næste

Tekst efter a:

. .Parisiensi episcopo. ut illustrem Francorum regem moneat et inducat ... ad recipiendam reginam uxorem suam quam eiecerat.

Cum omnia orta occidant et aucta senescant. ne operum domini primitie penitus deperirent\ posuit deus sementem iuxta species suas in aliquibus creatorum. ut que secundum cursum temporis deficerent in seipsis in sua semente proficerent. et in reparatione sui generis uberius prosilirent. Sic etiam ne homo ad ymaginem dei factus et tam uolucribus celi quam piscibus maris et uniuersis animantibus que mouentur super terram munere diuino prelatus in sterilem cinerem sterilis ipse rediret\ formata muliere in auxilium eius de latere dormientis audiuit. Crescite et multiplicamini. et replete terram. Cum ergo extunc Ade posteritas sibi inuicem iungi consueuerit federe nuptiali. usque adeo in hoc ipsi cooperata est et post lapsum parentis dextera conditoris. ut iuxta illud euangelicum. Quod deus coniunxit homo non separet. non humane adinuentioni sed diuine auctoritati potius ascribatur matrimonii sacramentum. Per quod licet inter homines contrahatur significatur tamen in Christo coniunctio ecclesie ac anime fidelis ad ipsum. iuxta illud apostoli. Hoc autem dico magnum sacramentum in Christo et in ecclesia. Unde quantum in nobis est ecclesie filiis debemus summo studio precauere. ne si quis impie agens in seipsum partem sui corporis quia scindere omnino non potest a se forsan auellere attemptarit. animam suam a diuine bonitatis amplexibus efficiat alienam. et propter hoc totam ecclesiam tanto amplius sibi reddat offensam. quanto minus prouide figuram desponsationis eius ad Christum quantum in ipso fuerat maculauit. Hec autem non ad instructionem tuam quem diuine legis notitiam plenius nouimus obtinere sed ut intentionis nostre uehementiam exprimamus presentibus litteris duximus explicanda. Qui quanto karissimum in Christo filium nostrum. Philippum Francorum regem illustrem purius diligimus. et speciali quodam priuilegio intendimus amplius honorare. tanto infra nos ipsos fortius contristamur. quod karissimam in Christo filiam nostram Francorum reginam illustrem quant<um> in eo fuit a se minus licite nisus est amouere. Ad cumulum preterea nostri doloris accedit. quod cum uniuersi progenitores eius ueri fuerint religionis christiane cultores inter quos illustris memorie .L. quondam rex Francie pater eius pre ceteris sui temporis precipuus diuine fuit legis amator\ regia serenitas quam ipsi uellemus non minus in obseruantia mandatorum domini quam regni hereditate succedere\ contra salutem et famam suam dictam reginam a consortio thori remotam in remotis partibus regni Francorum licet inter religiosas priuatas tamen personas uite sue cursum implere compellit. Licet autem felicis recordationis .C. papa predecessor noster apud eum non potuerit obtinere ut reginam ipsam in gratiam et beniuolentiam suam receptam ad regni consortium reuocaret. nos tamen non de meritis nostris sed diuina potius miseratione sperantes. et de puritatis tue sollicitudine confidentes quem litterature. honestatis et consanguinitatis intuitu esse credimus in eiusdem regis oculis gratiosum precum nostrarum primitias per te ipsi ex parte nostra porrectas ab ipso confidimus tanto libentius admittendas. quanto amplius de ipsius sumus salute solliciti. et per huius apostolice petitionis effectum non tam nostris commodis quam integritati sui nominis consuletur. Rogamus igitur fraternitatem tuam. monemus. et exhortamur in domino. ac per apostolica tibi scripta mandamus quatinus eundem regem ex parte nostra diligentius moneas et inducas. et in remissionem ei peccatorum iniungas. ut predictam reginam in plenitudinem gratie regalis admissam maritali studeat affectione tractare. ut ad mentem reuersus in laudem domini cum Petro decantet. Nunc scio uere quia misit dominus angelum suum et tulit me de manu Herodis. illius scilicet qui sicut olim animam pueri eius hactenus sanguinem sitiebat. Uerendum siquidem ei credimus. ne preter offensam diuinam et humanam infamiam irreparabilem etiam iacturam incurrat. Cum enim ex ea quam contra interdictum ecclesie superduxit legitimam nequeat sobolem procreare si forte quod absit unicus eius filius rebus eximeretur humanis\ regnum eius ad extraneos deueniret. Qui quoniam eidem regine sui negauit corporis potestatem\ ipsius promerentibus culpis multis angustiis irruentibus numquam obtata potuit felicitate gaudere. sed preter alias afflictiones tota Gallicana prouincia famis fuit sterilitate percussa. et nisi quantotius resipiscat. flagellum dei contra se potest grauius formidare. Quod si forsan quod absit salubribus monitis tuis que sepius iterari uolumus apud ipsum acquiescere non curarit\ quantumcumque nobis molestum existat eum in aliquo molestare id non poterimus sicut nec debemus sub dissimulatione transire. Huic autem studio tanto diligentius debes insistere. et intentione omnimoda imminere\ quanto creatori amplius tua in hac parte sollicitudo placebit. et gloriosius etiam tibi erit. si per tuam instantiam fuerit domino faciente completum. quod non potuit per aliquorum prudentiam seu diligentiam hactenus adimpleri. Datum Laterani.

17 .. = Odoni.

19 quant<um>] quanto a. 21 .L. = Ludouicus. 27 .C. = Celestinus.

20 obtata = optata. 21 quantotius = quantocius.

19: Cf. Gen, 1, 12: facientem semen iuxta genus suum. - 22-23: Cf. Gen. 1, 26: faciamus hominem ad imaginem et similitudinem nostram et praesit piscibus maris et volatilibus caeli et bestiis universaeque terrae, omnique reptili quod movetur in terra. - 24: Cf. Gen. 2, 18-23. 25: Gen: 1, 28: Crescite et multiplicamini et replete terram.

2: Matth. 19,6: quod ergo deus coniunxit homo non separet. 6: Cf. Ephes. 5, 32: Sa cramentum hoc magnum est; ego autem dico in Christo et in ecclesia.

12: Actus ap. 12,11: Nunc scio uere quia misit dominus angelum suum et eripuit me de manu Herodis.

Til (Odo), biskop af Paris, om at han skal formane og tilskynde de Franskes berømmelige konge til at tage dronningen, sin hustru, hvem han havde forstødt, til sig igen.

Da alt det, som er opstået, forgår, og det, som er fremvokset, bliver gammelt, har Gud, for at ikke førstegrøden af Herrens værker helt skulde gå til grunde, for nogle af sine frembringelsers vedkommende skabt frø efter deres arter, så at de, som i tidens løb måtte miste kraften i sig, skulde forplante sig ved deres eget frø og til genskabelse af deres art vokse frem i rigeligere mål. Således hørte også manden, efter at kvinden til hans hjælp var blevet skabt af den sovendes side - for at han, som er skabt i Guds billede og ved Guds gave er gjort til herre over såvel himmelens fugle som havets fisk og alle levende væsener, der rører sig på jorden, i sig selv gold ikke skulde blive til gold aske - dette: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden. Da Adams efterslægt derfor siden da plejer at forenes i ægteskab, har den også efter stamfaderens syndefald i den grad arbejdet sammen med skaberens højre hånd i dette anliggende, så ægteskabets sakramente i overensstemmelse med det ord i evangeliet: Hvad Gud har sammenføjet, skal mennesket ikke adskille, ikke kan tilskrives et menneskeligt påfund, men snarere Guds myndighed. Selv om der herigennem sluttes forbindelse mellem mennesker, symboliserer den jo kirkens gåen op i Kristus og den troende sjæls gåen op i Ham i overensstemmelse med det ord af apostlen: Men jeg kalder dette det store sakramente i Kristus og i kirken. Af den grund skal vi, så vidt det står til os, med den største iver træffe forholdsregler for kirkens sønner, så om nogen, idet han handler syndigt mod sig selv, måske skulde søge at fjerne en del af sit legeme fra sig, vil han, eftersom han overhovedet ikke kan sønderdele det, gøre sin sjæl fremmed for den gode Guds omfavnelser og af den grund gøre hele kirken des mere opbragt mod sig, jo mindre fremsynet han efter sin formåen har besudlet formen for sin trolovelse med Kristus. Men dette har vi ikke ladet udrede i dette brev til Din belæring, Du, som vi ved fuldt ud sidder inde med kundskab om Guds lov, men for at vi kan lade den lidenskabelige styrke i vor indstilling komme til udtryk. Jo mere renfærdigt vi elsker vor såre kære søn i Kristus Filip, de Franskes berømmelige konge, og yderligere agter at hædre ham med et særligt privilegium, des stærkere bedrøves vi i vort indre, fordi han mindre lovmedholdeligt har stræbt efter at fjerne vor såre kære datter i Kristus, de Franskes berømmelige dronning fra sig, så vidt det stod til ham. Endvidere bidrager det til øgning af vor sorg, at skønt alle hans forfædre har været sande dyrkere af den kristne tro, blandt hvilke hans berømmelige fader Ludvig, fordum Frankrigs konge, frem for andre i sin tid var en fremragende elsker af Guds lov, tvinger den høje konge - om hvem vi kunde ønske, at han ikke var mindre ivrig efter at efterfølge faderen med hensyn til at overholde Herrens befalinger end i at arve riget efter ham - mod sin sjælefrelse og til skade for sit ry den nævnte dronning, der er fjernet fra ægtesengens fællesskab, til at slutte sit levned i afsides egne af de Franskes rige, omend blandt fromme, så dog private personer. Men skønt vor forgænger - salig ihukommelse - pave Cølestin ikke har kunnet opnå hos ham, at han tog denne dronning til sig igen i nåde og velvilje og kaldte hende tilbage til at dele rigets krone med sig, nærer vi - der ikke sætter vor lid til vore fortjenester, men snarere til Guds miskundhed, og som stoler på Din omsorgsfuldhed, renfærdige broder, Du, hvem vi under hensyn til Din belæsthed, Din agtværdighed og Dit slægtskab tror vil være kærkommen i samme konges øjne - dog tillid til, at førstegrøden af vore bønner, der af Dig fremføres for ham på vore vegne, des mere beredvilligt bliver godtaget af ham, jo mere vi er optaget af at frelse hans sjæl, og jo mere der ved gennemførelsen af denne apostoliske anmodning ikke bliver set så meget hen til vor fordel som til hans navns pletfrihed. Vi beder, formaner og opfordrer derfor Dig, vor broder, i Herren og befaler Dig ved apostolisk brev, at Du på vore vegne omhyggeligt skal formane og tilskynde samme konge og pålægge ham til forladelse af hans synder, at han skal stræbe efter at behandle fornævnte dronning med ægteskabelig kærlighed, efter at hun har opnået den fulde kongelige nåde, således at han efter at være kommet til besindelse til Herrens pris kan forkynde med Peter: Nu forstår jeg i sandhed, fordi Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd, nemlig fra den hånd, som stadig tørstede efter hans blod ligesom fordum efter drengebarnets. Vi tror jo, at han foruden Guds vrede og vanry hos mennesker også må nære frygt for, at han tilføjer sig selv en ubodelig skade. Thi da han ikke kan avle ægtefødt afkom med hende, som han mod kirkens forbud har taget i stedet, vil hans rige gå over til fremmede, hvis hans eneste søn - det ske ikke - måske skulde afgå ved døden. Eftersom han har nægtet samme dronning sit legemes kraft, har han aldrig, idet mange trængsler bryder løs på grund af de forseelser, han gør sig skyldig i, kunnet glæde sig over den forønskede lykke, men hele den gallikanske kirkeprovins er foruden andre sorger blevet ramt af hungersnød som følge af misvækst; og hvis han ikke så hurtigt som muligt besinder sig, må han nære en endnu større skræk for, at Guds svøbe vil ramme ham. Men hvis han - det ske ikke - måske ikke sørger for at finde sig i Dine frelsebringende formaninger, som det er vor vilje ofte skal gentages for ham, vil vi, hvor meget det end må være os til skade at fortrædige ham i noget anliggende, ikke kunne forbigå det i ligegyldighed, således som vi heller ikke skal. Men Du skal des mere omhyggeligt fastholde dette hverv og forfølge det under alle mulige anstrengelser, jo mere Din omsorg i denne sag vil være skaberen til behag, og det vil ligeledes være Dig til ære, hvis det ved Herrens virke gennem Din udholdenhed måtte blive fuldført, hvad der hidtil ikke har kunnet opfyldes ved forskelliges klogskab eller omsorg. Givet i Lateranet.