© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a3a:
Kanutus, dei gracia Danorum Slauorumque rex, omnibus iustis hominibus, tam presentibus quam futuris, hec scripta cernentibus, salutem in salutari.
Quoniam non minus in conspectu domini meritorium felicitatis eterne quam apud homines laudabile aspicimus et honestum ecclesiam dei sereniori uultu aspicere eamque ampliori caritatis affectu confouere, domus dei decorem adamantes, religiosorum libertatem et pacem uolumus et affectamus, ut qui diuinis se manciparunt seruitutibus, ab omni mundane tempestatis impulsu securi, dei obsequiis liberius occupentur. Notum igitur esse uolumus tam presentibus quam futuris, quo<d> commutacionem ordinis nigrorum monachorum ecclesie sancti Michahelis de Sleswyk in ordinem alborum a domino apostolico ob insolencias et enormitates intollerabiles nigrorum ibidem nimis dissolute uite semitas impudenter ambulancium factam approbemus. Ut autem posteritati in perpetuum hec lucescant nullaque maligne intencioni alicuius super hiis dissidendi uel preuaricandi materia tribuatur, literarum nostrarum et sigilli nostri testimonio irrefragabili confirmamus et sub nostre auctoritatis et maiestatis regie manutencionis securitate constituimus locum, in quo claustrum fundatum est, quod dicitur Gulholm, cum pratis siluis, aquis, piscacionibus, molendinis et aliis pertinenciis suis, ecclesiam quoque sancti Michaelis de <Sleswyk>, montem eciam, in quo eadem ecclesia sita est, cum adiacentibus molendinis, et unius cultura<m> aratri in loco, qui Stubba nuncupatur et est notabili fossatura circumductus, areas omnes, quas in ciuitate habetis, in parrochia sancti Olaui xvi areas, in parrochia sancti Petri viii, in parrochia sancti Clementis quinque areas, in parrochia sancte Marie quatuor, in parrochia sancti Iacobi tres, in parrochia sancte trinitatis unam aream, in parrochia sancti Nicolai unam aream, iuxta ciuitatem duas partes uille, que dicitur Stocbu, <C>lensbu totam cum pertinenciis suis, Huscobu totam, Rostekar totam cum pertinenciis suis, Stagbu sex acting, Bo<y>ebole terciam partem, Balingstad x acting, Waterberg et Openstorp cum appendiciis suis, Fokabik<y> terciam partem et terram, quam habetis in Brechentorp, in <Y>stad vi acting et dimidium cum omnibus eorum appendiciis, Gyohøg(?) vii acting, Anabu totam cum suis pertinenciis, terram, quam habetis in Hiortteker, Arsleue cum suis pertinenciis, in Nobøle x acting, in Breethnunge ii acting, in territorio Alsho in uilla, que dicitur Gudthorp viiii acting, in Holm iiii acting, in Bransbole ii cum attinenciis suis, terram, quam habetis in Stenthorp et locum molendini, territorium de Heuere, omnem partem decimarum episcopum contingentem, quam episcopus Woldemarus <u>obis contulit in parrochiis sancti Michaelis in Monte, Callebu, Nubøle, Thologø, et partem decimarum, quam idem episcopus <u>obis contulit in T<unnin>ge hereth de T<unnin>ge mata<sc>øbe quarta* parte*, illa* scilicet quarta* parte*, in qua est T<unnin>ge, de qua illi, qui eam tenent, ex communi conuencione cum episcopo facta quinquaginta quatuor mesas annone reddere tenentur, insuper et decimam de ouibus et aliis animalibus, que ibi nutriuntur. Prelibatum itaque superius monasterium cum omnibus attinenciis supra memoratis simulque uniuersa, que uel regum deuota largicione aut episcoporum seu qua<r>umcumque laudabilium personarum collacione <optinuit> seu quecunque postmodum iusto titulo optinebit pretaxatum cenobium, sub nostre manutencionis umbraculo suscepta nullus in posterum malignandi studio excitatus presumat calumpniari aut impetere, sed que iuste conquesierunt et pace et quiete permittantur in perpetuum possidere. Si quis apostolice institucionis simulque nostre auctoritatis priuilegiis obuiare disponens, hec prelibato monasterio attinencia subtrahere uel malignari apposuerit, uirga furoris regii et ulcione debita se non dubitet puniendum. Cunctis autem eidem claustro pacem et sua iura seruantibus sit gracia et pax eterna a deo patre nostro et domino Ihesu Christo amen. Datum Grunolt anno uerbi incarnati mcxcvi pridie kalendas aprilis indictione xiiii anno monarchie regni nostri xiiii Andrea cancellario, notario autem Gabriel, present<ibus> Woldemaro, fratre nostro duce, preposito Salomone Lundensis ecclesie, magistro Nicolao de Westerwich, Suenone, sacerdote de W<æ>th<rum>, magistro Olauo, capellano ducis.
Ego Canutus rex subscripsi.
Ego Woldemarus dux subscripsi.
Ego Salomon sancte Lundensis ecclesie prepositus subscripsi.
Ego Richardus nullius ecclesie prelatus subscripsi.
Ego Nicolaus Westerwicensis capellanus domini Kanuti regis subscripsi.
Ego Ebbo Sunonis filius subscripsi.
8-16 omnibus iustis indtil occupentur] Suhm, Kall, udeladt hos Luxdorph. 11 meritorium] Kall, meritorum Suhm. 12 sereniori] Kall, serenissimo Suhm. 13-14 decorem] Kall, decorare Suhm. 16 occupentur] Kall, occupetur Suhm - igitur] Kall, enim Suhm, mgl. Luxdorph. 17 tam presentibus quam futuris] Suhm, Kall, udeladt hos Luxdorph - quo<d>] quoniam Luxdorph, Suhm og Kall. 18 Michahelis] Luxdorph, Kall, Michaelis Suhm - Sleswyk] Suhm, Kall. Sleswiik Luxdorph. 20 factam] Luxdorph. Kall, fratrum Suhm. 21-23 Ut autem indtil tribuatur] Suhm, Kall, udeladt hos Luxdorph.
24 auctoritatis et] Suhm, Kall, udeladt hos Luxdorph. 27 quoque] Suhm, Kall, mgl. Noodt og Luxdorph - (Sleswyk)] vidissen 7424 har haft Flensborgh, cf. ovf. - eciam] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luxdorph.
1 eadem] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luxdorph - adiacentibus] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luædorph. 1-2 cultura<im>] cultura Luxdorph, Suhm og Kall, mgl. Noodt. 2 qui Stubba nuncupatur] Suhm, Kall, Stubba Luædorph. 3 parrochia] Luædorph, Kall, parochia her og i det følgende Suhm. 5 areas] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 6-7 aream (17. og 2.)] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 7-8 (C)lensbu] vidissen 17424 har haft Elensbu, cf. ovf. 8 og 9 suis] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luxdorph. 9 acting] Noodt, Luxdorph og Kall her og i det følgende, actinge Suhm - Bo<y>ebole] vidissen 7424 har haft Borebøle, Noodt retter formodentlig efter Westphalens udgave af 1268 20. november, cf. Dipl. Dan. 2. rk. 11 nr. 724. 10 suis] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luxdorph - Fokabik<y>] vidissen af 1424 har haft Fokabikre, cf. ovf. 12 omnibus eorum] Suhm, Kall, mgl. hos Noodt og Luxdorph. 13 og 14 suis] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 15 que dicitur] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 16 suis] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 18 Woldemarus] Suhm, Waldemarus Luxdorph og Kall - <u>obis] nobis Luxdorph, Suhm og Kall. 20 idem] Noodt, ideo (f. idem) Kall, idem Luxdorph, ideo Suhm - <u>obis] nobis Suhm, Kall, Luædorph. 21 T<unninge> mata<sc>øbe] cf. ovf.- quarta] quartam Noodt, Luxdorph, Suhm og Kall - parte] partem Noodt, Luxdorph, Suhm og Kall - illam] illam Noodt, Luxdorph, Suhm og Kall - scilicet] Kall, seu Suhm, mgl. Noodt og Luxdorph - quarta parte] quartam partem Suhm, Kall, mgl. Noodt og Luxdorph.
2-14 Prelibatum indtil amen] Suhm, Kall, etcetera etcetera Luxdorph. 3 monasterium] Kall, monendum Suhm. 5 qua<r>umcumque] quantumcunque Suhm, quantumcumque Kall - <optinuit>] mgl. Suhm, Kall. 6 quecunque] Kall, quicunque Suhm. 7 nostre] Kall, mee Suhm - nullus] Kall, nullius Suhm. 7-8 malignandi] Kall, malignitatis Suhm. 8 presumat] Kall, presumit Suhm - calumpniari] Kall, tali premonicione Suhm - que] Kall, qui Suhm. 9 permittantur] Kall, permittuntur Suhm. 10 institucionis] Suhm, institucioni Kall. 11 monasterio] Kall, mandato Suhm. 15 uerbi incarnati) Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 16 autem] Suhm, Kall, mgl. Luxdorph. 47 present<ibus>] presente Luxdorph, Suhm, Kall. 18-19 W(æ)th<rum>] Worthøren Luxdorph, Suhm, Kall. 19 capellano] cappellano Kall. 23 nullius] Kall, Luxdorph, åben plads Suhm.
13-14: Cf. Psal. 25, 8: dilexi decorem domus tuae.
Knud, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle retfærdige mænd, såvel nulevende som fremtidige, der ser dette brev, hilsen med frelseren.
Eftersom vi anser det for at være ikke mindre fortjenstfuldt i den evige salighedens Guds øjne, end det er rosværdigt og agtværdigt blandt mennesker med et rent blik at se hen til Guds kirke og med en yderligere forstærket følelse af kærlighed vise den vor gunst, da vi i høj grad elsker skønheden i Guds hus, ønsker og stræber vi efter frihed og fred for de klostergivne, for at de, som har hengivet sig til at tjene Gud, mere frit i sikkerhed mod ethvert stormkast fra denne stormfulde verden kan beskæftige sig med gudstjenesten. Det er derfor vor vilje, at det skal være vitterligt for såvel nulevende som fremtidige, at vi billiger den omlægning af de sorte munkes orden ved St. Mikkels kirke i Slesvig til de hvides orden, der er foretaget af den apostoliske herre på grund af de utålelige anmasselser og uhyrligheder hos de sorte munke, der sammesteds skamløst flakkede omkring i et såre udsvævende liv. Men for at dette til evig tid kan være klart for eftertiden, og for at der ikke skal gives nogen, der har ondsindede hensigter, et holdepunkt for at bestride eller forvrænge dette sagforhold, stadfæster vi med ubrydeligt vidnesbyrd af vort brev og segl og konstituerer med sikkerhed i vor myndighed og under den kongelige majestæts værn det sted, på hvilket klostret er grundlag og som kaldes Guldholm, med enge, skove, vande, fiskevande, møller og dets andre tilliggender, fremdeles St. Mikkels kirke i Slesvig, ligeledes Bjerget, på hvilket samme kirke ligger, med tilliggende møller og en plovs jord på det sted, som kaldes Stubbe, og som er tydeligt indgrøftet, alle de grunde, som I har i staden, i St. Olufs sogn 16 grunde, i St. Peders sogn otte, i St. Clemens sogn fem grunde, i Vor Frue sogn fire, i St. Jakobs sogn tre, i St. Trinitatis sogn en grund, i St. Nikolaj sogn en grund, nær staden to trediedele af landsbyen, som kaldes Stocby, hele Klensby med dens tilliggender, hele Husby, hele Rosager med dens tilliggender, i Stagby seks ottinger, en trediedel af Bojbøl, Bollingsted to ottinger, Waterberg og Openstorp med deres tilliggender, en trediedel af Fokbæk og den jord, som I har i Brekendorf, i Isted seks og en halv otting med alle deres tilliggender, Gyohøg syv ottinger, hele Aneby med sine tilliggender, den jord, som I har i Hjordkær, Årslev med sine tilliggender, i Nybøl otte ottinger, i Bregling to ottinger, på landet Als i landsbyen, som kaldes Guderup, ni ottinger, i Holm fire ottinger, i Brandsbøl to med deres tilliggender, den jord, som I har i Stenderup, og et møllested, landskabet Hever, hele den del af tienderne, der tilkommer bispen, og som biskop Valdemar har overdraget Eder i sognene St. Mikkel på Bjerget, i Kalleby, Nybøl, Tolk og tiendeandelen, som samme biskop har overdraget Eder i Tønning herred af Tønning "matascøbefjer ding", nemlig af den fjerding, i hvilken Tønning ligger, af hvilken de, der bebor den, skal yde 54 meser korn efter en fælles overenskomst med bispen; endvidere også tiende af får og andre dyr, som de opføder der. Ingen skal derfor i fremtiden, hidsig af iver efter at gøre ondt, driste sig til at rejse trætte eller krav mod ovenfor nævnte kloster med alle ovenfor omtalte tilliggender og tillige med alt det, der er taget under vor beskærmende beskyttelse, og som fornævnte kloster enten ved kongernes fromme gavmildhed eller ved bispernes eller ved hvilke som helst rosværdige personers overdragelse har fået eller, hvad det senere ved retmæssig adkomst kommer til at besidde; men det skal tillades dem til evig tid i fred og ukæret at besidde det, som de retmæssigt har erhvervet. Hvis nogen træffer forholdsregler om at gå imod den apostoliske anordning samt mod det af os givne privilegium og drister sig til at berøve fornævnte kloster dette tilliggende eller ondsindet modsætter sig, skal han ikke være i tvivl om, at han vil være at straffe ved den opbragte konges scepter og lide sin tilbørlige straf. Men nåde og evindelig fred fra Gud vor fader og den herre Jesus Kristus være med alle, der bevarer samme klosters fred og dets rettigheder, amen. Givet i Grønholt år 1196, efter at ordet blev kød, dagen før den 1. april, i den 14. indiktion, i vort enekongedømmes 14. regeringsår, ved Andreas som kansler, og Gabriel som notar, i nærværelse af hertug Valdemar, vor broder, Salomon, provst ved kirken i Lund, magister Niels af Vestervig, Svend, præst i Vejrum, magister Oluf, hertugens kapellan.
Jeg Knud, konge, har skrevet under.
Jeg Valdemar, hertug, har skrevet under.
Jeg Salomon, provst ved den hellige kirke i Lund, har skrevet under.
Jeg, Rikard, prælat under ingen kirke, har skrevet under.
Jeg Niels af Vestervig, kapellan hos hr. kong Knud, har skrevet under.
Jeg Ebbe, søn af Sune, har skrevet under.
Wolfgang Laur har i Die Urkunde König Knuts VI vom 31. März 1196 und ihre Überlieferung (Beiträge zur Schleswiger Stadtgeschichte 1974) 65-74 henledt opmærkheden på en tekstoverlevering, der ikke er anført i Repertorium Diplomaticum Regni Danici, men som kendes gennem en bemærkning af August Sach i Das Herzogtum Schleswig III (1907) 102 note 2: "Ich besitze eine Abschrift von Noodt, die einen richtigeren Wortlaut bietet; die bezeichnetsten Stellen sind folgende: - ecclesiam S. Michaelis de Sleswigh, montem in quo ecclesia sita est; cum molendinis - iuxta ciui- tatem duas partes ville, que dicitur Schalebu, Clensbu cum pertinentiis, Huscobii totam, Rostekar totam, cum pertinentiis, Scogbu, sex acting, Boyaebole tertiam partem, Balingstad X acting, Waterberg et Openstorp cum appendiciis, Fockabiky terciam partem et terram, quam habetis in Brekentorp, in Jistad VI acting et dimidiam cum appendiciis Eriishogh VII acting - et partem decimarum, quam idem episcopus nobis contulit in Thunnigeherith, de Thunnige matascöbe quartam partem illam, in qua est Thunninge." Trods eftersøgning er det ikke lykkedes Laur at efterspore denne noodtske afskrift, men han er tilbøjelig til at mene, at den på grund af de bedre navneformer må gå tilbage til selve originalen 1196, mens de tre andre kendte afskrifter går tilbage til vidissen 1424.
Nedenfor er de varianter, som henholdsvis Noodt (a2a1), Luxdorph (a2b), Suhm (a1a) og Kall (a3a) byder eller har budt på, stillet over for hinanden:
Noodt:
l. 27 Sleswigh
l. 7 Scalebu
l. 7 Clensbu
l. 8 Huscobii
l. 8 Rostekar
l. 9 Scogbu
l. 9 Boyaebole
l. 9 Balingstad
l. 10 Fockabiky
l. 11 Brekentorp
l. 11 Jistad
l. 12 Erijshogh
l. 12-13 mgl.
l. 14 mgl.
l. 16 mgl.
l. 19 mgl.
l. 19 mgl.
l. 20 Thunnige
l. 21 Thunnige matascøbe
l. 22 Thunnninge
Luxdorph:
Flensborgh
Stocbu
Elensbu
Huscobu
Rostekar
Stagbu
Borebøle
Balingstad
Fokabikre
Brechentorp
Pistad (med et tilføjet l eller i over P)
Syohøg (med Gr tilføjet over S samt vel Eryohag)
Anabu
Breethnunge
Branbole
Callebu
Thologø
Trumtige
Truminge (f. Trinninge) matanøbe
Timuinge
Suhm:
Flensborgh
Stocbii
Elensbii
Hustobii
Rostekar
Stagbii
Borebølle
Ballingstad
Fekabikol
Brechentorp
Plistad
Gyohøg
Anabii
Brecthnunge
Bramsbole
Callebri
Thelogus
Tunnige
Tunninge matanøbe
Tunninge
Kall:
Flensborgh (fort. Sleswigh)
Stocbu
Elensibu
Huscobu
Rostecar
Stagbu
Borebole
Balingstad
Fokabikre
Brechentorp
Pistad
Syohøg (fort. Grohøg vel Eryohøg)
Anabu
Breethnunge
Bransbole
Callebu
Thologø
Trumtige
Truminge matanøbe
Timuinge (an Tunninge?)
Det er givet, at Noodt († 1756) og Luxdorph må gå tilbage til et fælles forlæg. I 1. 27 udelader de begge quoque, og eciam, i l. 1 eadem og adiacentibus, i 1. 8, 9 og 10 udelader de suis, i l. 12 omnibus eorum og i l. 21 mangler de begge det meninggivende scilicet quarta<m> parte<m>. Endvidere er det givet, at Luxdorph går tilbage til kejserprocessens akter, cf. hans ovf. anførte bemærkning ex registro processus Slesuicensis 1424 fol. xxxvii in A. R. Heraf følger, at Noodt også må gå tilbage til kejserprocessen.
Kejserprocessens akter 1424 blev ført i pennen af den italienske notar Anthonius Bartholomeus Franchi fra Pisa, cf. SRD. VII 263. I indledningen til udgaven i SRD. siges akterne at være ita male scripto, ut nonnullæ hinc atque illinc uoces .... effugerint, cf. ibidem. I dette forhold, en skriver, der ikke har været fortrolig med dansk og har skrevet en vanskelig læselig hånd, må roden til de mange fejl i 1196-brevets overlevering søges. Den senere overlevering kan opfattes således: I 1771 afskriver Langebek hele kejserprocessen, som 1792 udgives af Suhm i SRD. VII (med evidente trykfejl); men allerede tidligere havde Langebek afskrevet de i kejserprocessen optagne ældre dokumenter i sit håndskrevne Diplomatarium. I 1762 noterer Luxdorph i sin dagbog, at han er begyndt at ertrahere Langebeks Diplomata, E. Nystrøm, Luxdorphs Dagbøger I 174, d.v.s. han begynder på det, der i dag er Ny kgl. Saml. fol. 497 I-II. Er man imidlertid fortrolig med Langebeks Diplomatarium, ved man, at der i dette jævnligt kan findes to eller endnu flere afskrifter af et og samme diplom, ofte med marginalnoter af Langebek. Herved forklares, hvorfor Abraham Kall, da han i 1806 nyudgav 1196-brevet i Suhms Danmarks Historie (reelt en kritik af dennes udgave af brevet i SRD.) kunde bemærke, at "De tilføjede Forandringer i Læsemaaden (;parenteserne) ere af Sl. Langebek", og herved forklares, hvorfor Luxdorph byder på en anden tekst end Kall. I dag mangler 1196-brevet i Langebeks Diplomatarium, skønt de andre afskrifter fra kejserprocessen findes heri, cf. f.eks. Dipl. Dan. 1. rk. V nr. 54 og 2. rk. V nr. 1. Sidstanførte henvisning går på brevet 1299 6. januar, der i kejserprocessen fulgte umiddelbart efter 1196-brevet; i Langebeks Diplomatarium opgives kilden at være kejserprocessens f. xxxviii, sml. Luxdorphs opgivelse, at 1196-brevet stod på f. xxxvii.
Notaren Franchi må som sagt have skrevet en vanskeligt læselig hånd. Tydeligt fremgår det af Langebeks bemærkninger til Syohøg; i 1771 ses Langebek at have besluttet sig for Gyohøg, med hvilken grad af sikkerhed er ikke at afgøre. Endvidere har Franchis læsning af de gamle danske stednavne været mangelfuld. Nogle af disse vitterlige mangler er rettet af Langebek og Noodt. Dog er Noodts emendationer Scalebu, Scogbu og Erijshogh ikke tilstrækkeligt underbyggede. Herudover må Worthøren sikkert rettes til W<æ>th<rum>, cf. nr. 215.