© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. halvspalte efter summa, 2. halvspalte efter Sorø gavebog.
1.
Anno Christi 1161. Fundatio Sorensis monasterii ordinis diui Bernhardi cuius discipuli ab Absalone Lundensi archiepiscopo Soram accersiti ueniunt d<ie> 13. iunii. Huius Absalonis auus fuit Schelmo qui habuit tres filios Ebbonem Ascerum Tuchonem qui diuini cultus amore accensi de constructione monasterii primum tractare ceperunt. Nam tum temporis in partibus illis monachorum audiebantur nomina tantum sed monachi paucissimi inueniebantur. Complacuitque ipsis ut possessionibus suis de communi substantia monasterium construerent loco qui ad hoc aptior inter predia reperiebatur in eleemosinam perpetuam. Quia autem hanc eleemosynam quam diuinis cultibus beniuole dederant cordialiter cupiebant semper inconuulsam permanere ideo cui data est (habet hæc fundatio ipsa) uocarunt patronum et uindicem. Si quis quolibet modo donationem ipsorum cassare præsumpserit. accendat uelut ignis zelus tuus domine deus et sit ira et maledictio tua super eum Amen. Quas quidem fundationis litteras in hanc formulam fideles dei serui una subscripserunt Ericus Nidrosiensis archiepiscopus Petrus Roschildensis Nicolaus Asloensis Nigallus Stauangrensis Iuarus Hammerensis episcopi magister Hugo magister Walterus magister Saxo Acho prepositus Ericus Butti et complures alii. Schelmonis ergo filii tres eleemosynam hanc primi contulerunt Absalon uero et Esbernus Suno et Andreas Cecilia et Magga maiorum suorum deuotum propositum ad effectum perduxerunt et possessiones suas legittime acquisitas donarunt assignarunt et pleno iure tradiderunt fratribus et scolaribus ibidem deo seruientibus in perpetuum.
Sorø gavebog:
(SRD. IV 467).
Igitur Absalon uocante domino factus in episcopum Roskildensem uehementer zelatus super dicta desolatione loci hereditatis suæ et inspirante ei spiritu sancto sumpsit de plantatione beati Bernardi que tunc floruit in Esrom uiros religiosos electos ordinis Cisterciensis et assignauit eis eundem locum cum pertinentiis omnibus anno domini mclx primo idus iunii..
(SRD. IV 465).
Ascerus dictus Ryg Ebbo et Thoko fratres uterini filii uero Schelm Hwite filii Thoko Trulle qui primus in sua cognatione factus est christianus igne diuini amoris accensi de constructione monasterii unius inter se tractare ceperunt complacuitque ipsis ut in suis possessionibus et de communi substantia monasterium ipsum construerent in loco qui ad hoc aptior inter eorum predia reperiretur. . . . . in elemosinam perpetuam.
25-28 Nam tum indtilinueniebantur] er sammentrængt referat af Sorø gavebog, SRD. IV 466-67, der gen giver klostrets begyndelsesvanskeligheder.
22-31 Schelmonis ergo indtil in perpetuum)] er sammentrængt referat af Sorø gavebog, SRD. IV 467 ff.
10-11: Cf. Psal. 78, 5: Accendetur velut ignis zelus tuus?
12-13: Cf. Ioan. 3, 36: sed ira dei manet super eum.
1. Referat i Summa fundationis monasterii Sorensis.
År 1161 efter Kristus. Indstiftelse af Sorø kloster tilhørende St. Bernhards orden, hvis disciple er hentet af Absalon, ærkebiskop af Lund, og kommer til Sorø den 13. juni. Denne Absalons bedstefader var Skjalm, som havde tre sønner: Ebbe, Asser, Toke, hvilke opflammet af kærlighed til tjenesten for Gud først begyndte at skabe grundlag for opførelsen af klostret. Thi på det tidspunkt kendte man i de egne kun munkeordenerne af navn, men munke fandtes kun i såre ringe tal. Og det behagede dem af deres be siddelser, som var fælleseje, at stifte et kloster på et sted, som fandtes mest egnet hertil på deres gods som en evig fromhedens gave. Men eftersom de af hjertet ønskede, at denne fromme gave, som de velvilligt havde givet til tjenesten for Gud, altid skulde forblive uantastet, påkaldte de derfor skytsherren og hævneren - selve stiftelsesbrevet har dette - til fordel for gavemodtageren. "Hvis nogen drister sig til på nogen som helst måde at kassere deres gave, skal din nidkærhed, Herre Gud, flamme op som ilden, og din vrede og forbandelse skal være over ham. Amen". Dette stiftelsesbrev i den formulering har Guds tro tjenere medunderskrevet: Erik, ærkebiskop af Nidaros, Peder, Nicolaus, Njal, Ivar, bisper af Roskilde, Oslo, Stavanger, Hamar, magister Hugo, magister Walter, magister Sakse, Åge, provst, Erik Butti og adskillige andre.
Skjalms tre sønner har altså som de første overdraget denne fromme gave, men Absalon og Esbern, Sune og Andreas, Cecilie og Magga førte deres forfædres fromme forsæt ud i livet og skænkede, afstod og overgav med fuld ret deres lovformeligt erhvervede besiddelser til evig tid til de brødre og lærlinge, der tjener Gud sammesteds.
2. Referat i Sorø gavebog.
Da Absalon derfor efter ved Guds kaldelse at være blevet gjort til biskop af Roskilde blev stærkt og nidkært oprørt over den omtalte øde tilstand af stiftelsen på hans arvejord, og da den helligånd lod ham se lyset, hentede han udvalgte regelbundne mænd af cistercienserordenen, nemlig fra St. Bernhards plantning, som da blomstrede i Esrom, og oplod samme stiftelse til dem med alle tilliggender i det Herrens år 1161 den 13. juni .....
Asser, kaldet Rig, Ebbe og Toke, kødelige brødre, og sønner af Skjalm Hvide, søn af Toke Trulle, der som den første af sin slægt blev kristen, begyndte, optændt af Guds kærligheds ild, indbyrdes at forhandle om stiftelsen af et kloster, og det behagede dem som en evig fromhedens gave at stifte dette kloster på den del af deres besiddelser, som var fælleseje og på et sted, som fandtes mest egnet hertil på deres jordegods.
Biskop Ivar af Hamar blev indviet vinteren 1196-1197, cf. Dipl. Norv. XVII B under Hamar; Absalon døde 1201 21. marts, cf. Dipl. Dan. 1. rk. IV p. 58.