deum et beati Benedicti regulam in eodem loco noscitur institutus, perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter Obseruetur. Pr<e>terea quascunque possessiones, quæcunque idem bona monasterium inpræsentiarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum, largitione regum uel principum, oblatione fidelium seu aliis iustis modis, deo propitio, poterit adipisci, firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. In quibus hæc propriis duximus exprimenda uocabulis schot sancte Mariæ de duabus partibus Selandi<æ>, quæ susle dicuntur, et de indulgentia aduenientium ad sepulchrum sancti Kanuti cum oblationibus et eleemosynis et de schot sancti Kanuti in Selandia et Halandia et de oblatione sanctæ Margaretæ et sancti Kanuti martyris, libertatem uillicorum et colonorum regia uobis authoritate concessam, ius regis uobis super uillicos et colonos ab eodem rege concessum\ Sane noualium uestrorum, quæ propriis manibus uel sumptibus colitis, siue de nutrimentis animalium uestrorum nullus a uobis decimas exigere uel extorquere præsumat. Liceat quoque uobis clericos uel laicos liberos et absolutos e seculo fugientes ad conuersionem uestram recipere et vos absque contradictione aliqua retinere. Prohibemus insuper nulli fratrum uestrorum post factam in monasterio uestro professionem fas sit sine abbatis sui licentia nisi arcioris religionis obtentu de eo discedere. Discedentem uero absque communium literarum cautione nullus audeat retinere. Libertates præterea et immunitates antiquas et rationabiles consuetudines ecclesiæ uestræ concessas et hactenus obseruatas ratas habemus, et eas perpetuis temporibus illibatas permanere sanximus. Crisma uero, oleum sanctum, consecrationes altarium seu basilicarum, ordinationes monachorum seu clericorum, qui ad sacros ordines sunt promouendi, uobis per diocæsanum episcopum sine prauitate aliqua præcipimus exhiberi. Cum autem generale interdictum terræ fuerit, liceat uobis, clausis ianuis, exclusis excommunicatis et interdictis, non pulsatis campanis, suppræssa uoce, diuina officia celebrare. Sepulturam præterea ipsius loci liberam esse dec<ern>imus, ut eorum deuotioni et extremæ uoluntati, qui se illic sepeliri deliberauerint, nisi forte excommunicati uel interdicti sint, nullus obsistat, salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus corpora mortuorum assumuntur. Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet subreptionis astutia seu uiolentia præponatur, nisi quem fratres communi consensu, uel fratrum maior pars consilii sanioris secundum dei timorem et beati Benedicti regulam prouiderint eligendum. Decernimus ergo, ut nulli omnino hominum liceat præfatum monasterium temere perturbare aut eius possessiones auferre, ablatas retinere, minuere seu quibuslibet uexationibus fatigare, sed omnia integr<a> con- seruentur eorum, pro quorum gubernatione ac sustentatione concessa sunt, usibus <omni>modis profutura, salua sedis apostolicæ authoritate et diocæsani episcopi canonica iusticia. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostræ constitutionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit, secundo tertioue commonita, nisi reatum suum digna satisfactione correxerit, potestatis honorisque sui careat dignitate, reamque se diuino iuditio existere de perpetrata iniquitate cognoscat, et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Iesu Christi aliena fiat, atque in extremo examine districtæ subiaceat ultioni. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus, sit pax domini nostri Iesu Christi, quatinus et hic fructum bonæ actionis percipiant et apud districtum iudicem præmia æternæ pacis inueniant. Amen. Amen. Amen.
+ Ego Celestinus catholicæ ecclesiæ episcopus subscripsi.
+ Ego Albinus Albanensis episcopus subscripsi.
+ Ego Octauianus Hostiensis episcopus subscripsi.
+ Ego Iohannes Prænestinus episcopus subscripsi.
+ Ego Petrus Portuensis et sancte Rufine episcopus subscripsi.
+ Ego Pand<ulfus> basilice XII apostolorum presbiter cardinalis subscripsi. i
+ Ego Iohannes tituli sancti Clementis cardinalis Viterbiensis et Tuscanensis episcopus subscripsi.
+ Ego Iohannes Felix tituli sancte Susannæ presbiter cardinalis subscripsi.
+ Ego Romanus tituli sanctæ Anastasias presbiter cardinalis subscripsi.
+ Ego Hug<o> presbiter cardinalis sancti Martini tituli Equicii subscripsi.
+ Ego Iohannes tituli sancti Stephani in Celio monte presbiter cardinalis subscripsi.
+ Ego Cinthius tituli sancti Laurentii in Lucina presbiter cardinalis subscripsi.
+ Ego Gracianus sanctorum Cosmæ et Damiani diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Soffredus sanctæ Mariæ in via Lata diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Gregorius sanctæ Mariæ in porticu diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Bernardus sanctæ Mariæ nouæ diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Gregorius sancti Giorgii ad uelum aureum diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Lo<t>arius sanctorum Sergii et Ba<c>hi diaconus cardinalis subscripsi.
+ Ego Nicolaus sanctæ Mar<iæ> in Cosmidin diaconus cardinalis subscripsi.
Datum Laterani per manum Egidii, sancti Nicolai in carcere Tulliano diaconi cardinalis, quarto kalendas martii, indictione xi, incarnationis dominicæ anno m.c.xcii, pontificatus uero domini Celestini papæ iii anno secundo.
21 perpetuum] P: P: M.a. 29 Pr<e>terea] Propterea a.
2 Selandi(æ)] Selandia a. 23 dec<ern>imus] decreuimus a, men cf. Tangl, Die päpstlichen Kanzleiordnungen 233 § 13. 28 præponatur] med a rettet fra ea. 32 integr<a>] integre a.
1-2 <omni>modis] et commodis a, men cf. Tangl. I.l. § 23. 16 Pand<ulfus>] Pandere a. 23 Hug<o>] Hug a.
3 Lo<t>arius] Locarius a - Ba<c>hi] Bathia. 5 Mar(iæ)] Margarete a.
Cølestin, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Ansgar, abbed, og til det menige konvent i Ringsted og til nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
Så ofte man beder os om, hvad der vides at stemme overens med tro og agtværdighed, bør vi med glæde bevilge det og yde en hertil svarende støtte til de bedendes bønner. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender, tager Eders kloster, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme stiftelse med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de ved Guds nåde i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, urokket og uantastet forblive i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Vor Frues skud af to dele af Sjælland, som kaldes sysler, og af syndsforladelsen med offer og fromme gaver af dem, der søger St. Knuds grav, og af St. Knuds skud på Sjælland og i Halland og af St. Margretes og martyren St. Knuds offer, endvidere den frihed, der ved kongelig myndighed er givet Eder over bryder og landboer og kongens ret over bryder og landboer, der er overladt Eder af samme konge. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders kloster må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Desuden anerkender vi de gamle friheder og immuniteter og de gyldige sædvaner, der er tilstået Eders kirke og hidtil overholdt, og forordner, at de skal forblive uanfægtet til evige tider. Og vi påbyder, at krisma, den hellige olie, indvielser af altre eller kirker, ordinationer af munke eller gejstlige, der skal forfremmes til de højere grader, uden besværligheder skal meddeles Eder af stiftets biskop. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, uden klokkeringning, med sagte stemme og med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt. Ligeledes erklærer vi, at samme stiftelse uden at blive hindret af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Når du, som nu er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen sættes i spidsen der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Benedikts regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kloster eller mindske eller tilegne sig ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen. Amen. Amen.
Jeg Cølestin, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.
Jeg Albinus, biskop af Albano, har skrevet under.
Jeg Octauianus, biskop af Ostia, har skrevet under.
Jeg Johannes, biskop af Palestrina, har skrevet under.
Jeg Petrus, biskop af Porto og Sta. Rufina, har skrevet under.
Jeg Pandulfus, kardinalpresbyter af Basilica SS. Apostoli, har skrevet under.
Jeg Johannes, kardinal af S. Clemente, biskop af Viterbo og Toscanella, har skrevet under.
Jeg Johannes Felix, kardinalpresbyter af Sta. Susanna, har skrevet under.
Jeg Romanus, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, har skrevet under.
Jeg Hugo, kardinalpresbyter af S. Martino, tituli Equicii, har skrevet under.
Jeg Johannes, kardinalpresbyter af S. Stefano in Celiomonte, har skrevet under.
Jeg Cinthius, kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, har skrevet under.
Jeg Gratianus, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.
Jeg Soffredus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Via lata, har skrevet under.
Jeg Gregorius, kardinaldiakon af Sta. Maria in Portico, har skrevet under.
Jeg Bernardus, kardinaldiakon af Sta. Maria Nuova, har skrevet under.
Jeg Gregorius, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.
Jeg Lotarius, kardinaldiakon af SS. Sergio e Bacco, har skrevet under.
Jeg Nicolaus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Cosmedin, har skrevet under.
Givet i Lateranet ved Egidius', kardinaldiakon af S. Nicola in Carcere Tullianos hånd, den 26. februar, i den ellevte indiktion, år 1192 efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Cølestin 3.s andet pontifikatsår.
Diplomet har Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 76 som forlæg.