I den hellige og udelelige treenigheds, i faderens og sønnens og den helligånds navn. Jeg Jaromar, fyrste over Rygboerne, til alle troende kristne, der ser dette brev, helse i Gud i al evighed.

Da Gud den almægtige i sin miskundhed nådigt udriver os fra dyrkelsen af afgudsstøtterN, som vore forfædre usaligt trællede for, og leder os frem til den sande og rette tro samt lader os få del i sin nådes velsignelser, vil vi, som har fået så mange gaver fra Ham, ikke vise os utaknemmelige, men vi vil af det gods, der er givet os af Ham, efter evne - hvor ringe den end er - gøre gengæld for de velgerninger, han har ydet. Idet vi derfor ønsker at øge dyrkelsen af hans hellige navn og tilskynde mennesker i stort tal til at nære ærefrygt for Ham, har vi opført en teglstenskirke på vort eget jordegods og ladet den gennem den ærværdige og Gud velbehagelige biskop Peder indvie til den glorrige jomfru Maria. For at kirken ikke skulde være uden den rette lovprisning af denne glorrige jomfru, har vi hentet nonner fra samme hellige jomfrus kloster i Roskilde og anbragt dem sammesteds for evindeligt at lovprise hendes glorrige, frugtbringende jomfrudom; til disse nonners nødvendige underhold har vi henlagt flere hovgårde og jorder, nemlig med henblik på, at de i fromhed kan leve for Gud og for Herrens og Vor Frelsers hellige moder, og at de, når de med stor iver i deres bønner anråber om nåden for os, opnår, at Herren bliver forsonet ved deres bønner og tilstår os syndernes forladelse og den glorie, der hører det evige liv til. Men det, som vi efter Herrens indgivelse har overdraget dem, har vi, for at det skal forblive uanfægtet og have gyldighed til evig tid, anset for rigtigt at opregne i et skriftstykke til kendskab for såvel nulevende som fremtidige. Vi har altså overdraget: den første hovgård, som på det vendiske sprog kaldes GargoliziN, med den skov, der hører til denne, og med alle enge, agre, jorder og landboer; på samme måde den anden hovgård, som kaldes Karow, med dens agre, enge, jorder og landboer; i lige måde den tredie hovgård i SegozsziN med dens agre, enge, jorder og landboer; den fjerde hovgård i Wollung, som kaldes Schaprode, med to egeskove, agre, enge og landboer; den femte hovgård i Wittow med en egeskov, agre, enge og landboer. I Wusterhusen en landsby, nemlig MylzizN med alle dens landboer, som yder tjeneste til dem alene. Men en anden nærliggende landsby med dens tilhørende skove, agre og enge og landboer og fiskevande kan de senere gøre til en hovgård. Men ydermere har vi overdraget dem en skæppe korn af hver plov, nemlig i disse landskaber: på Rügen, i Wusterhusen, Bukow, MuschiszaN, Gützkow, Ziethen, Tribsees, Barth og WasithaN, og tillige en penning sammen med hver skæppe og to penning sammen med to skæpper. På Rügen alene et læs brænde og et halvt læs hø sammen med to neg havre og fem æg. Af dem, som ikke pløjer, to penning. Og denne prisværdige og for Gud velbehagelige overdragelse overværede disse gejstlige som vidner: af gejstlige personer: de ærværdige præster Herman, provst, Jakob, Bo, forstandere i samme kloster, Kaleman, vor kapellan, Jordan, præst. Men verdslige personer var: herr Jaromars sønner Barnutha og Venceslav, Stoislav og hans søn Isak, Poveth og hans brødre, Karl, bryde, Radulf, Witan, Pribislav, Crecoz, Myurz, Pruz. De har på vore vegne med ed på sakramenter og på deres ære bekræftet, at alt dette skulde have gyldighed og forblive urokkeligt i al evighed. Enhver gejstlig eller verdslig person, der vil afsvække vor gave eller drister sig til på nogen måde at gå imod den eller forsøger at fratage eller formindske noget af det, som vi har overdraget, skal derfor vide, at Gud den almægtiges vrede og harme vil være over ham, og at han sammen med djævelen og hans engle vil være fordømt til evig straf og uudslukkelig ild. Men for alle, der vil godkende og efterleve det i lov og retfærd, skal der være fred og velsignelse, frelse og beskyttelse og opnåelse af det evige liv sammen med Gud og hans helgener. Amen. Lad det ske. Lad det ske. Dette er forhandlet og sket under ed og stadfæstet på sakramenterne i året 1193 for Herrens menneskevorden, da den herre pave Cølestin styrede den romerske kirke, da den højst glorrige konge Knud regerede hos de Danske, da herr Absalon, den ærværdige ærkebiskop og det apostoliske sædes legat og Sveriges primas, stod i spidsen for kirken i Lund, da herr Peder styrede kirken i Roskilde, og da vor herre Jesus Kristus for evigt havde overhøjheden, Ham, hvem dyden, magten, herligheden, lovprisning, hæder og ære tilkommer i evighedernes evighed sammen med faderen og den helligånd. Amen.