forrige næste

Uenerabilis dominus pater Absalon archiepiscopus sollerter attendens quod progenitores sui domum de Sora propriis fundauerunt bonis ac multipliciter locupletarunt/ apposuit eorum excellenter in omnibus sequi uestigia cu- piens adeo eundem cum eis in uespere denarium assequi unde compassus indigencie dicte domus specialiter de lignorum inopia quibus necessario opus habebat pro consumandis edificiis contulit fratribus et monasterio uillam in Hallandia que Toaker dicitur. ubi sal decoquere et de terra ferrum extrahere atque carpenta pro edificiis sufficienter habere possunt eamque cum domibus agris pratis et nemoribus que pari sorte secundum funiculum distribucionis eidem possessioni pertinent et preter hoc unam specialem partem eiusdem silue quam a cohabitatoribus emit et cum uniuersis pertinenciis suis assignauit in sui memoriam atque elemosinam perpetuam. Sunt autem extremitates eiusdem possessionis Toaker certis distincte limitibus et terminis qui sunt uidelicet ab aquilone fluuius Thyrle usque ad mare/ a meridie riuulus qui diuidit terminos Mothorp et Toaker usque ad mare ab oriente uia qua transitur Thyrle usque ad terminos Mothorp/ ab occidente autem ipsum mare. Porro uilla Toaker/ in quatuor secatur partes et habet in qualibet sui parte marcas sementis quinque et quantum est monasterii in semente tantum est eius et in communi silua et cum hoc eciam silua illa specialis de qua supra quam a certis uenditoribus optinuit qui satis lucide describuntur in ipsius autentico quod est de anno domini 1197.

26 dominus] tilf. o. l. ms.

8 cohabitatoribus] coahabitatoribus ms. 8-9 memoriam] med overflødigt forkortelsestegn ms. 15 eius] tilf. o. l. ms. 16 quam] tilf. o. l. ms.

Den ærværdige herre fader ærkebiskop Absalon, der klogt betænkte, at hans forfædre stiftede huset i Sorø af eget gods og berigede det på mangfoldig vis, besluttede i alle henseender på storslået måde at ville følge i deres fodspor, idet han i højeste grad nærede det ønske sammen med dem at opnå samme penning om aftenen. Derfor overdrog han af medynk med nævnte hus' behov især med henblik på dets mangel på træ, som det var i bekneb for til opførelse af bygninger, brødrene og klostret den landsby i Halland, som kaldes Tvååker, hvor de kan koge salt og udvinde jern af jorden og få tilstrækkeligt med tømmer til bygninger; og til sin amindelse og som evig gave oplod han landsbyen med alle dens tilliggender, med huse, agre, enge og med de skovandele, som ifølge rebning tilkom samme besiddelse, og ud over dette en særlod i samme skov, som han købte af beboerne. Men de yderste grænser for besiddelsen Tvååker er kendetegnede ved visse grænser og skel: mod nord åen Törle indtil havet, mod syd den bæk, som indtil havet danner grænserne mellem Morup og Tvååker, mod øst den vej, som over Törle løber til Morups grænseskel, og mod vest selve havet. Fremdeles udskæres landsbyen Tvååker i fire dele og har i hver sin del fem mark i udsæd, og så meget som klostret har i udsæd, så meget har det også i fællesskoven, og foruden denne har det også en særskov - hvorom ovenfor - som han erhvervede af visse sælgere, hvilket udtrykkes tilstrækkeligt klart i hans autentiske brev, som er fra det Herrens år 1197.