Kanutus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus iustis hominibus tam presentibus quam futuris hec scripta cernentibus salutem in eo qui saluat sperantes in se dominus. Considerantes id solum homini de uniuerso labore suo quo laborat sub huius carnis ergastulo positus in fructum uerum cedere et in posterum utiliter reseruari quo<d> diuini amoris intuitu et pro regni celestis desiderio studuerit erogare. mente stabiliuimus domino propositum confirmante. ecclesie dei facultates pro posse nostro ab iniuriis alienas manutegere et defensare. et prout dominus nobis inspirare dignatur. facultate nobis suppetente. ecclesie dei et religiosorum libertates ampliare. celestem nobis post huius uite compendia preparare cupientes mansionem. Hec est enim preciosissima margarita uenditis omnibus comparanda et indeficiens thesaurus erugini nequaquam aut tinee corrumpendus/ Porro ecclesie Ripensi antecessores nostri pio intuitu et laudando excitati. omnium in ciuitate prelibata Ripensi. regio iuri attinencium medietatem. hiis tribus. forband wrec. et quadraginta marcharum <socn> exceptis. indulserant sue largicionis donum litterarum et sigilli sui testimonio confirmantes. Quoniam autem tractu temporis postmodum donacioni huic et priuilegio ex parte derogatum est ecclesia modicum inde fructum consequente. ecclesie et eius ministrorum nolentes sustinere detrimentum. periclitanti manum porreximus adiutorii. uniuersa que ecclesie libertati ad tempus fuerant derogata. nostre donacionis innouacione in debitum statum reuocantes. Constantissimum itaque id esse cupimus tam presentibus quam futuris et absque ambiguitate perspicuum quoniam uniuersorum medietatem iuris regii debito attinencium in ciuitate Ripensi. exceptis. forband. wrec. et quadraginta marcharum <socn>. superius nominatis. donacione firma et constantissima indulgemus. ut in perpetuum medietate sua uidelicet ecclesia eiusque ministri ea libertate qua nos nostra et nostri successores pociantur. Quoniam autem temporis tractus annosior liquidissima et manifesta a memoria distrahit et ducit in ambiguum. ut hec in posterum rata maneant et inconuulsa. litterarum et sigilli nostri hec auctoritate statuimus confirmanda ne ulla ammodo maligne intentioni cuiuspiam hec preuaricandi uel inficiandi occasio generetur. Quicunque igitur maligniori studio animatus. hiis nostre donacionis priuilegiis studuerit obuiare. regie ulcionis gladio se districcius non ambigat cohercendum\ Datum Wethlæthorp anno dominice incarnacionis. mo.co. lxxxxo.vio xvo. kalendas. aprilis. anno monarchie Kanuti regis. xiiiio. An- drea cancellario. notario autem Gabriele presentibus magistro Nicholao de Wæsterwich. magistro Iohanne de Hakestad. Suenone sacerdote de Wethrum domino Amando. Omeri episcopi capellano\
29 quo<d>] quo a.
10 og 20 <socn> mgl. a, men cf. nr. 219.
27: Cf. Eccl. 1,3: Quid habet amplius homo de universo labore suo quo laborat sub sole.
5-6: Cf. Matth. 13, 46: inventa autem una pretiosa margarita, abiit et vendidit omnia quae habuit, et emit eam. 6-7: Cf. Matth. 6, 20: Thesaurizate autem vobis thesauros in caelo, ubi neque aerugo neque tinea demolitur.
Knud, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle retfærdige (kongs)mænd, såvel nulevende som fremtidige, der ser dette brev, hilsen med Ham, som frelser dem, der sætter deres lid til Ham, som er Herren.
Idet vi betænker, at det, som mennesket villigt skænker bort med henblik på Guds kærlighed og af længsel efter himmeriges rige, er det eneste, som bærer sand frugt og bliver ham til gavn og aldrig går tabt af alt det, som han, stedet i dette kødets fængsel, slider og slæber for, har vi, idet Herren har bifaldet vort forsæt, truffet den faste beslutning efter vor evne at holde hånden over Guds kirkes midler og forsvare dem mod uret fra fremmed hold, og i overensstemmelse med hvad Herren værdiges at indgive os, samt med de midler, der hertil er for hånden, at øge Guds kirkes og de regelbundne mænds friheder, idet det er vort ønske at berede os en himmelsk bolig efter dette vort korte liv. Thi denne såre kostelige perle erhverves, når man har solgt alt, og denne uforgængelige skat fortæres hverken af rust eller møl. Så havde vore forgængere, opægget af et fromt og prisværdigt mål, tilstået kirken i Ribe halvdelen af alt, hvad der hørte til den kongelige ret i fornævnte Ribe by, med disse tre undtagelser: forban, vrag og 40 marks (sogn), idet de havde stadfæstet deres gavmilde gave med brev og med deres segl til vidnesbyrd. Men eftersom der i tidens løb siden er sket en del vis beskæring af denne gave og dette privilegium, så at kirken derved kun opnår et beskedent udbytte, har vi, idet vi ikke vil tåle det afbræk for kirken og dens tjenere, rakt en hjælpende hånd til den kirke, der er truet, idet vi under fornyelse ved vor gave fører alt, hvad der for tiden var blevet beskåret af kirkens frihed, tilbage til sin rette tilstand. Vi ønsker derfor, at det skal stå aldeles uforanderligt fast og være utvetydigt klart for såvel nulevende som fremtidige, at eftersom vi ved en klar og aldeles uforanderlig gave eftergiver halvdelen af alt, hvad der skyldes den kongelige ret i staden Ribe, med de ovenfor omtalte undtagelser: forban, vrag og 40 marks (sogn), skal de, nemlig kirken og dens tjenere, til evig tid have deres halvdel med den frihed, hvormed vi og vore efterfølgere har vores. Men eftersom tidens tand medfører, at det, der er yderst klart og vitterligt, svinder bort af hukommelsen og bliver uklart, fastsætter vi, for at dette skal forblive gyldigt og urokkeligt i fremtiden, at det skal stadfæstes ved brev og med vort segls autoritet, for at der ikke herefter skal være noget påskud for nogen som helst til i ond hensigt at fordreje eller svække dette. Enhver der derfor, opfyldt af onde planer, bestræber sig for at imødegå de privilegier, der er indeholdt i vor gave, skal ikke være i tvivl om, at han vil være at straffe på det strengeste med det kongelige hævnende sværd. Givet i Vellerup år 1196 for Herrens menneskevorden den 18. marts i kong Knuds kongedømmes 14. år, da Andreas var kansler, men Gabriel notar, i nærværelse af magister Niels af Vestervig, magister Jens af Hagested, Svend, præst i Vejrum, herr Amandus, biskop Omers kapellan.
Til belysning af begrebet sogn cf. kong Edgars brev af 973 til Thorney Abbey (Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 336; vistnok uægte men affattelsen ikke yngre end ca. 1000) ..... pro reatus emendatione quam Dani socne usitato nominat uocabulo; cf. også Maitland, Domes day Book and Beyond s. 86 note.