Tekst efter a:
In nomine sancte et indiuidue trinitatis. Ego Kanutus dei gratia Danorum Sclauorumque rex tam presentibus quam futuris salutem in perpetuum.
Considerantes nouissima nostra. idque solum homini de uniuerso labore suo quo laborat <sub> sole videntes reseruari in posterum. quod terrenis mente abiectis uoluptatibus seruitio diuino mancipatis impenditur. quoque indigentium tenuitas releuatur. religiosos Esrom commorantes. quos Wal- demarus pater noster. et Kanutus auunculus noster Danorum reges. celestis sibi sedem habitaculi comparare uolentes. elemosine sue largitione donauerant. expertes relinquere nolumus munificentie nostre aminiculo. Diuine itaque clementie magnitudinem fragilitat<i> nostre reconciliare uolentes. ne aliquibus premissi religiosi de possessionibus suis molestentur iniuriis. sed emunitatis et pacis securi. quiete diuinis inuigilent seruitutibus. uniuersas possessiones ipsorum et colonos omnes terram quam optinent incolentes. ab uniuersis seruitiis. et exactionibus regie iurisdiccioni debitis emancipamus. et absoluimus. Quoniam ergo etas temporisque tractus diuturnior. presentia tenebris obliuionis denigrat et obducit. litteris que presentia obliuioni subtrahunt. et preterita dudum pristine restituunt nouitati. sategimus subuenire. nolentes hanc libertatem nostre donationis. in irritum reuocari in perpetuum. Datum Gronolt anno uerbi incarnationis mo.co. xco. iiiio.xii. kalendas nouembris. anno regni Kanuti regis tertiodecimo.
Ego Kanutus rex propria manu. subscripsi.
Ego Christoforus frater Kanuti regis. subscripsi.
Ego Waldemarus dux. subscripsi.
Ego Salomon prepositus sancte Lundensis ecclesie. subscripsi.
22 <sub>] mgl. a. men cf. citatapp.
4 fragilitat<i>] fragilitatea. - 6 emunitatis] herefter overstreget et a. 10 litteris que] litterisque a.
21: Cf. Deut. 32, 20: ... et considerabo novissima eorum. - 21-22: Cf. Eccl. 1,3: Quid habet amplius homo de universo labore suo quo laborat sub sole?
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Knud, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til nulevende såvel som til fremtidige helse i al evighed.
Idet vi betænker vor sidste stund, og idet vi indser, at for mennesket bliver af alt det slid, han gør sig under solen, kun det til overs til eftertiden, som overlades til dem, som har hengivet sig til tjenesten for Gud efter bevidst at have kastet vrag på de jordiske nydelser, og vi også indser, at de trængendes nød derved lindres, er det vor vilje ikke at lade de regelbundne mænd, der bor i Esrom, være blottet for vor gavmilde understøttelse, de mænd, til hvem vor fader Valdemar og vor onkel Knud, de danskes konger, der vilde skaffe sig en plads i den himmelske bolig, gavmildt skænkede deres milde gaver. Idet det derfor er vor vilje at forsone Gud i hans højhjertede nåde med vor skrøbelighed, befrier og fritager vi - for at de fornævnte regelbundne mænd ikke skal blive udsat for forurettelser med hensyn til deres besiddelser, men være sikre på immunitet og fred og i ro kan hengive sig til tjenesten for Gud - alle deres besiddelser og alle landboer, der bebor den jord, som de sidder inde med, for alle tjenesteydelser og krav, der tilkommer den kongelige ret og magt. Da ælde og et langt tidsrum svækker og indhyller det nuværende i glemselens slør, har vi bestræbt os for at bringe hjælp ved et brev, som unddrager dette forhold fra glemselen og gengiver det tidligere skete dets fordums friskhed, idet det er vor vilje, at denne af os skænkede frihed ikke i al fremtid skal blive tilbagekaldt som ugyldig. Givet i Grønholt år 1194 efter ordets kødvorden den 21. november i kong Knuds trettende regeringsår.
Jeg Knud, konge, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Kristoffer, broder til kong Knud, har skrevet under.
Jeg Valdemar, hertug, har skrevet under.
Jeg Salomon, provst ved den hellige kirke i Lund, har skrevet under.