Cølestin, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Vilhelm, abbed i St. Thomas' kirke af Paraclitus, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.

Hertil har Gud i sin forsorg for alt det gode betroet os omsorgen for hele kirken: at vi skal elske de regelbundne personer og stræbe efter på alle måder at udbrede den Gud velbehagelige tro. Thi der ydes nu engang ikke Gud kærkommen tjeneste, medmindre den udspringer af kærlighedens rod og bliver bevaret ved troens renhed. Det sømmer sig derfor, at alle, der elsker den kristne tro, elsker fromhed og omsorgsfuldt begunstiger de ærværdige stiftelser tillige med de personer, der sammesteds hengiver sig til tjeneste for Gud, så de ikke i nogen henseende skal blive fortrædiget ved slette menneskers overgreb eller blive svækket af besværlige tynger. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte kirke, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikeorden, der er indrettet i Eders kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt det gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Det sted, hvor fornævnte kirke er bygget, med alle dets tilliggender, kirken i Tjæreby med tiender, trediedelen af tienderne i Alsønderup kirke, trediedelen af tienderne i Annisse kirke, trediedelen af tienderne i Helsinge kirke, trediedelen af tienderne i Kregme kirke, Eskilsø, hovgården i Sønderby med skov, agre og enge, en jord i Sigerslev(vester), hovgården i Jyllinge tillige med kirken i samme landsby og enge og agre og møllen, der ligger ved Værebro, hovgården i Harløse med skove, enge og agre, hele landsbyen Nejede med skove, enge og agre og fiskerier, landsbyen Tjæreby med kirken, skove, enge og agre, en jord i Holt med et lille stykke skov, en jord i Tollerup med skov, en jord i Fredtofte, hovgården i Helsinge med skov og agre og enge. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders ladegårde, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem i Eders kirke uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders stiftelse må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af Eders samfund udstedt brev. Og til de sognekirker, som er Eders, skal det være Eder tilladt at udvælge gejstlige og præsentere dem for stiftets biskop, og dem skal bispen, såfremt de er skikkede hertil, overdrage sjælesorgen, således at de skal svare ham i åndelige, Eder i timelige anliggender. Ligeledes tilstår vi, at samme stiftelse uden at blive hindret af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre - med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt - uden klokkeringning og med sagte stemme. Når du, som nu er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen sættes i spidsen der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed eller efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret og uantastet til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for samme stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.